12. Innberetning fra

Provst i Nedenes  og sogneprest Thestrup  i Holt kald.    21 July 1804.

 Underdanig Promemoria

Deres Høyærværdigheds ærede  af 12te d,  som offiualiteter melder Deres Ankomst til Stiftet, gir meg det til pligt paa samtlige Herres Brødres Vegne i Nedenæs Provstie at lykønske Dem. Uendelig forbunden for de ædle og bevaagne udtryk som hilsenen forenes med tør jeg forud forsikre  at alle Brødres Bestræbelser vil blive at fortiene Deres Høyærværdigheds Bevaagenhed ved at  arbeidet  tillige maal med Dem. I hensigt Cancelliets Skrivelse Hans Nielsen Houge, da er det mig ikke endnu bekiendt, om enten han eller nogen hans tilsendte har hiemsøgt noget Sted her i Provstiet.  Men nylig har jeg spurdt, at efter at have sværmet vidt og bredt omkring, skal han have nedsat sig Bergens Stad. Og der som en formuende eje en smuk gaard, og adskillige fartøjer. Dette viser dog, at han ikke foragter timelig Gods, og at han ret godt forstaaer, egen fordeel. Det fortiente dog vel at blive undersøgt paa hvad maade forhvervet.

Og ikke skal jeg opholde Deres Høyærværdighed med ufornøden vidløftighed, vaager blot at anbefale mig som en 73 Aars Olding, og min unge Søn Res: Capellan her til Deres bevaaagne yndest og Kierlighed, ganske overgivende Deres Høyærværdighed til Guds, vor himmelske Faders og hans Sendebud Overhyrden  Jesu Christi trygge varetægt og Bistand paa alle Deres Veye i det dem betroede rigtige embete !

underdanigst

Holt  af:  21de July 1804 ./.                                   underdanigst      

 

                                                                                     H.C.  Thestrup

S: D. Hr. D  Biskop Bloch ./.

Høyædle Høyærværdge Høylærde

Hr Dr Bloch

Biskop over Christiansands Stift

 

S: P.                                                 til Christiansand

 

 Nedenes Provstie

Hr Provst Thestrup

Sognepræst til Holts Kald

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser,  003, 005. Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge. Nedenes provstie, brev av 21.07.1804 fra Provst og Sogneprest i Nedenes og Holt Kald.  )

 

13. Innberetning fra

Sogneprest Krog i Nedenes provstie og Arendahl. 1 te September 1804.

Vel er det ringe og ubetydeligt, Ja som en Draabe i det Hav af Betænkninger og Forslag Han indlæmme. Hvad Jeg kan have at sige om Niels Hansen Houge og hans Omvandrende Tilhængere. Dog ville Jeg herved opfylde Deres Høyærværdigheds Begiær i Circulariet til Nedenes Geistlighed af 16 July: h: a: og derfor her ved nedsættes følgende: For omtrent 10 Aar siden hørte Jeg aller først om denne Sekts Tilbud paa Eger ved Drammen. Ifølge Rygterne føyedes adskillig Anstalt fra civile Øvrigheds Side hvorved Sekten hindredes noget lidet i deres udbredelse. Siden hørte man den Brak over Fieldegnen her for  iblandt de mest enfoldige af Land Almuen at giøre sin Lykke Desværre!  Den haver været alt for heldig i at vinde Tilhængere. I min anbetroede Embedskreds haver ingen indfundet sig paa Grænserne sporede jeg vel deres , men det er længe siden. Ligesom Jeg i min hele Menighed ey kiender et Individ der var er Sekten gunstig med hengiven. Af Bønder fra Fieldegnen som handle paa Arendahl haver jeg kun havt Efterretninger  forsaavidt de ved at freqventere mine Foredrage naar de opholdt sig her  havde Tillid til mig og opfordrede mig at raade dem hvad enten de skulle antage eller Vrage Sekten. Det glædet mig inderlig hvad af sund Sands rigtig Dom Ægte Religiøsitet. Jeg opdaget hos disse Folk af Land Almuen  det smerter mig kun at jeg ey annoterede mig de Mænds Navne.  Paa  disse  havde Sværmeren Niels Nielsen Hauge  selv med flere af Tilhængerne  forgiæves lagt an. Efter disses Beretning er det alt for sandt: at Sektens Lære svækker Statens første Autoriteter især giøre sig til Gode paa Lærestanden befordrer Uvirksomhed i høyeste Grad  og under idelige  Invectiver ( Skjellsord )   paa den geystlige Stand at den lønnes for sit Arbeyde under Skin af at befordre Religions gratis have Sektens Formand og deres Tilhængere giort Anlæg paa Forstands Marv iblandt Land Almuen. 

Saaledes solgte mange Gaard og Grund og fulgte Sektens Formand hver Mand og Hustrue vare af ulige Mening om: at forlade alt søgte han efter disse Folks at overtale den tilbøyelige at modtage Velfærden og lade den  modvillige i Stikken. Hvad disse Bønder berettet mig haver desuden en Ordens Broder fra  nordlige Deel af Stiftet stadfæstet som Sandhed. Vel synes det eensidigt efter dette at bedømme Sekten og dens Lære thi hine vare sig Modstandere deraf men den anden Part som ogsaa bør høres vogter sig vel at nærme nogen beskikket Religiones Lærer der er som man veed af alle Sværmeres Historier Tornen i deres Øyne. Af Sektens Skrifter haver jeg intet læst fordi Intet er kommet mig for Øye.  Bekostning paa at anskaffe mig dem. Tiden til at læse dem ansaae  og anseer jeg stedse som spildte.

 Kun nogle saa kaldte aandelige Sange traf jeg hendelsevis at see: og hva jeg af disse kunne udlede forekom mig ligesaa diævelsk som den Diævel der i Sangene spiller Hovedrollen. Hva Forslage og Midler angaaer til at standse dette Onde da haver jeg liden Tillid til Kraft hvilke de end maatte være. Jeg befrygter nu at samme for sildig kan sættes i gang da den hele Sekte haver naaet Forangen baade ind og udvortes Styrke. De mildere Midler kan vel ikke frugte saalænge Yndlinges Meninger have hos den sandselige og eenfoldige Mængde endnu noget Nyt og pirrende. De skarpere Midler blive vel ligesaa matte i deres Virkninger thi deveke Forbitrelse og Trodsighed.  At ivre mod dem i offentlige Foredrage  er endog at skaffe Bedrageren Veg til Celebritet,  men dette vil næppe falde nogen tenkende Religions Lærer ind i vore Dage. Midler  som kunne være ligesaa hældige som anvendelige; det hele lade sig næppe fastsætte thi det locale for egne Anstændigheder. Menighedens Religieuse Aand hvor man ville forsøge at afbreide med den samt Religions Lærernes egen Conduite alt bidrage til at sætte de Midler ud af Kraft paa et Bud som paa et annet kun være de hældigste og beste . Skulle denne Daarlighed indsnige sig i mitt Sogn nu i min Menighed da er jeg ganske bestemt indtil Foresattes anden Ordre indløber at forholde mig mod Sværmere og deres Forsamlinger efter Forord: af 13 Januar 1741. Samt Rescript af 5de Mart 1745. der med all Forskiell i Fortidens og Nutidens Aand lade sig ret godt efter min Overbevisning. og Spørgsmaalet er om disse Anordingers Kraft Anvendtes strax paa ethvert Sted den gifte røbede sig  Misfostret da havde været qvalt i Fødselen.

