2. Biskop Jens Bloch i Christiansands Stift  rapport  om Hans Nielsen Hauge til det Kongelige Danske Cancelliet i Kiøbenhavn.  2. November 1804.  Christiansand. 

Underdanigst p: m:

Det Høikongelige Danske Cancellie har i Skrivelse af 30 Juny f. a. befalet mig at meddele Oplysning om den fremgang, som Hans Nielsen Houges Sværmerie har giort i Christiansands Stifft, og tillige bringe i Forslag den hensigtsmessigste Maade, hvorpaa dette Onde kunde hemmes.
I følge heraf har jeg dels ved egen og umiddelbar Undersøgelse i min Kreds, dels ved strax udgangen Circulærer til alle Provster og Præster i det mig allernaadigst betroede Stifft, søgt at erholde de muligst fuldstændigste Effterretninger, af hvilke jeg her indsender medfølgende Extract, ledsaget tillige med en Fortegnelse paa de af nævnte Hans Nielsen Houge i Tryk udgivne sværmerske Skriffter, som jeg har kunnet faae Kundskab om, og mine ringe Formaninger og Forslage  til at standse denne skadelige Sekt's eller Komplots videre Fremgang. I året 1798 , begaar han i Eger Sogn, saadanne Handlinger, at han derfor actioneret satt en tid arrestert i Fredrikstad — Skrifter utbredte ham med Tilhængere , sig over Hedmarken, og dalene fare i mod Dovrefjell. I året 1799 gikk  han ut over Dovre, Nordenfjeldske hvorfra man dog ikke hørte synderlig til ham før året 1800 , da det foruden andre  inøvede betraktninger i Trondheims amt, paa Leinstrand i Guldalen bedrog en enfoldig manns hans. I Verdalen forsøkte en tilhenger å gjøre profetyer , men desto bedre lykkedes dette dem i Lexvigen, hvor fra  Gaard fra Gaard Ano 1801 holdte Prækener, og paa Kirkebakken forsamlede Almuen, ja og alene trodsede og haanede Præsterne, men endog truede dem og søgte at overtale Almuen, til at sætte Præsterne af.  
Ligesaa notorisk er det, at de i Lexvigen i deres Forsamling dræbte  et lille Barn ved at slaae Hovedet i Stykker, og at de ligeledes ved paa samme Tid have myrdet et andet Pigebarn, fordi det græd over dette Mord . Om dette Factum i Martii=Maaned 1802, som blev behandlet for Retten, s. Fallesens Magazin for Januar 1803 – og for Septemb. 1803, p. 336. etc . 
Efter den Tid har Hans Nielsen Houge ved at vandre fra Bøygd til Bøygd i alle Norges Stifter, og hen paa de svenske Grændser, ja endog til Nørre Jylland,- ved at udsende Emissarier, hvor han ikke selv kunde komme  ved at udgive og i største Mangfoldighed udbrede blant Bønderne hans Skrifter – samlet sig et utroligt stort Tilhængere, og tillige en betydelig Formue, bestaaende i Skibe, Gaarde, o.s.v. som skal være omtrent 1 Td. Gulds Værdie. 
Endog her i Egnen af Christiansand har han mange Tilhængere, som dog ikke giøre stor Uorden, men for de meste trælle i al Stilhed for ham i hans Papirmøller, Teglværke og andre hans Anlæg  endog Bogtrykkeriet her i Staden har han tilkiøpt sig for 6000 rd for desto lettere derfra at kunne udbrede hans sværmeriske Skrifter vidt og bredt i Landet.    

Her af H.N. Houge`s Skrifter`, som jeg har faaet kundskab om, er følgende:    
Sandheds Bekiendelse om Salighed  3 opl. Trondheim  1799 
Forsøg til afhandling om Guds Viisdom 3 opl. Khavn      1800
Christendommens lærdoms Grunde - Khavn                  1800
Den Christelige Lære forf. over Evangeliet  Khavn         1800
Den Christnes Strid, Trængsel og Arbeide Christiansand  1804
Forklaring over Herrens Bøn    Christiansand  4.oplag     1804
Guds Børns Samtale med Gud   Christiansand               1803
Den berømmelige Doctor Taulers Omvendelse   Christiansand   1803
Forklaring over Lærere og Evangelium     Christiansand              1804
Evangeliske Levnetsregler       ibid                                                1803
Forsøg til en Oversættelse af Bibelen  ibid                                    1804         

