Bibliotek>Historiske dokumenter>Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge i 1804 til biskop Jens Bloch i Christiansands Stift - del 2
Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge i 1804 til biskop Jens Bloch i Christiansands Stift - del 2
DEL 2 - Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge i 1804 til biskop Jens Bloch i Christiansands Stift

32. Innberetning fra

Res. Capellan Storm Øvre Telemarken 3. September 1804      Hvidesøe.

 

I underdanigst Følge av det Høykongelige Cancelliets Skrivelse av 20de Junii h:a: betræffende Oplysninger om  Sværmeren Hans Nilson Houge, hvis Opførsel er i alle Tilfælde mistænkelig, maa jeg følge den forelagde Orden, og da spørges.

Qvest:   Om Han setter sine Venner i Contribution?

1sv  :  Her maa jeg underdanigst svare, at jeg allerede for 2de Aar har av dette Steds Almue hørt noget om saadant Uvæsen, men er nu kiendelig Bestyrket om Rygtets Rigtighed ved Hr Biskop Hansens i Avskedsbrevet givne Beretning om Hans utidig øvede Myndighed, som forenes med stort Bedragerie , hvorpaa kan tiene til  Exempel, at da Han i Oct: f. A: reiste igiennem Treungens Annex til Omlie, Sættersdal, og Christiansand, har han ved sine Bedragelige Overtalelser forførdt en Ole Egildson, en ungkarl paa 26 Aar, at sælge sin Gaard Smeland i Omlie for 5000 rd, som skal være overleverede til Samfundscassen.  hvorved Bedrageren er bleven saa meget rigere, til at utbrede sine Handelsplaner,  saadanne Efterretninger kan vel indhentes fra flere Præster til Beviser for Hans judasmæssige Nedrighed.

 

Som Han saaledes arbeider i det Store, glæmmer Han ikke eller det Mindre, saaledes for Exempel, da Han paa sin Valfart i Dec: f:A: kom til Sættersdal, overtalede han en Kone i Mandens Fraværelse,at sælge til Ham al sin Sølvstads for en Spottepenge.

Hun skulle være tarvelig, som et Gudsbarn, med  Den slæmme Mand kom imidlertid hiem, forstod Sagen gandske annerledes, tvang ham, at tilbagelevere Krammen, og at modtage sine Penge, og til Forsikring om Handelens Ophævelse gav Han en umiskiendelig Følelse av sine haandfaste Kræfter. Men jeg maa følge Manden videre, saa vidt Han er bleven Kiøbmand, hvor Han ret udtager sig Omtrændt i Junii, eller Julii f: A: lod han bringe en Ladning av Sild til Schien. her skulle giøres en Coup, men erfarne Kiøbmænd følede Lugten av Stanck hering, og det hele blev kiendt som Vragsvrag, saaledes lyster Han inderlig, at bedrage baade Kiøbmænd, og Bønder.

 

Om Han opvækker Mistillid til Statens første Authoriteter? Her kan jeg ikke sige noget vist, men naar Han taler om Vold, og List. Hans Hæftelse, udskummer Foragt om Øvrighed, udraaber dem som uværdige Personer, behandler dem som incompente Dommere, og tillige giør den skammeligste Misbrug av Guds eget Ord; for at besmykke sin Lumskhed, da er Han en nedrig Hykler med sin Ondskabskiel, og synder baade mod det 2det og 4de Bud; følgelig baade mod Gud, og Kongen.

 

Om Han opvækker Mistillid til Lærestanden? Denne Punct er ømmelig  ussel, elendig   baade fra Lærerens Side, saavidt her sees Uordener, og deres onde Følger kan befrygtes, og fra Sværmeries, saavidt Han søger paa Bekostning av Standens Ære, at giøre sig vigtig i Almuens Øyne, men Alt passioneret  upartisk, lidenskapelig   tilsidesat! Kun den rene Sandhed frembragt i sin Enfoldighed! Mandens egen Udtrykk i Skrifterne kan tale mod Ham, der kaldes Lærerne «falske Propheter, Pharisæere, Paver, Øyenskalke , øyentjenere. Siælemordere: o: s: v: men saadan Modus procedendi fremgangsmåte kan kaldes en Vetus Fabula per novos histriones, skuespilleren er en annen, men spillet er det samme. 