At forbyde deres Tilhængere at udbrede sin Lære og hverve proselyter kunne synes saa naturlig som billig  men man kan svare seg selv: Jo mere han forbød dem desmere kundgiorde de den. Det er desuden ikke længer nogen mørk Tale hvorfor den menneskelige Lyst falder saa heftig paa det forbudne. Mere Hensigtsmessig og det eneste sikkre Middel jeg veed er at forbyde de sektriske Skrifters Tryk  og sames Indførsel i Tilfælde de trykkes udenriges  forat faae de allerede circulerende udaf Almenes Hænde ville det vel være raadeligst. Klogelig at afkiøbe ex Ombytte disse med hundre Skrifter baade i og udenfor Religions Faget. Kun da ikke alle Religions Lærer have Æren at bestride Omkostningerne ved denne Tuskhandel  vil dette være Hoved Vanskeligheden.

 

Arendahl d 1te Sept: 1804                                  underdanigst

                                               Krog

 

Hr Krog  Sogneprest i Arendahl

(  Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser,  007 -  009, 0011. Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge, Nedenes Provstie, brev av 01.09. 1804 fra Sogneprest Krog i Arendahl.  )

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til Høyædle Høyærværdige Høylærde Doctor Theol Hr Biskop Bloch

 

2. Lister Provstie

Hr Provst Saxe

Sognepræst for Undals Præstegield

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser, 0041, 0043 og 0045.  Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge. Lister provstie, brev af 6. September 1804 fra  Provst og Sogneprest Saxe i Lista og Undahl. )

 

7. Innberetning fra

Sogneprest Støren  Lista provsti  og Bielland 1. september 1804.

Underdanig Erklæring!

Det er næsten blot af Rygtet, at vi kiendte Hans Nielsen Houge og hans Tilhængere inden Biellands Prestegield, da vi hidindtil vare befriede for deres Besøg. Kun een eeneste Familie i Aaseralds Sogn er mig bekiendt, der i Nabosognet blev smittet af deres Særlingers Galskaber, men denne er, saavidt ieg  veed, igien vendt  tilbage til Ordenen.

 

Endeel af Houge udgivne og fra Christiansand hidbragte Piecer gaar over i Grinnems og Aaseralds Sogner. Det læres uden at kunne giøre synderlig Skade, da man af deres mystiske Ripsraps ikke lettelig skal blive beredt med Forfedrenes sande Principer. Ieg frygter ingenlunde at denne Almue, saa fuld den end er af Svertere og religiøse Fordommer, lader sig vildlede af Hougianerne da deres maskerte Formands merkantilske Hensigt ikke er dem ubekiendt.

 

Skulde ieg foreslaae noget Middel til at standse dette underlige Menneskes Uvæsen, vilde ieg dele miimellom dette Alternativ: Enten maatte man lade ham, som godt mekanisk Hoved og industries Mand, spille ham Harleqvinende i Roe, og overlade til Tiden, Præsternes Klogskab og den voxende Oplysning at bringe ham i Foragt; eller man maatte undersøge hans og Tilhængeres Forsendinger, og, naar de befandtes skadelige og lovstridige, da at fremtrekke ham og hans Horder for Domstolene.

 

 

En vanskelig Sag viser det være, ere disse beklagelsesværdige Mennesker, der ellers paa saa man gehaande Maader ere gavnlige Borgere, ved Lempe og hensigtsmæsige Midler kunde bringes tilrette.

 

Bielland Prestegaard

den 1de Septe  1804                                                Støren

 

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser, 0049, 0051. Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge. Lister provstie, brev af 01.09 1804 fra Sogneprest Støren i Bielland )

 

 

 

8.Innberetning fra

Sogneprest Abel  Lista provsti  24 august 1804 Vandse

Biskop Bloch

                         Pm.

 

I følge Deres Høyærværdigheds opfordring under 16de f.m. at indsende Oplysninger om den omreisende Hans Nielsen Hauge, maa jeg give den ære at indberette:  At hans Lærdommer har fundet lidet Biefal her i Menigheden. Kun to ganger saavidt mig bekiendt, har een af hans Disipler holdt Taler til en Deel forsamlede af Vandse menighed, men uden nogen særdeles Virkning. Hans Lærdommer kiendes her  fornemmelig af hans Skrifter, som ere udlagte til udsalg.

At bruge Voldsomme Midler til at hindre denne Sectens fremgang, strider mod Christendommens Aand.  Med Voldsomme hindringer vil Mængdens opmerksomhed være blive henvendt til de lidende og anse Dem som Martyrer for Sandheden.

Men naar Hans Nielsen eller een af hans Tilhængere skriftlig eller muntlig fornærmer nogen eller handler mod Landets Lover burde saadant  intet Persons Handling undersøges og paadømmes , og saadan Dom offentlig bekiendtgiøres til overbevisning for den enfoldige Almue, at den dømte ikke er hellig og uskyldig, men en forbryter.

Oplysning er uden tviil det sikretse Middel til hans enfoldige og skadelige Lærdommers hindring, der ved og uden Modstand vil om kort Tiid formodentlig forsvinde. Naar Landet bliver forskynt med dårlige lønnede Skoleholdere til Børnens første Undervisning;  ReligionsBøgerne for Ungdommen bliver vigtigere og tydeligere end de som bruges i Norge lettere og fattigligere end den som bruges i Danmark; naar tillige den nyeste Psalmebog indføres, da vil uden tvil Hans Hauges dunkle Lærdommer forhindres af den sande Religions velgiørende Lys.

 

Vandse Præstegaard den 24de August 1804 

Underdanigt          Abel

Hr Abel

Sognepræst til Vandse

Præstegield

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser,  0057, 0059. Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge. Lister provstie, brev af 24 august 1804 fra Sogneprest Abel  Vandse )

 

9. Innberetning fra

Sogneprest Holbye Lista provstie 18. september 1804. Lyngdahl

Ydmygst Betænkning og Forslag angaaende Hans Nielsen Hauge og hans Sect, Skriffter etc.  I Anledning av det Kongel: Danske Cancellies P: d: og Hr Høyærværdighed Hr Biskop Blochs Cirkulære desangaaende: 

Om Hans Nielsen Hauge og hans Emissarers eller Agenteres Praktiker, Taler, Bøger, hvorved de søge at udbrede sine fanatiske Drømme, og skaffe sig Anfang og Fordeele, ere mig ikke meeget bekjendt.  Har heller ikke, saavidt jeg veed, meeget derav været praktiseret her i Præstegjeldet. 

