1.. Brev til Biskop Jens Bloch i Christiansands Stift  fra  Biskop  Nicolai E. Balle. København.. October 1804. . 

Høyedle Høyærværdige Høylovede 
Hr. Dr. og Biskop  Bloch !

Jeg anseer visseligen de mange ophævelser af den Svæmerske Hauge for meget farlige. Det er en lue, som let foraarsager en stor og ødeleggende ildebrand. Den slikke vel folk undna som hverken høre til  Almuen, ej  heller bysiæles af Religions iver, men ville gierne fiske i rørt Vand . Jesuitismus tillot sig fra gammel Tid at alle mulige Midler, for at naae sit maal.  Deres Høyedle Høyærværdighed behager i kierkerne Skrivelse  af 2 Oktober ;  at vilde fremme mine Tanker angaaende Deres i Sinde havende Forslag, som ere disse : 

1) At paalægge strengelig vedkommende embetsmænd at forbyde dem at holde offentlige Prækener og Forsamlinger. Jeg mener at forordningene af 13. januar 1741 og den 5. Marts 1745 give Deres Høyedle Høyærværdighed rig Anledning til at forestille hvad der paa nye blive at indskjærpe, eller meget mere nøyaktigere at overholde, da ogsaa enkelte artikler af bemeldte Anordninger kunde befales, at vorde oplyst af Prædikestolerne til visse Tider, med Tillæg af passende Formaninger i all sagtmodighed.

2 ) At Straffe dem, naar de overbevises om Forsprang,  og at bedrage Almuen deres Ejendommer fra Forsprang er saa til i Lovene forbudet, og Straf derfor annvendt under Politiets Tilsyn og Overholdelse, endog snarligen med Hensyn til Christiansand ved  Reskript af  2. september 1671, at Forslag om Straf des angaaende i sær fra Geistlig Mand kan udlegges til en Art af Klagemaal over værdslig øvrighed, ligsom den herved havde forsømt sine  Embets Pligter.  I dette udkræves derfor megen forsigtighed. 

3) At tiltale dem efter loven for deres skrifter mod statens religion og deres tienere som en hel stand.

Beste Hr. Biskop! 
man vil svare at ikke faa forløbende sådan at guddommelig religion i skrevne evangelisk christelige efter den augsburgske trosbekjendelse, og alle christendoms lærere uden forskiel, offentligen blevende angrebne med vold og spot og latter, og de grueligste bebreidelser samt i flygeblader som i maaneds skrifter, journaler, bøger, aviser, hefter, hvilken med flid forplantes omkring for almuen og da var der ikke en enten biskop eller professor eller præst, som foruleiger regieringen med nog et andragende i sig henseende. Siællands biskop var den eneste som tok til gienmele, men han givede det ved offentlig forsvar i egne skrifter, og lod sig ustraffet paa det jammerligste forhykle og vergede for sig selv med penn i mod pen, uden kunde at negte have i noget hvad den verdslige arv hverken hemmelige eller aabenbare. Men nu fanger man ild og vil antænde baal. Saa hevder det, jo efter gammel vædklage ! Skal tiltale efter loven fremkalder for skrifter for statens religion - hvor langt og vidt og bredt, naar først exempel er givet, kan den ikke vorde udstregt ?  Og hvor vil den der ikke raabes og skriges over prædighed baade fjern og nær. Slig ! Gieveste hr. Broder ! Fra geistlig mand bør indtil forslag kome til straf for angreb paa religion eller paa stand. Regieringen har nu og da satt visse skribenter under politiets tilsyn saa at der ikke noe trykkes uden politimesteren paafølgende tillatelse.

Kan vel det dyb som kunde paalægge Houge og hans tilhængere. I andet fald bliver han martyr - hans anheng favner hans skrifter synes desto beqvemmeligere. Jeg har ikke hørt eller lest andet af hans vaas, end hvad der har staaet i Fallesens Maanedsskrift. Mig syntes at det ikke kunde have rigtighed uden en med angrep og modsigelse. Jeg tenkte at det var en lyktemand som der snart gik ud av sig selv.  Maaske det var rett at Deres Høiedle Høiærværdighed indsendte et exemplar af disse skrifter til Cancelliet kun som  at kunde der give noget opsigt i Landet,  men uden at indlade sig i videre Bedømmelse. Cancelliet maatte so selv bestemme, hvad der siden skulde henføre. Jeg ønsker megen Lykke til det fremfarende Skolelærer seminarium. For Guds skyld lad Catekismusen ikke være omslukt, ey heller endom Religiøs bog blive lagt til Grund, ved sv, som er  af kongen autoriserende. Fiendskab lisom paa løylligheden griber saa gierne efter at haven tilfredsstillelse  i som Cancelliets frygt til at  hvad Jeg raaader beste skjønnede skrivelse i al Oprigtighed. 
Salmebogen er dog vistnok blant indført i Domkirken ved samtykke fra den største gruppen i Menigheden. Annerledes tør jeg ikke tilraade vorder indført.  Saa har jeg stedset  O! den i kirken hierte paa for mig gammel mand, som ei maa taale kulde dessværre! er blevet hjemsøgt siste aar af gigt saa  villet den blive uovervinnelig. Gud bevare Deres Høiærværdighed, og styrke Dem, for deres dyrebare frue vedlegge min ærbødigheds Guds Venn !  Lad ingen misforniehe yttre sig i Deres forhandlinger med Cancelliet. Ogsaa som dette var kun Vennskabs raad, som gammel erfaring lærte mig at gives mine venner for resten jeg min tid, og gjør hvad jeg kan og lider, hvad jeg skal, og lader vaar Fader Himmelen sørger for det øvrige. Jeg lever og dør ved hengivenhed i sand ærefrygt. 

Kiøbenhavn  October 1804
Deres Høiædle Høiærværdigheds Høilærde                                         Hr. Dr.:  ærbødigste venn  og tjenere
Nicolai Edinger Balle 

Til P.F.
Dr. og Biskop Bloch 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser 6591, 6592, 6593 Biskop Balles  til Biskop Bloch , brev av  October 1804, Sjælland, Kiøbenhavn )