Lad nu en Almue samles fra Bøygd til Bøygd, fra den ene Gaard til den anden, lad den høre saadanne Ord av Hans Disiple. som igientage det som et stort Apioma av deres Lærer, mon ikke da Foragt kan læt nedfalde paa Manden, og Hans Embede, dersom Han ikke saa meget kiendeligere før end anseet fra  den gode Side?  

En Mand i Treungen traf denne Anfører paa ovenom første Reise: f: A: Han blev spurgt Tør Du reise til Christiansand? 

 

Svaret var : Jeg tør reise, jeg er ikke bange for Biskop Hansen, Han har skrevet mod mig, men jeg skal tale med ham, om Han kommer, lad Ham sette mig i Arrest, jeg har været før 10 Gange i Arrest, Han skal faae Lykke til at lade mig komme paa Frifod igien, saaledes skal Han allevegne have yttret sig med Haanhed; for at faae den Ære, til hvilken Han beiler med ligesaa stor Begiærlighed, som til Penge.

 

 

Om Han foranlediger Avmagt i NæringsVirksomhed? Dette Spørgsmaal besvares med et almindeligt Ja; thi det kan bevises, At han, og tilhængere fra omtrændt 1797 Aars Begyndelse har ei allene forlokket Tienere af begge Kiøn fra deres Husbonde, men endog umyndige Børn 11 ve til 12 Aar fra deres Forældre, mod deres Willen, til deres egen største Skade. men endog ophidset voxne Børn mod Forældre, at de have forladt deres Pligt, og Lydighed, udgaaet av deres Huse, og sat Forældre av Stand, til at kunde dyrke deres Gaarde. og drive deres Avling, som de ønskede, og saaledes har disse Forførere med et Slag virkelig nedslaaet mange ypperlige Landforskandsninger. at De vel fortiener, at kaldes Mennesketyver, Slægtfordærvere, der almindelige  Roligheds Forstyrrere.

 

Om Han foraarsager en fortvivlelsesfuld Modløshed hos Folket?  Saavidt jeg mærker

har Fakkeldrengene, som han søgte nogle Gange at lyse i disse Egne, ikke giordt mindste Lykke med deres Gaver, de ere tvertimod undertiden begiægnede   behandlet, møtt med Haanhed, som da han paadraget Dem Navn av Verdens Børn.  og forhærdede Siæle, men dog har Anføreren for Complotten fremvist sig i Aaret 1802  3de Uger før Julen paa Gaarden Axvig i Rolands Annex under Vinje. hvor Han saaledes har fore sludret en Pige paa 18 á 19 Aar, at Baade Hr Biskop Hansen, og samlede 11 Præster til en Kirkevielse den 10de Febr  f: A: kunde faa de elendigste Virkninger av Hans Talenter i den paatagne   Tienester. Saaledes har Han, og Consorter ved sin Geskieftighed i Aalspræstegiæld omtrent 1798 snakket for en Underofficer om Lovens Opfyldelse, at Han fordybet i Tanker omsider dræbte sig selv, saa at man kan see, at Han baade vil og kan stifte mange Forvirrelser i Guds Orden. og vække Ulykker i Verden, men paa Alt Saadant ønsker nok Enhver, at udfinde Raadebod i Hensigt til Sectens Beskaffenhed, og Fremgang. 