 

Dog har jeg veed Efterspørgelse erfaret: At Hans Nielsen eller een av hans Tilhængere skal for en temmelig Tiid siden været passeret her igjenem Aae Hoved Sogn; men skal saavidt jeg veed,ikke have fundet synderligt biefald eller indgang hos nogen av almuen; ja ikke eengang hos de saa kaldte Læsere. 

Av disse Læsere gives nogle faae her i Lyngdahls Kald, men fleere og talrigere ere de paa Lister og i Vandsøe Præstegjeld; og saavidt jeg erfarer av de her værende og de forstandigste av dem, vil de ikke kaldes, eller ansees for Hernhutere; og beredte mig, at de ingenlunde antage enten Hans Nielsen, eller hans Bøger; men tvertimod har een av de forstandigste Læsere her i Aae Sogn, i avvigte Vinter, faaet  een av Hauges Tilhængere, der kom fra Jæderen og vilde rejse til Christiansand, for at kjøbe en heel Deel av Hauges Bøger, ved fornuftige Forestillinger avvendt saa aldeles fra sit Forehavende, at Manden herfra begav sig paa hjemvejen og gandske opgav sit Forehavende. 

 

Av Hans Houges Bøger ere mig fore kommet Følgende, hvilke een av hans Agenter havde avsadt her i Præstegieldet, nemlig:

1.Evangeliske Levneds Regler, hvorudi paa en Kort, eenfoldig og tydelig Maade bliver vist den sande Vej etc. med en tillagt Betænkning over Herrens Bøn F: V: og H: N:Hauge, Kjøbmand i Bergen. Trykt i   Christians: 1803 av Peder Høeg.

2. Betænkning til Guds Børns Samtale med din Gud og Skaber, under ugentlig Morgen og Aften Bønner . udgivet av H: N: Hauge Kjøbmand i Bergen. Christiansand 1803 trykt av Ped: Høeg.                                                                           

3. Det nye Testamentes Apokrypfiske ( Religiøse tekster som av religiøse autoriteter ikke ansees som guddommelig inspirerte )  Bøger etc: Trykt  paa H: N: Hauges Forlag for Joh: Rud: Thule . Khavn 1801.                                   

4. Forsøg til Avhandling om Guds Viisdom forfattet i 4 Kapitler etc. Sammenskrevet og nu rettet og forbedret med et Tilskrifft av en ringe Bondesøn H: N: Hauge i Thune Sogn etc. 3de Oplag. Khavn 1800. Med en vidløfftig Fortale, dat: Hauge 7de Aug: 1796 H: Nsen hvori ogsaa findes et Par Blade som kaldes Forsvar for mit Skrivt: Betragtning over Verdens Daarligheder.

 

Disse Bøger ere vel alle idel religions Sværmerie,og et uforklarligt mystisk pietistisk Væv, uden Plan eller Nexus ( Sammenheng )  ; Men den sidste er dog instar omnium ;

 og har Desuden en vældig Tilsætning av bitter galde Sarcasmer af Spechtarier, mod Lærdom, Philosophie og sund Skrifftfortolkning, mod højere Stænder, men især mod Lærestanden i Almindelighed. For at see det, og dette Sværmeries flydende Onde hæmmet og standset, skulde jeg ydmygest foreslaae:

1mo-  At Præsterne ved beqvemme Lejligheder anbragte en og anden passende Advarsel, saavel mod Sværmeriet, som mod Bedrageriet der stikker under, og ledsage disse Advarsler med træffende Stæder av Bøger, og med notoriske Kiendsgjerninger, der sætte baade Fanatismen og Bedrageriet i sit rette Lys.

2`de Skulle jeg troe det meeget virksomt til dette Ondes Avværgelse, at Hauges Bøger bleve nøyagtig, alvorlig og skarp recenserede i de offentlige lærde Tidender; og at denne Recensjon siden av eenhver Præst blev Menighederne forelæst av Prædikestoelen, som et Beviis for, at de forhen givde Advarsler ere grundede.

Man har forhen seet een eller anden av Hauges Bøger avfærdigede med en Recensjon av nogle faae Ord.  Men efter mine Tanker maatte Recensjoner være fullstændig, og udmærke de meest bittre, sværmende hykkelske, løgnagtige og vrange Stæder; hvorav allerede Fortalen til Bogen No 4 leverer saa stort Forraad, saasom: hvor han fra Begyndelsen angiver sit overordentlige Kald, til at prædike Omvendelse. Skjælden paa de Skrifftlærde Lærere, som forbyder andre at lære udenfor Kirken, paa Vejene i Huusene.  

 

Kalder den opblæste, gjerrige, vellystige, der skal have Deel med Satan.  Særdeles det desperate Stæd Siide 14 og 15 i Fortalen hvor han siger:  At førend han som Qvinden i Aabenbaringen føder, og førend Dragen bliver nedlagt,  vil han sørge for, at faae disse Skrifter vel udspredde iblant Menneskene; men ikke formeeget blandt de forhærdede; thi jeg frygter for at de gjør som en Lieutenant gjorde: han toeg efter hinanden sex gudelige Bøger og og kastede paa Ilden; Men den sidste brændte ikke, endskjøndt den laae en time i Ilden; thi Gud viste sin Magt , og Lieutenanten fik sin Løn, da han blev saa gal, at han fløy op effter Væggene og tudede som en Hund, og saaledes omkom i sin Elendighed.

 

Fremdeles: samme Bogs 4de Cap: om de forføreske Lærere etc Side 53. hvor han strax lægger den vakre sætning til basis for alle de følgende SkjeldsOrd og Beskyldninger:

At Lærestanden eller de som skulle være Præster altid har været forføreske Tilskriftet til samme Bog, hvor han S: 3 og 4 efter nogle       contradictoriske ,

Omsvøb siger: at en sand Fornægtelse  skal bestaae i at spotte Gud Sjel og Legem, med aandelige og timelige Gaver, at kjende sig uværdig til alt godt,  og derfor avsige all sin Værdighed, at have noget til sin egen Ære, Nytte og Gavn S: 7 Forteller han sit prophetiske Kald, hvilket han for 3 Aar siden fik paa overordentlig Maade, overeensstemende med Ef: 6 . og atter til Slutning en nye Tilgift av SkjeldsOrd, Men og Fordømmelse over Lærerne  og Lærestanden.  Og utalligt  av samme Suurdej.