Alle disse Houge`s Piecer ere  af mystiskt og  sværmerisk Indhold  usammenhængende og fuld af Bibelsprog, som ganske er udvoren af deres Sammenhæng og fordrejede. Saa liden Orden, da ellers findes i disse elendige Skriverier, saa røbe de Dog en ligsesaa listig som fordærvelig Plass. thi egentlig, gaar dette hele  ud paa følgende Punkter:
At indbilde folket, at Øvrigheden er en uchristelig Øvrighed - dette har han udtrykkelig sagt i hans Skrifter at indprente Almuen had og foragt mod Religionens offentlige Lærere, om hvilke han siger og skriver, at de alle have gaaet i Satans Skole, og ere Siæleslagtere . et Steds skriver han, at den store Hore og Dyret i Johannes Aabenbaring betyder Geistligheden, som har 7 Hoveder, næmlig de 7 Bønner i Fader vor  og 10 Horn, som er de 10 Bud i Cathekismet. Videre gaaer hans Lære ud paa, at indbilde Gaardejere   og Bønder, at de for at vorde salige, maae skille dem af med alt timeligt Gods  paa denne Maade skal han have tilvendt sig alerede saa mange Gaarde og Eiendomme, at man seer, han selv elsker inderlig den uretfærdige Mammon. 
Mange velhavende Bønder have, effter hans Prækener for dem, overladt ham deres hele Formue  Qvinder ere løbne fra deres Mænd,  Mænd fra Konerne. Børn fra Forældrene  og vanke nu om med ham og Tilhængere i Bøgderne  eller og trælle de, som hans Lastedyr og Slaver i hans Teglværker, Papirmøller, og hans andre mange og vidt adspredte Anlæg. 
Det vilde være umuligt her at anføre alle de Maader og Konstgreb , denne Folkeforfører anvender til at bedrage den lettroede Almue og berige sig selv og hans nærmeste Venner -- dersom Præster, Sorenskrivere og Fogder bleve befalede hver fra sit District  at indgive Rapporter om denne Sag; 
Da vilde mange Facta opdages, som endnu ere skiulte, for at kiende Hans Nielsen Houge, som han er  og for at overskue baade hans Bedragerier selv og Følgerne de uberegnelige Følger af samme. 

Men nu er Spørsmaalet  hvorledes kan dette Uvæsen standses, hemmes og undertrykkes?
Langt fra at jeg her skulde tilraade noget voldsomt, mod christelig Toleranz og sund Politik stridende Middel, da Historien, saavel den verdslige som især Kirkehistorien;  
nok som viser at Forfølgelse var i slige Tilfælde det samme som Olie i Ged, da Sværmeren troede og Bedrageren indbildte andre, at naar de  forfulgtes bleve de Martyrer for den gode Sag. 
Ey heller synes det at Regieringen vel kan umiddelbar blande sig i Houge’s private Handeler, eller let forebygge de mange vist nok sørgelige Maader, hvorpaa han underhaanden i Handel og Vandel 
bedrager den enfoldige Almue, som frivillig overgiver sine Eiendomme i hans Vold . ligesaa lidet tør jeg tilraade  nye Forordninger, da vi allerede have saadanne, som paa nye gientagne, skærped og med Kraft udøvede, kunne vorde i stand at sætte nogreledes Skranker for hans Bedragerier. I denne henseende vover jeg, i Følge det høje Collegii Befaling,for at fræmsette følgende Forslag:

 1. Da de Prækener, hvortil Hans Nielsen Houge sammenkalder Almuen og hans offentlige Forsamlinger ere aabenbar stridende mod Loven og mod Forordningerne af 13 Januar 1741 og Forordn. af 5 Martii 1745,  saa vilde det være særdeles nødvendigt, at bringe disse kongelige Bud i kraftigste Udøvelse og i denne henseende at befale saavel Præsterne til visse Tider at oplæse fra Prækestolene visse Artikler af nævnte Forordninger, ledsagede med Forklaringer og kraftfulle Formaninger til Folket  som og Fogder, Lehnsmænd o.a. at våge over deres Effterlevelse. 
2. Præsterne maatte bemyndiges og maaske befales, at bivaane deres Huusforsamlinger.
3. De civile Æmbedsmænd i Bøyderne maatte nøje vaage over deres Forhold, strax angive enhver Uorden og naar de overbevises noget crimen, eller lovstridigt Bedrag, eller Forprang , eller omstreifende Løsgiengerie, da alvorligen tiltale og straffe dem efter Resieptet af 21. Sept. 1671 o.a.s.  
4. Da Hans Houge paa mange Steder, hvor han har Tæglverker, Papiirmøller o.s.v.
5. Hvorledes og hvorvidt de bør ansees, naar de paa den meest haanende Maade angribe Statens offentlige Lærestand for at giøre samme ret forhadt og foragtet for Almuen, tør jeg, som selv geistlig Mand, ikke bedømme;
6. Politiemesteren bør strengelig tilholde dem effter Forordningen, strax at levere ham Exemplarer af ethvert Skrivt, som de  udgiver — og ikke lade det komme i Circulation førend og uden hans Tilladelse, saameget vigtigere synes dette, da de ellers ved strax at omsætte og i stor Mangfoldighed at uddele deres fordærvelige Piecer, let eludere enhver ForholdsRegel imod deres Sect's Fremgang.
7. Æmbedsmænnene fra de laveste til de højere, maatte holde nøje Opsyn med denne Sect, deres Handler  strax angive Uordener  nøje udøve Regieringens Befalinger uden Skaansel  og især holde streng Opsigt  over Vagabonder og de fra Bøgd til Bøgd omvandrende og deres Pastor en særdeles vigtig Forholdsregel! 
 8. Saalidet jeg tilraader at udgive nye Forordninger for denne Sect, saa meget ønsker jeg, at dens Sværmere og især Bedragere maatte, naar og hvor dem overbevises nogen Forbrydelse, Uorden og Bedrag, føle Lovens og Forordingernes fulde Strenghed: Enver Skaansel vilde her være Svaghed og vorde Brøde mod det almindelige Vel:
 