 

 

 

 

Hvad Secten angaar, da troer jeg, at den er en Samling av mange Lapper i en Narrekappe, her er Pharisæismen, som opskruer Egenrætfærdighed,endog uden Synergir, som Andre dog har i forrige Tider tilstaaet, Alt skal giøres ved egen Kraft,

Alle Andre udenfor deres Samfund ere fordømte, det er deres egne Ord . her er en Papisme, som opkrever Gierningernes Værdie, og giør dem fortienestlige nok, til at kunde fordre Salighed til Belønning, men Dyrets Tilhængere selv i den Romerske Kirke kunde tænke høyere, med disse Sværmere?

 

Her er Pietisme med alle sine Ophævelser, med sin buldrende Larm om Hellighed, om Kiødsdødelse, om Verdens Fornægtelse o: s: v:  her er en Art av Qvækerie, som kan samles med den pietistiske Enthusiasme, som  bestaar i Syner, og Aabenbaringer, i et indvortes Lys, og i en overordentlig Aands Drift, til at handle i deres formente Embedsforretninger . Hvad Sectens Fremgang betræffer, da er det vist beklageligt, at De har giennemstreifet hele riget og altsaa søgt at forvilde allevegne et enfoldigt Folk, dog troer jeg, at ligesom Sværmerne har paa den ene Side fundet nogen Modstand av Øvrigheden, og Lærerne, de og paa den anden Side har truffet Hindringer hos den klogere Deel av Almuen. som kiender sit lovlige Kald, og sin timelige Velfærd; for nu at hæmme dette Onde, og forebygge dets Følger, anbefaler vi samtlige Lærere, at frembringe vore Betænkninger, og Forslag.

 

Mine Betænkninger om Secten har jeg efter Evne forudskikket, men da jeg endnu aldrig har giordt noget Forslag, giør jeg dette Forsøg med Uvished, om det og kunde nyde det høye Collegii Biefald  troer jeg, hvad Anstifteren angaar, at man anvender den gamle logiske Canon Sublata causa, tollitur effectus Fjern årsaken, og effekten vil opphøre! og da kan han anbefales som en ustuderet Person, at avholde sig fra Sager, som  han ikke forstaar, som er ham uvedkommende, og hvorved han forvolder sig selv og andre Uleilighed, tillige.

 

 

 

 At han ei faar Tilladelse, at trykke sine Bøger i Rigerne, eller Førstendømmerne, eller fra andre Stater at indføre dem, eller ved andre at lade dem indføre under Confiskation,og Mulct .

Grundene ere  a)  I Hensyn til Manden selv, at Hans  Ufortiente Høyagtelse, og Hans egen ublue Stolthed kan faae et ydmygende Stød.                                                                                       b) I Betraktning av Skrivterne, at de ikke fremdeles skal som en Gangreder smæde sig mere, og fordærve allevegne.

c) I forhold til Almuen, at den kan bringes fra den Vane, at spørge fremdeles efter de Bøger, som de kan undvære, og som skader dem i mange Maader.

 

 2)  Saavidt det angaar de beskikkede Lærere, at De samtlige enten maa bruge den Frihed ved Foregaaende Tilladelse av Collegiet, eller ved et befalende Kongebud, at vælge en vis Test av det Gamle, eller Nye Testamente paa hvilken udledes Forskiellen mellem lovlig Kald til Embedet, og selv taget Dristighed, som ukaldet, som ubeqvem  til at forrette Embedet, og  en anden Gang en Text, som viser Forskiellen mellem sand Lære, grundet i Skrivten, og sværmende Kiætterie, som bestaar i Fordrivelse av Skrivtens sande Mening o: s: v: 

 

3)  Formoder jeg, at det ville have en fordelagtig Virkning, om der i Hensigt til de omstrippende Læredrenge kunde giøres en Foranstaltning saaledes, at 2de Politieopsynsmænd kunde ansettes av Stiftet, eller         Amtet, udnævnes, av Prædikestolene tillyses.  at de vare beskikkede, og at de som

Po--lietiebetient kunde fremvise Tegn for de Trodsige, at ingen maatte herbergere saadanne Lediggiængere, men at den, som handlede mod Forbudet, skulle mulcteres.