 

3tiæ  Skulle jeg og uforgribelig troe: at Regjeringen uden Samvittighed og intolerance kunne, enten ved Bøder eller andre TvangsMidler sætte Grændser for disse Sammenkaldelser og Taler paa Kirkebakken, Veje og i Husene; og for hans Bøgers Udbredelse.

 

Og endelig synes det mig et Spørgsmaal: om ikke Religions Lærerne eller Geistligheden i Almindelighed burde, paa Grund av sidste Forordning om Trykkefrieheden, tage til Gjenmæle, og ved en paa deres Vegne beskikket Actor, søge ham effter Loven for Domstoelen actioneret for hans skammelige og dumdristige Beskyldninger mod den heele Stand?

 

                                                        Ydmygst av

Aae Qræstegaard

d: 18de Septr 1804                                 M. Holbye

                                                    Sognepræst for Lyngdahls Præstegjeld.

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser. 0063, 0065, 0067, 0069. Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge. Lister provstie, brev af 18.09 1804 fra Sogneprest Holbye, Lyngdahl )

 

 

10. Innberetning fra

Provst og Sogneprest Schielderup 11. august 1804. Oddernæs .

Hr. Dr.  og Biskop Bloch

PRO MEMORIA

I Følge det Kongelig Danske Cancellies Skrivelse til Deres Høyærværdighed af 20de Junii d:a, og Deres derpaa grundet Befaling til Dette Stifts Geistlige, at give Underretning om Hans Nilsen Hauges Skrivter, hans og dette Selskabs Fremgang med Videre; har jeg herved den Ære at meddele mine Tanker om dette Selskabs Lære, Fremgang her 1/2 Præstegieldet, og dette Uvæsens Standsning blandt Almuen.    

 

Hans Nilsen Hauges afskyelige Handlinger er mig nøye bekiendt av Fallesens Maaneds Skrivt, ligesaa af Hans Skrivter jeg har læst, hvori Han viser sig som et ondskabsfuldt Menneske, og med det aller sorteste Hierte.

 

 

 

 

 Jeg har af Oddernæs Prædikestoel, ligesaa Hr Cormontan ved de øvre Kirker,  forestillet dette Selskabs Falske og Fordærvelige  Religions Grundsætninger, deres lumske og egennyttige Hensigter, i at forlede saa mange til at sælge deres Gaarde og Eyendomme, at overlade Pengene i deres Hænder, og saaledes at blive med dem Landstrygere allevegne.

Jeg har derfor advaret Menigheden ikke at lade sig forføre, men holde fast ved deres Bible  og andre gode Religions Bøger, som de har i deres Huse. I dette Sogn har disse Landstrygere kun faaet lidet Indgang.

Her er kun mig bekiendt 3 Huse, hvor de har indfundet sig, og bleven hørt som Prædikanter, men om dette skeer enda, er mig uvitterlig. De enfoldige Bønder er dog meget indtagen i dem, og anseer dem som Himmelsendte Apostle, besiælet med Aandens Overordentlige Gaver.

 I Venneslands Sogn er dette ogsaa Tilfældet med 3 a 4 Gaarde. Men i de to øverste Sogne har de ingen Indgang fundet.

En Deel Bønder kiøber dog deres Skrivter, hvilket kunne med tiden have farlige Følger i mere end en Henseende, baade for Christendommen, saa og for Øvrighed og Lærestanden. Og til at forekomme dette synes mig Fornøden: At denne Sekt af Øvrigheden burde fordrives herfra til deres egen Fødestavn; At deres Skrifter maatte Confisqueres, og Bogtrykkeriet fratages dem, og dette saa meget mere, da de nu i Bogtrykkeriet har begyndt paa en nye Bibel Oversættelse. Enhver kan vel dømme, hvilken Oversættelse dette maae blive til Almuens Forvildelse. Alvorlige Messiires maa vist nok tages til at forekomme og standse dette Sværmerie. Disse mine Tanker overlaades i øvrigt til høyeres Bedømmelse.

 

 

Oddernæs d 11 Augusti                                               Underdanig

         1804                                                          EM   Schielderup

 

Høyædle Høyærværdige

Hr Bloch

Doctor. Theol. og Biskop over

Christiansands Stift

 

Til // Christiansand

 

Hr Provst Schielderup

Sognepræst til Oddernes Præstegield

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser. 0073, 0075. Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge. brev af 11.08.1804 fra Provst og Sogneprest Schielderup i Oddernes )

 

 

 

11. Innberetning fra

Sogneprest Schelven Mandal  provstie  21. July 1804 Mandal.

Høiædle Høiærværdige Hr Biskop!

Personlig at opvarte Deres Høiærværdighed efter Ankomsten til Christiansand var ikke allene min  Pligt; men tillige mit ivrige Ønske, da jeg derved kunde faae Leilighed til at blive kiendt af en Mand, om hvilken Rygtet har sagt mig saa meget godt og ædelt.

Men da deels Veiens Længde, deels endnu mere min svage Helbred for nærværende Tid nægter mig denne Lykke, ville Deres Høyærværdighed tillade, jeg herved giver mig den Ære at lykkønske Dem med den vigtige Post, paa hvilken det har behaget Forsynet at sætte Dem. samt at tilbede Dem Held og Velsignelse til at stifte  i Deres vidtløftige Virkekreds alt det gode som  Deres Hierte visst nok attraaer. 

Angaaende det Spørgsmaal, De har behaget at fremsætte om Constitution til at betiene StiftProvstiets Forretninger, maae jeg tage mig den Frihed at melde, jeg ikke allene ingen Lyst har til at paatage mig denne Byrde; men vil endog, paa Grund af min svagelige Forfatning, frabede mig samme.

 

I Anledning af det Kongl Danske Cansellies Skrivelse under 20 f: M:,  angaaende den berygtede Sværmer Hans Nielsen Houge og hans Tilhængere, være det mig ogsaa tilladt herved at indberette, det min Menighed endnu er saa lykkelig, intet at kiende til denne Mand eller hans Læresetninger.

 I forrige Aar skal en af hans Emissarer have reist henigiennem og ved den Leilighed skiænket et Par af hans udgivne Piecer til de Folk, i hvis Huus han havde Natteherberge, men jeg har siden ikke merket, at dette har i denne Egn frembragt nogen Sensation. Saadant Uvæsen dæmpes uden Tvivl aller bæst ved at begægne  det med Ringeagtelsen nog endnu bedre ved Oplysnings Udbredelse iblandt Almuen.

Til Slutning anbefaler jeg mig i Deres gunstige Bevaagenhed, under Forsikring, jeg stædse vil bestræbe mig for at findes værdig den Ære og Lykke at kaldes

 

Deres                                                                                                                                                                                      Høiædle Højærværdigheds underdanige Tiener

 

Mandal den 21de Julii 1804.                    