Dog vilde maaskee her hverken corporlige Straffe ( thi da vilde Sværmeren troe og Bedrageren kalde sig Martyr og maaskee faae endnu  større Tilhæng ); ey heller Pengestraffe ( thi Hovederne ere alerede saa rige ved Rov, at de ikke meget ville føle en Mulkt ); ey heller Ærestraffe ( thi disse Fantaster ere ikke skamfulde eller undseelige ) udrette meget.  Bedre derfor maaskee at enhver saadan Proselyt Mager ( Vagabond omvandrende Sværmer og Bedrager ), naar og hvor han fandtes at stivte lovstridig Uorden, blev enten stukken under et borteliggende Regiment, om han havde Førlighed dertil,  eller bortsende til en Colonie - eller hensat effter Omstændighederne i Arbeids eller Tugthuus og altid maatte et saadant Factum i dets Sammenhæng  og med Henviisning til Lov og Forordning vorde oplæst og bekiendtgiort for Stedets Almue, dels til Advarsel, og dels for at  vise, at det var Loven og ikke Magtsprog, som dømte og straffede ham.     9 ) Og nu et Hovedmiddel, som visst efter min Formening vilde meer end noget Tvangsmiddel, (endskiønt og dette er her nødvendigt ), undergrave Hans Houge’s overhaandtagende Sværmerie - det er, den velgiørende Almueoplysning og alt hvad med denne slaaes i Forbindelse - f.E. at oprette Planteskoler og Seminarier for tilkommende FolkeLærere - anlegge i Norges vidløftige Egne faste Skoler, hvor Localet det tillader ----organisere Skolevæsenet i det Hele, og skaffe desilige Lærere anstændig Lønning -- fremme Arbeidsomhed, Industrie og fremfor alt den endnu meget forsømte Agerdyrkning - udbrede nyttige Læsebøger blant Almuen - gode Udtag af Bibelen - indføre den nye ev. Christelige Psalmebog overalt, saafremt muligt. o.s.v.

I denne samme Henseende anseer jeg det og for at vilde være en virksom Modgivt mod Houge's siælefordærvende og hierneforrykkende Sværmerie, hvilket, dersom det ikke strax og paa alle mulige Maader angribes, kan have slemme Følger  dersom oplyste Mænd udgave og fordeelte blant Almuen saadanne smaa Skrivter, ( Afhandlinger, Prækener, Fortællinger  o.s.v. ) der kunde lede fra Fanatismen, skildre ved Kiendsgierninger, H.N. Houge  og hans Emissarier, som de virkelig ere, blotte deres Bedragerier, og Rænkestreger. 
Kort sagt overbevise Almuen om, at Hans Nielsen Houge er en Fantast og tillige en listig Bedrager. Jeg har allerede selv forfattet adskillige saadanne smaa Skrivter ( thi smaa maae disse være for at læses af Bønder ) , som jeg paa egen Bekostning vil lade trykke  ( uagtet det vil vorde mig vanskeligt at faae dem trykte her i Christiansand, hvor Hans Houge selv ejer Bogtrykkeriet. )  

og i stort Antal gratis uddele overalt i Stifftet blant Almuen - til det samme vil jeg og opmuntre andre Geistlige, som maatte have Evne og Lyst dertil, for at angribe Bedrageren med hans egne Vaaben og om muligt at undergrave den store og blinde Tillid, som den eenfoldige, forførte Almue sætter til ham maaskee kunde endog dette i sig selv ringe men uskyldige Middel ikke vorde ganske uvirksomt til at standse dette Onde, endskiønt samme nok alerede ved Forsømmelse er kommet  saa vidt, at det neppe ganske vil vige, medmindre Regieringens Viisdom tillige vil,  og det snart, anvende de langt kraftigere Lægemidler, den selv og den alene har i Hænderne, og hvoraf jeg her effter dens høje Befaling har vovet at foreslaae nogle, som jeg i slige Sygdomme og Siæle-Epidemier anseer for at være de simpleste og uskyldigste og hældigst virkende og mindst farlige. -
 
underdanigst
Christiansand d. 2 November 1804.           J.  Bloch

Biskopens innberetning om Hans Nielsen Hauge`s virksomhet i Kr.sand Stift     2 nov 1804 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser.  6549- tilogmed   6561.  Biskopens innberetning om Hans Nielsen Hauge, brev af 02.11. 1804 fra biskop Jens Bloch Christiansands Stift  Christiansand )