1 Gang 2 Ort, 2de Gang 1 ½ Rd 3de Gang underkastes en fastsat Straf, da jeg troer, at denne aandelige Sværm skulle ikke yngle mere,  men  Hver gaae tilbage til sin rigtige Bestæmmelse,  at den kiære Bondesøn fra Thunøe, selvgiordt Lærer i Norge, uværdig Kiøbmand i Bergen, Bedrager mod alle Enfoldige, kan faae den siste Olie, og blive sat saa snævre Grændser.  at Han ikke længere skal giøre enten Collegier, eller Lærestanden,  eller Almuen nogen Uroe.

 

 

Norbø den 3die Sept:1804                                                                                Underdanigst                                                                                                                  Storm                                                                                                                                                            Resid. Capell:n    Hvidesø

                                                                                                                          Hr. Storm            residerende Capellan i Hvidesøe                                                              

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser 6620, 6621, 6622, 6623, 6624, 6625, 6626, 6627 Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge, brev af 03.09. 1804 Øvre Telemarken Hvidesøe )

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

33. Innberetning fra

Provst og Sogneprest Windfeld Øvre Telemarken 11 septenber 1804  Hvidesøe

 

Underdanig Pro Memoria.

 

Når jeg skal give Oplysning angaaende Hans Nielsen Hauges Sekts beskaffenhed og framgang , da forekommer det mig forende til det første, naar jeg læser hans brev blant almuen og udkomne skrifter , og i sær hans Betragtning over Verdens Daarlighed, at han har meget til fælles med andre sværmere, at han med stor fare kom i sit 13 år var udi og andre paafølgende  nu bleven opvagt til af takknemmelighed mod eføy, have forbyde ham, at udbringe hans Bøn, og til der første arbeider paa at sand Christendom skal faae  og ønsker at man, giver naar gjøre det sammen.

Jeg mener forby tale Guds ord, og utvorde Bibel da jeg inntil bliver sværmer, og ellers i min Aand ikke favner noen Bøn.  Naar han paastaar, at han af den hellige Aand nu blive lært at sit ganske liggendefæe have  er vel aarsagen at han finder menighed, der vil forkynne det sanne evangelium. 

 

Holdt af sin kundskab i å forstå å forklare den Hellige Skrift sier han ,  Det er nødvendigt for læseren der vil forstå mig som at lære at predike til Gud om hans Aands oplysning. Her av noget som tros sig derved i Aand til at udrette, han, naar ham framgang paa sig orden af viisdommens bøgers skrifter og siger til  tyrannens skulde forrygte sig. det for mig, om det udvordes pine og forfølger mig, saa . dog straks aand indvortes for Guds skyld …… forklare jeg vil grunde paa natt og dag.

 

Af dette med alene  slutter jeg at han er en sværmer,  der troer sig umiddelbar opvakt  og dreven av  den hellige Aand  til at  opprette  den efter hans tanker ganske forfaldende kristendom og derfor skiælder paa lærerene og laster øvrigheden. 

 

 

 

Uden sammenheng fremsetter  han sin lære, blandet ved skriftens ofte uhensigtsmessige sprog og  mystiske dunkelheter bruger ubeqvemme ord og talemaader  i sær i sine saakaldte salmer og anbefaler  stræng botkamp.i hvilken heenseende han vel har givet os Taulers omvendelseshistorie , befordrer og bestyrker  overtroe med sin  ofte over den igjentagne lære om den aands innskydelser være.

Med alt dette ønsker han , at Gud vil give ham styrke til at udstaa med tålmodighed alle de  mange lidelser har med her, skal …… han synes at dragen ligger i veien , som er onde mennesker og vil opsluke og  forhindre det sande evangelium , og i tiden faae  saadan magt , at der bliver nogle i hjelslagne  for Jesu navns bekjendelses skyld  endnu før verden forgaaer hvilken martyrkornet han vilde bære , derfor Gud vil overgive ham i fiendens magt.