                                                                       J C         Schelven            

 

 

Mandal Provstie

Hr Schelven

Sognepræst til Mandals

Præstegield

 

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser.  0077, 0079, 0081.  Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge. Mandal provsti , brev af 21 07. 1804 fra Sogneprest Schelven i Mandal )

 

 

12. Innberetning fra

Sogneprest  P.L. Lund. Dalerne Provstie. 2. august 1804  Huusebøe

 

Underdanigt Promemoria

I følge Deres Høyædle Høyærværdigheds Circulaire af 16de Jul: fritt afvigte, tager jeg mig herved den friehed at anføre følgende:

Det er en ligesaa virkelig, som sørgelig Sandhed at Hans Nielsen Houges fanatiske Lære har og i Egersunds Præstegiæld giort, for længst, en alt for stor Fremgang. Dette giælder dog især om Ougne Sogn, hvor den halve Deel af Sognets Almue er aldeles forvildet.                                                     

 

Ved min Ankomst forrige høst hertil, kom jeg endog efter at Sognets Skoleholder, istædenfor at forrette sit Skole-Embede, reiste allevægne omkring for at prædikke Houges Evangelium. Det forstaae sig selv.  Skolelæreren fik sin Afskeed, men til Datum har det ikke været mig muligt at faae nogen i hans Stæd, da endog de Fædre, der ikke selv ynde denne Lære, dog, for at undgaae Bebrejdelser og Skikaner af den fanatiske Sectes Tilhængere, ikke vil tillade Deres Børn at blive det.  

Visse Gaarde gives saavel i Ougne som Egersunds Sogn, hvor hellige Forsamlinger især afholdes, Søn og Fæstdage; ja – endog Kirkegaarde og andre offentlige Stæder indvies dertil. Med Almuenes Udgang af Kirken samle Sæctens Tilhængere sig, og i Mængdens Paahør, lecturerer Lærerens Foredrag, der da ikke maae vente sig den mildeste Dom. For at see sin Lære destomeere udbredet og befæstet, har forbenævnte Houge, efter min Ankomst hertil, 2de Gange besøgt dette Stæd,         

 

S: T: Hr Biskop og Dr: Bloch.                                                                                               

 

Medborgere, der enten ere for svage eller lidet oplyst til ligefrem at erklære sig for eller imod disse Oplysningens og Sandhedens Fiender, kunde anbringe til Denne Sectes Forsvarer Følgende:

Mange, siger man, have dog, med at antage samme, aflagt Drukkenskab, og beflittet sig paa et ordentligere Liv.

Erfarenhed synes og, med Hensyn til nogle Mennesker, at bekræfte dette; men maa tillade mig at spørge, om saa vel Menniskeheden, som Moralitet og Staten selv vinder noget med  at see Drukkenskab ombyttet med Haardhed, Ubarmhiertighed, Dovenskab,  Løsagtighed og fleere Laster?     

 

Selvmord og merkelige Manddrab  skal denne Lære allerede have giort bekiendt der,- hvor den har vundet ligesom Borgerrett; og hvor snart lignende Optrin skal finde Stæd hos Os, viides ikke.

Hvoe giver dog ikke med at erindre sig hvad Fanatisme, foreenet med uægte Religions Iver, ofte bevirkede. Unægteligt er det tillige, at en Hoved-Aarsag, hvorfor denne fanatiske Lære har grebet her saa meget om sig, er Mangel paa populair Oplysning hos Folket, følelse og smag for samme hos nogle af Statens Embeds-mænd, og fordi vi leve i en Egn, hvor Politievæsenet især med hensyn til Omløbere, aldrig pleies; hvorfor pasløse Mennisker ikke allene tillades at reyse Landet ubehindret om; men endog at samenkalde Almuen  i Huuse og paa offentlige Stæder.

 

Nu spørger man endelig. hvorledes dette Onde bedst kan standses?  Gid man allene ikke noget for silde giorde dette Spørgsmaal.

 

At foreslaae passende Midler hertil er vanskeligt; dog vover jeg at fremsætte mine                                                                                           ringe Tanker desangaaende: Man holde nøye over at Bøygde-Prædikantene ikke streyfe Landet omkring; under hvad paaskud, de end kunde foregive; Man tillade enhver Mand i Staten at tænke og troe hvad Han vil; men ingenlunde at indvie sit Huus til hellige Sammenkomster; og endnu mindre taale at offentlige Stæder blive Planteskoler for hin sørgelige Fanatisme;  og ansee alle de med en passende Mulct, som synde herimod man værne om Religions-lærernes Hæder og Borgerlige Agtelse,

 

 

 

 

ved ikke at tillade denne, der dog er Statens Tjener, offentlig i Skrivter at blive hos den mindre oplyste klasse mennisker, der dog unægtelig udgiør det største Antal af Hans Medborgere, bleve udraabt for en Siælefordærver  unyttig ja skadelig medlem af Statslegemet; og i øvrigt ikke lade fornuftige Mennisker længere blive satte i Arbeide med at trykke saadant aandeligt Vaas, hvoraf vi dog allerede have en velsignet Forraad.

 

Kort man gribe Sagen and paa en ligesaa fornuftig og læmfældig, som tillige alvorlig og bestæmt Maade, og maaskee der endnu noget kan udrettes til at standse det overhaandtagende Sværmerie og tilføre saamange af vore Brødre igien tilbage til en rigtigere Anvendelse af den sunde Fornuft og Deres korte Tilværelse i denne Verden.

Disse Tanker er det jeg tager mig den underdanige friehed at forelægge min Hr: Biskop til nærmere Overveyelse.

                                                                                   Underdanigst

Huusebøe: Præstgrd: den 2: Aug: 1804.

                                                                                     PL Lund

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser. 0083, 0085, 0087, 0089..Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge, brev af 02.08 1804 fra Sogneprest Lund,   Dalernes provstie, Huusebø.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13. Innberetning fra

Provst og Sogneprest Reiner for  Dalerne provstie 24. august 1804. Helleland

 I andledning den befalede Betænkning over den tiltagende Fanatisme, giver jeg mig den frihed at indberette: 

Det ved Hans Nielsen Houge udbredte Sværmerie i de senere tider her i Egnen, synes vel at have til Hensigt opmuntring til Dyd og Gudsfrygt, men den giver ogsaa den mindre oplyste Menneskeklasse virkeligen urigtige Begreber og Fordomme om og imod sand oplysning, en fornuftig Brug af det aabenbarede Guds ord, og standse allmenn nyttig Virksomhed .

Jeg vil ikke eengang tale om att den har til Formaal at nedværdige Religions Lærerne, der udraabes for falske Lærere, Bedragere og SiæleMordere, hvilket grundes paa det Beviis at Almuen maa lønne sine Lærere; nu derimod sige de: tage ej noget for vor Prædiken; thi de kalde det intet, at de i nogle Dage lod sig godt beværte hvor de komme tilligemed med deres tilhørende Følge; ja nogle af dem lod sig og skydse fra Gaard til anden.

 

Ogsaa prædiker de en gyselig Intolerance ved at fordømme Enhver som ej er af Deres Mening, ja nogle skal endog vove at fordømme alle forhen afdøde; som ei have hørt deres Prædiken, hvilket har megen Indflydelse paa den mindre oplyste Almues Mand.

Vel sandt til deres Forsvar beraabe de sig paa: at have standset Drukkenskabs Lasten hos mange, og lod være de herpaa kunde fremstille Et el: andet Enkelt Exegece saa maatte man nok spørge: hvad Vinder Menneskeheden og Moraliteten derved, naar andre skammelige Laster træder i Drukkenskabens Sted? 

 

 

Saaledes for Ex: Ubarmhiertighed og Haardhed; thi de beviise med ikke den mest Nød lidende noget godt, naar, som de sige: han ikke er af de Salige i Aanden .Saale: for ex. Dovenskab; thi mange af denne  Egns Drenge og Piger have nu floket  sig sammen, vil forlade deres Fødested og tienester allene for at tye hen til Hans Houge, hvor de troe at skal leve som i Paradis.

Saaledes f: ex: Tyverie thi en af Biercreim Sogn prædiket om Søndagen og i Ugen derpaa blev han grebet i stor tyverie. Ja maaske ogsaa Løsagtighed, saa velsom  Selvmord og Børnemord hvorom haves sikre Indberetninger; derfor man maa gyse ved at tænke paa hvad denne Skinhellighed og falske Iver har frembragt . dette Sværmerie har da ved Disse, uden Pass, omløbende, hvilket med et godt Politie kunde maaske rettelig været standset i begyndelsen, saaledes udbred sig, at der nu holdes offentlige Sammenkomster baade i Almuens Huuse og paa Kierkegaardene hvorved adskillige udblive fra Guds Huus !

 

for nu at standse dette, som er vel sildigt, vil det være nødvendigt, at alle Houges Skriffter /: som er det dummeste Vaas, der kan tænkes, skiønt forsynet med Bibelsk Sprog, der ej siælden ere fordreid :/ men Confisquerer; thi man har ikke blandt Almuen at befrygte, som i den Lærdes Hender, at en forbuden Bog bliver søgt med større Begier. 

Fremdeles Enhver omløbende Prædikant, saavel som den der modtog disse i deres Huus skulle mulcteres til Skolekassen og de tilløbende Tilhørere halv saa meget, dog at Mulcten blev fordobblet ved Gientagelser og under Executions tvang udredes uden videre tings vidne, thi i anden fald blev det hele latterligt og svermerisk blev da værre, og hvo der ej havde, som mindre formuende til betale med af tilhøreren, den Mulct skulle Værten og Prædikanten udrede under Executions Tvang. 

I sær vilde det meget bidrage til  Sværmeriets Standsning, om Hans Houge, /:  der foregiver at have umiddelbar  talt med Gud, hvilket den Endfoldige Stand antager for Sandhed, uagtet alle indvendte Mod Beviser :/ blev opfordret til at giøre Rede for den høye Øvrighed om dette sit Kald til at agere Omløber, og i Mangel heraf, da at forviises Landet paa nogle Aar til Forbædring, samt alle hans under arbeid værende Skrifter forbuden at trykkes .

 

 

 

 

Skal derimod dette Sværmerie have Fremgang; saa befrygtes der af adskillige retskafne Bønder her i Egnen, at samme vil stifte oprør ej allene blant selve Almuen,

men dette kunde gribe videre om sig, da Øvrighedens næmd  ogsaa nedsættes af disse Omløbere, hvilket kunde foraarsage Statens EmbedsMænd nogen ulæmpe og standse den gode Sags fremme. thi saaledes har jeg siden Sværmeriets begyndelse i denne Egn maattet give slip paa alt haab om Læse Selskabers oprettelser og den evangeliske Psalmebogs Indførelse, blot for oversvømmelsen af Houges dumme Vaas.

Saaledes indgives  disse mine ringe Tanker til Deres Høyærværdigheds modnere Bedømmelse, som den nidkiere Mand, der vil vist antage sig denne vigtige

Gienstand til fordel for det heele.

 

                                      Ærbødigst af Reiner 

 Hel: Præstegd: d: 24 augusti 1804.

 

3. Dalernes Provstie

Hr Provst Reiner

Sognepræst til Hellelands Præstegield

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L0008 C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser, 0091, - 0095, 0097. Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge, brev af 24.08 1804 fra Provst og Sogneprest Reiner  Dalerne provstie, Helleland  )

 

 

14. Innberetning fra

Sogneprest Emanuel  Lund  Dalerne provstie 4.september 1804  Bakke.

 

 I Anledning af det Kongelige Danske Cancellies Skrivelse af 20de Junii f. a. til Hans Høiædle Høiærværdighed Herr Doktor og Biskop Bloch  og Hans Høiærværdigheds derpaa grundede Pro Memoria af 16de Julii sidstleden til Velærværdige og Høilærde Herr Provst Reiner. skulde jeg pligtskyldigst herved indberette:

Hans Nielsen Houge og hans omvandrende Tilhængere have hidindtil ei opholdt sig i Bakke Præstegiæld, hvorfor her intet vides om dem, uden hvad man fra andre Steder kan faae at høre.

Til at standse og hindre deres Sværmeries Udbredelse, maatte fornemmeligen sørges for, at benævnte Hans Nielsen ei fremdeles faaer sine Skrivter, som skadelige, til Trykken befordrede.                  

Aagaard præstegaard den 4de Septembr:

1804.

 

Indsendt til Velærværdige Herr Provst Reiner

                                                              ved

                                                                     Emanuel Lund

                                                

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser,  0099. Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge, brev af 04.09 1804 fra Sogneprest Lund Dalerne provstie, Bakke )

 

15. Innberetning fra

Sogneprest C.W. Kamstrup i Jedderen provstie, 25 July 1804. Haaland

 

Betænkninger og Forslag til at forekomme og standse det skadelige Sværmerie blant Almuen, som udbredes ved Hans Nielsen Houges Sect.

Denne fanatiske Sect begyndte først ved dette Aars Begyndelse at ytre sig i de sydlige Sogner af Haaland Prestegield; da der i nogle faae Huse blev holdt Prækener og Forsamlinger af disse omgaaende Bøigde Prædikantere, efter foregaaende Berammelse af Tiid og Sted. Indbydelse af Husets Beboer  samt Tilløb af en stor hob nysgerrige Mennesker, hvoraf nogle bleve deres Venner og Tilhængere.