 

Hvad der nest angaar denne sekts fremgang, da have hans emissiærer ogsaa indfunnet sig her  i Hvidesøy prestegjeld. Naar de var ankommende i en bøigd have de innbudet beboerne til at  høre en oppbyggelsestale. Dem begyntes og endes at synge en salme og have også  haft stort tilløp av naboene.

Selv har jeg ikke hørt etter talt med dem, men endel af min menighed  som  har hørt deres foredrag haver ligefrem erklæret at det saavidt vi kunne forstaae havde de ikke hørt anten af end hvad de kunde læse i  nogne bøger eller høre af sine lærere. Andre og det saadanne som jeg anseer for redelige og enfoldige kristne kunne ei nægte at de jo vare rørte av deres prækener men denne rørelse bestod saavidt jeg kunde erfare i inndvilgningen om det umiddelbare kald de ansaae disse lærere at have af Guds aand og at de kunde tale saa meget uden at være oplærte af Mennesker. Dog er det langtfra at, saavidt jeg har kunnet erfare, der hos nogen er foregaaet saadan Forandring, der har foraarsaget Forsømmelse i deres Kalds Pligters Udøvelse, men vel at hans Bøgers Læsning har afstedkommet Grublen over de deri fundne Modsigelser mod det, som de forhen havde hørt og lært af deres egne Lærere og som kand medbringe Hang til Tungsindighed.                      

 

 

 

 

Paa eet Aars Tid have ingen af disse saakaldte Lærere været her i Præstegieldet. Hans

Hauge har selv været her eengang, som jeg troer var om Vinteren 1803, og det paa Grændserne nemlig i Yttre Flaabøigden, 3 Mile herfra, da han og skal have været i Triungens Annex, men ingen forført til at forsømme sit Kald eller løbe efter ham, skiønt jeg ey tviler paa at han jo ogsaa her kan have een og anden sine hemmelige Tilhængere. Herhos maae jeg erindre, at om i Henseende til det anførte skulle være nogen Forandring for de 2de yderste  Annexer Nissedal og Triungen, vil samme af min Medbroder Hr Storm vorde oplyst.

 

At denne Sekt, som Rygtet siger, har nogle Steder stiftet det Gode, at den har omvendt Syndere fra Drukkenskab, Banden og Sværgen, dette er nu meget vel; desværre! her har man ingen Prøver havt derpaa. Men at denne stifter Uorden er nok som bekiendt, og saa længe det er Hans Hauge tilladt at udbreede sine fanatiske Skrifter vil det nok fremdeles skee: thi da han deri praler af sine Indsikter, sin Gudhengivenhed og Længsel efter Martyrkronen, hvorsnart kan han da ikke

forvilde den eenfoldige Almue, opvække hos den Mistilliid til de ordentlige Lærere, som han ved alle Leiligheder udskielder; hvilket er saa meget farligere her i Fieldbøigderne, som mange boe 3 til 5 Miile borte fra Præsterne, hvor hans Tilhængere og udbredte Skrifter kan have forført Een og anden førend man derom faaer Kundskap, da man og hører den Indvending, at siden det er ham tilladt at kundgiøre sin Lære med trykte Skrifter, maae der ikke findes noget vildfarende deri.

 

Da det nu for længe siden er forbudet, at ingen under Skin af at opvække og opbygge Siæle maae gaae om fra Sted til andet eller bemænge sig med Lære-Embedet, hvortil de hverken have Guds eller menneskelig Kald, bør da ikke Hans Hauge og Tilhængere, når de reise om og holde Forsamlinger, paagribes og straffes som Lediggiengere, samt forbydes at udbrede deres skadelige Skrifter, hvorved de ville betages Leiligheden til at stifte fleere og større Ulykker.

 

Dette er mit underdanige Tilsvar paa Hans Høyærværdigheds  Hr Biskopens ved Skrivelse af 16 Julii sidstleden  forlangte Oplysning.