Vel forføie disse Prædikantere sig inden faae Dage videre; men efterlade sig en Mængde fanatiske Skrifter til Uddelelse  blant Almuen med Anbefalelse af deres Sect, hvorved samme ufornuft tiltager. Vel har jeg betimelig advaret derimod fra Prædikestolene i samtlige Sogners Kirker, og som jeg har Grund til at troe, ikke uden Frygt og Nytte, hvad den største Deel af disse Menigheder angaaer; men der findes dog overalt blant den store hob Folk, som enten af Enfoldighed eller Lyst til Sværmerie, og hvordan  gaaer over til dette Partie, der vistnok i sine Følger kan blive skadeligt baade for Staten og Kirken.

 

At sige mine ringe Tanker om hvorledes dette fanatiske Uvæsen best kan forekommes og standses?

Da synes mig, at dette Spørgsmaals Besvarelse indbefatter efter Sagens Beskaffenhed tvende andre, ex: Hvorledes kan Hans Nielsen Houges og hans Tilhængeres / Bøigde-Prædikanternes / Omstreifninger og Proselytsyge standses?  Hvorledes deres fanatiske Prækener og Forsamlinger blant Almuen? og hvorledes deres Skrifters Udbredelse?

 

 

 

 

 

Første Punct.

angaaende; hvorledes kan Hans Nielsen Houges og hans Tilhængeres /: Bøigde-Prædikanternes :/ Omstreifninger og Proselyt-Syge standses?

Da synes det mig retfærdigt og billigt; at bemelte Hans Houge, som Hovedmand for dette Partie, bliver heftet, hvor han findes, og paalagt at giøre Rede for, hvorledes han, som fordum uformuende Bonde-Karel, der selv og ved sine Tilhængere prædiker Fattigdom og Verdens Fornegtelse for andre, som Veien til himmelen, kan have erhvervet sig, saa betydelige Eiendomme  og  mangehaande borgerlige Nærings Veie paa forskiellige Steder, som han efter Sigende skal eje og bruge. 

 

og i Mangel af, at han kan bevise anden lovlig Adkomst, end frivillige Gaver af een og anden, som han har hværvet til sin Sect; at disse da, efter lovlig Indkaldelse, maatte igien tilstilles deres Gave, saavidt mueligt, efter Afdrag for Rettens Gebühr; men det øvrige anvendes ad pios uhus, helst til de Fattiges Beste, særdeles i det Sogn og Prestegield, hvor saadanne Gaver vare givne; men ej af Giverne modtagne , men Hans Houge, som Hovedmand og Partie-Giænger i Øvrigt Justitsens Tiltale og Dom undergiven.

Hvad de omgaaende Bøigde-Prædikantere angaaer, da maatte de, som andre Løsgiengere uden lovligt Pass, af nærmeste Rodemester for Districtets Fattige anholdes og paagribes, særdeles om de befandtes at holde Prædikener i nogen Mands Huus, eller at føre med sig hele Pakker af Houges fanatiske Bøger, og transporteres fra Lehnsmand til Lehnsmand, og endelig til Fogden eller Amtmanden, for at straffes enten med nogle Dages Arrest, eller med en passende Mulct, til det Præstegields Fattig-Kasse, hvor de ere paagrebne.

 

 

 

 

 

 

 

Anden Punct.

Hvorledes deres fanatiske Prækener og Forsamlinger

blant Almuen kan standses?

 

Da maatte det være enhver Hosbonde formeent at huse dem, uden forsaavidt Natteherberge og Huslye imod Uveir maatte giøre det nødvendigt; men det skulle være enhver Hus-Vert paalagt, under en viss bestemt Mulct for hver Dag som herbergerer saadanne, neste Dag for Districts Rodemester og Medhielper at anmelde en saadan Persons Ankomst og Ophold; som begge strax forføie sig til Stedet, for at besørge saadanne mistænkelige Personers Transport til Skibredets Lehnsmand, men i Tilfælde af Modstand, strax at lade Lehnsmanden hente til lovlig Paagribelse og Varetegt, med sikker Transport til Fogden,  som efter Sagens Beskaffenhed anseer de Modtvillige  efter Lovene ligesom og Rodemesteren, Medhielperen og Lehnsmannen ved bevislig Forsømmelse af deres Pligt, efter Anmeldelse af Husverten, maatte for hver Dag være lige Mulct med Husbonden undergivne, og dersom de selv henhøre til dette Parti; da afsættes fra deres Ombud, og andre paalidelige Folk indsættes i deres Sted. 

 

I Tilfælde, at en Hosbonde tillader slige secteriske Folk at holde Prædiken og Forsamling i sit Huus, bør hans Navn af Sognets Medhielper og Rodemester anmeldes til Lehnsmanden og af ham til Fogden eller Amtmanden, som efter Lovene dicterer en bestemt Mulct for første Gang, andre Gang dobbelt, og tredie Gang at være Justitsens Tiltale undergiven.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tredie Punct

Hvorledes deres fanatiske Skrifters Udbredelse blant Almuen kan standses?

 

Forsaavidt disse Skrifter indeholde Guds Ords Misbrug, vrange Fortolkninger, og skadelige Grundsætninger, samt fornærmelige Udtrykke mod Statens første          Auctoriteter og Lærestanden i Almindelighed, kan man vel formode at deres Forfatter eller Forlegger bliver at anse efter Kgl allernaadigste Forordning om Trykkefrihedens Grændser af 27 September 1799.

 

Hvorvidt de af Almuen, som ere Yndere og Eiere af Deres fanatiske Skrifter, kan tvinges til at udlevere samme, drister jeg mig ey til at sige, men vistnok bør Enhver, som med slige Bøger antreffes, have samtlige Exemplarer forbudt, og samme afleveres til Stedets Sognepræst. 

 

I øvrigt blev det nu som før en Religions Lærers hellige Pligt, at undervise overbevise og formane sine Tilhørere med al     Langmodighed og Lærdom.  Thi indstilles herved disse mine Betænkninger og Forslag, anlangende Hans N: Houges fanatiske Sect, og hvorledes samme kan forekommes og standses; i underdanig Følge af den ved Provstiets Circulaire meddelte communication.

Af det Kgl. Danske Cancellies Skrivelse desangaaende til Stiftets Biskop; og        HøiSammes forlangende udi respective p: m: af 16de d. m. med inderlig Ønske; at Regieringens Klogskab maatte føie de kraftigste og hastigste Midler til at standse dette for al god Orden i Kirken og Staten saa skadelige Uvæsen! Hvortil Gud Selv, vor Frelser, som er sin Menigheds Hoved, sin Kirkes almægtige Beskytter, give Held og Velsignelse!