 

Hvidesøe Præstegrd den 11 Septembr: 1804.

Underdanigst

                                      N. Windfeld

Hr Provst Windfeld

Sognepræst for Hvidesøe Kald

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser 6628, 6629, 6630, 6631 Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge, brev af 11.09.1804 fra Provst og Sogneprest Windfeld Øvre Telemarken  Hvidesøe )

6537

EXTRACT                                                                                                        af de fra  Geistligheden i Christiansands Stift  ind-                                                    komne  Efterretninger om Hans Nielsen Houge.                       1804          

Mandals Provstie.

 

Mandals Præstegield.

 Sognepræsten Hr Schelven indberetter: at en af Houges Emissarier skal i forrige Aar have reist igiennem Kaldet og ved den Leilighed skienket et Par af hans udgivne Piecer til de Folk, i hvis Huus de havde Natteherberge; men                                                                                                                                                                                                                                                       samme skal ikke have virket nogen Sensation.

Oddernæs Præstegield.

Efter Sognepræsten Hr Provst Schielderups Indberetning, har Houge og hans Emissarier kun faaet liden Indgang i dette Kald; dog have de indfundet sig paa nogle Gaarde for at prædike.De eenfoldige iblant Bønderne ere meget indtagne for dem         og ansee dem som himmelsendte Apostle, forsynede med Aandens overordentlige Gaver. Endeel Bønder kiøbe og deres Skrivter.

2. Lister Provstie.  

Undals Præstegield.

Efter Sognepræsten Hr Provst Saxes Indberetning er Houge og hans Tilhængere ikke anderledes(1) der(8) i(9) Kaldet(10) bekiendte(7),        end(2) som(3) et(4) blot(5) Sagn(6).

Wandsøe Præstegield.

Houges Lærdomme har efter Sognepræsten Hr Abels Indberetning kun fundet lidet Bifald i dette Kald. Kun to Gange har een af hans Disiple holdt Taler for en Deel  forsamlede af Menigheden, men uden nogen synderlig Virkning. Hans Lærdomme kiendes fornemmelig af hans Skrivter, som er vedlagte til Udsalg.

 

 

 

 

Lyngdals Præstegield.

Sognepræsten Hr Holbye beretter: at Houge      og hans Emissarier ere kun lidet bekiendte i dette Præstegield; at Houge eller een af hans Tilhængere er for nogen Tid siden passeret igiennom Hoved-

6548

Houges Tilhængere, som skal boe i Bamble Sogn, for der at lære at indbinde deres  fanatiske Skrivter.

 

Molands Præstegield.

I dette Kald har Houge og hans Emissarier ved deres Giennemreiser vel arbeidet paa

at skaffe sig Tilhængere, men efter Sognepræstens Hr Michelets Indberetning, er der

ingen, som offentlig bekiende sig til denne Sect.

 

Tinds Præstegield. Efter den personelle Capellans Hr Heibrochs Indberetning har Houge i dette Kald samlet sig en stor Mængde Tilhængere, som især om

Søndagene, efter Kirketienesten, holde forsamlinger for visse af Almuen.

 

Winje Præstegield.

Sognepræsten Hr Monrad indberetter, at Hans Nielsen Houge har paa sine Reiser fra Bergen igiennem Annex Sognet Roeland i adskillige Huse holdt Forsamlinger og derved draget mangfoldige af dette Sogns eenfoldige Almue til sig, af hvilke adskillige, især af Qvindekiønnet, ere blevne nedslagne i Sindet, sørgende, sukkende og hængende med Hovedet, ia endog i Klædedrakt saaledes udmærkede at de iblandt andre deres jevnlige, men af en fornuftigere Tænkemaade have prostitueret sig. Endeel af hans Emissarier have og ikke sielden indfundet sig i bemeldte Annex Sogn, og der i adskillige Huse for en Mængde forsamlede prædiket eller, som Bønderne kalde det, holdt Messe.

6583

Endvidere er det blivet, at H.N.H. og hans Consortes, som det af vedlagte Rapporter sees, omvandre fra Bøgd til Bøgd i Norge --- _________  og

til Grændsen af Sverig  ----  i dette Aar skal H.N.H selv have været i N. Jylland. ---

 

Her i Egnen ved Christiansand har han anlagt paa Gaarden Eeg  -----

—————— og tilkiøbt sig Bogtrykkeriet her i Christiansand (dog uden endaa at have faaet Kongl. Privileg derpaa) for 6000 rd  samt anlagt en Papirmylle for ret at kunne udbrede vidt og bredt og i stor Mængde hans sinnsforvirrede  Vaas, som han veed at omstrøe overalt i Bøgderne for at vinde alt flere og flere Tilhængere blant den enfoldige Almue ------

4. at  indyndet  helt, at noen jo her i Torridahl udsetter sig ey den her frivillige Fattigdom, og for corporlige Item; og Lidelser, desto -----

 

Paa den Maade _____________________ Engelsk paa at Houge og hans Tilhængere ...... have tilsopt sig ___________ anden Vaas paa Løgn og _____ ------ __________ Væsen, ......... i Lexvigen ey at tale om de rige Qvinde, Karle og

Børn, som gaae i frivillig Slaverie for ham og trælle for elendigt Kost og ingen Løn,

effterat de have overladt ham deres Gods, i hans Teglværk, Papiirmøller ..............................

6584

Dette er omtrent hvad jeg effter min troe, der skal og bør giøres nu følger, hvad jeg troe, der kan og kunde og burde giøres efter Klogskab:

 

1. Ligesaa bør de civile Øvrigheder og Æmbedsmact ligetil Lehnsmænd, befales

at vaage ------ ej alene opgive til Kg (Stifftsøvrigheder) Cancellie de lovstridig gudlige; at  Loven ham ____________,

noe og de fremdeles maatte begaae, for at de derfor effter Lovene ————— I særdeleshed bør vedk. Æmbedsmænd bemyndiges at forbyde dem at siden Præstene __________ holde offentlige Forsamlinger - Præken paa Kirkebakken,

i Overensstemmelse med Forord: af 13 Jan 1741, som ___ er gienkaldet 5 Marti 1795

tillige var det var aflagt og nødvendigt at enkelte Artikler af bemeldte Forordninger

bleve til visse Tider, oplæste fra Prækestolerne tilliggemed passende           altid

Formaninger af Præsterne til Almuen           sagtmodige og tolerante      men dog heller alvorlige og kraftfulde                                         

                                                                                             

2.  Overbevises de om at ______  _______         og Omstreifere  da bør Rescript af 21 Sept 1671 endog                fra Bøgd til

nemlig med Hensyn til Christians.                        Bøgd, hvortil

                                                                            H.H.- har ærfart

                                                                            og endnu ikke ________

Om og Hvervede da bør tiltales

___________________________________________________

___________________________________________________

6594

Hans Nielsen Hauge.

Blocks brev det viktigste. Hans karakteristiker av Hauges Skrifte

Hans botemidler.

Capellanen i Øyestad H. J. Grøgaard* nevner i sin innberetning opstanden i

Bergen stift i anledn. ekstraskatten, Lofthus reisningen m.v. og mener at en faderlig  og  kjærlig oplysningsvirksomhed må være løsningen.

Krog i Arendal forteller hvad bønderne har berettet ham at sektens lære svekker statens første autoriteter ang lærere og geistligheten. At mange solgte gård og grunn og gav sig i følge med predikantene.og gav sig i følge med predikantene.

 

 

          

 

Kontakt oss

Haugeinstituttet
Industrigata 12 
4632 Kristiansand 

92 26 09 05 

Kontonummer: 1604 13 45504

 

 
Powered by Cornerstone