 

Haalands Prestegaard                      underdanig

d: 25de Juli 1804.                                      C.W. Kamstrup

                                                          Sognepræst til Haalands P:gield

                                                          i Jedderens Provstie.

 

 

Til

Høiædle, Høiærværdige og Højlærde

S: S: Theologie Doctor Hr : J: Bloch.  Biskop over Christiansands Stift.

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser, 0103, 0105, 0107, 0109. Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge, brev af 25 July 1804 fra Sogneprest CW. Kamstrup Jedderens provstie, Haaland )

 

 

 

 

16. Innberetning fra

Sogneprest Tønnes Lund Jedderen Provstie,  31. July 1804  Klep

 

I Følge den Person Hans Nielsen Houge  og hans Fortryllede Tilhængere, som omreiser i Landet og foregiver blant Folket: at de af den Hellig Aands indvortes Drift reiser omkring for at bringe Mennesker til sand Bod og Omvendelse. Da lader de, ved deres Ankomst til en Gaard, Folk indbyde fra omliggende Gaarder, til at komme til sig, for at høre paa deres Prædiken til Bod og Omvendelse.

Hvortil og Folk i hobetal er tilbøielig nok at komme og derved erfares den bedrøvelige Virkning: at mange Mennesker, i sær unge Mennesker af begge Kiøn, bliver saa forrykt i sit Hoved, at de derefter, fast Intet vil bestille, uden at hyle og græde og læse i Hans Nielsen Houges Bøger som de omreisende Prædikantere, i Mængde, fører med sig til at udselge blant Folket. 

 

 

 

og disse Bøger ere, de forrykte Mennesker, saa kiere og behagelige, at neppe nogen anden Bog værdiges et øyekast og er det en virkelig Kundskabs Bog, da forkastes den gandske som noget Ondt.  Og vil man paaminde deslige forrykte Mennesker om deres Vildfarelse og raade dem til Afstand fra samme da anføre de kun derpaa med en lumsk afskyelig Legems Stilling, med Hovedet nedhængende paa Brystet og Øynene nedslagne til Jorden og  skynder sig at bortfierne sig, ret som man vilde tilføie dem noget Ondt. Og dertil er  ufeilbarlig Aarsagen:

 At disse Mennesker slet ingen Høiagtelse og Ære har for den offentlige Lærestand, hvortil de ere blevne forførte af Hans Nielsen og Hans Bøger og tilmed af de omreisende Prædikanterne, der med Fliid søger, at giøre den offentlige Lærestand forhadt og ringe agtet blant Folket. ligesom ogsaa nedre Stænder i Staten søges at nedværdiges af disse afskyelige Sværmere, vist nok i den Hensigt, at deres sværmeriske Lærdom skal desmeere faae Fremgang blant Folket.

 

Og som nu just dette er Tilfældet udi mit anbetroede Kleps Præstegield paa Jedderen: At en Deel Mennesker saaledes ere blevne forrykte i sit Hoved af Hans Nielsen Houge  og de omreisende Prædikanterne. Og tilmed, at nogle i saa høi Grad, ere blevne forrykkede:  At de, uvægerlig, har besluttet, med det første, at vil forlade Huus og Hiem, og reise til Hans Nielsen Houges Avelsgaard ved Bergen, hvor de vil fortsette deres Bod-Kamp og Omvendelse. 

Og andre af disse forrykte Mennesker, i min Meenighed søger, paa alle Maader, at giøre sig Tilhængere; hvorover, de angribe Folk paa Veie og indsnige sig i Huuse med Tale og Raad til Bod og Omvendelse efter Hans Nielsen Houges Lære-Setninger i hans Skrifter. Følgelig, saa bliver det af største nødvendighed at dette Sværmeris blant Folket, med Øvrighedens Magt, i Tide, maae standses og neddæmpes . hvis ikke, da kan det, ved Omløb af Tiden, medføre de aller ubehageligste Følger og

Tildragelser for Landet og hele Staten.

 

 

 

Og nu, at mine Tanker skal ytres til dette Sværmeries Standsning og Neddæmpelse; da vilde det maaskee ikke blive utienligt: at enhver Huus Ejer, under en vis Penge Mulkt til FattigKassen, bleve forbuden, at huuse og herbergere nogen omreisende Sværmer, der tilbød sig at vilde prædike for Folket. som og, at enhver Lensmand blev befalet, strax, at udføre en saadan Sværmer af Sognet til nærmeste Lensmand. og tilmed, at Hans Nielsen Houges Bøger maatte blive eftersøgt og frataget sine Ejere. ligesom ogsaa , at intet Skrift meere fra Hans Nielsen Houge maatte blive trykt. og

endelig, at de, i enhver Meenighed, som ere henfaldne til dette Sværmerie, og søger at drage Andre til Samme, maatte blive paalagt en vis Penge Mulkt til FattigKassen, eller anden tienlig Straf.

 

Kleps Præstegaard den 31de Julii 1804.      T Lund

 

Hr T. Lund

Sognepræst for Kleps kald

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser 0111, 0113, 0115  Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge, brev af 31.07.1804 fra Sogneprest T. Lund Jedderen provstie, Klep )

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17. Innberetning fra

Provst i Jedderen provstie og Sogneprest Wessel Brown 7. august 1804  Høyland

 

Underdanig Pro-Memoria.

Den 26de Februarii d: a: lod den bekiendte Hans Nielsen Houge sig for første gang til Syne her i det mig anbetroede Høylands Præstegield tillige med en Deel af sine Tilhængere for og her, som i Denne østre Deel af dette Stift at udsaae sin fanatiske Sæd, efter at han ved sine Bøger, som han ved sine Emissarers og Commissionairs havde afhændet, havde forberedet Almuen til sin Modtagelse, han opholdt  sig her i 2`de Dage, i hvilken Tiid han holdt Forsamlinger.

 

Efter hans Afreyse lod snart een anden af Dette Partie sig atter til syne for at prædike hans Lære nu paa en anden Gaard i Sognet, som og med aabne Arme bleve imodtagne af nogle overtroiske af Almuen, der ansaae hiin Hans Nielsen for den anden Luther, der skulde tilveyebringe en nye Reform i Kirken, og de af ham underviiste omstreifende Prædikanterne som de rene sande Religions Lærere. At denne Sect lærer umiddelbare guddommelige aabenbaringer som meddeles dens Tilhængere, umiddelbar guddommelig oplysning og Indvirkning til at lære og prædike den christelige Religion, ligesom den arbeyde paa at nedværdige den af Øvrigheden forordnede Lærestand og den offentlige Gudsdyrkelse i Kirkerne vil enhver tilstrækkeligen blive overbeviist om de læser bemeldte Hans Nielsen Houges udgivne fanatiske men tilige forvirrede Bøger som og er Formaalet, for disse Prædikanternes Taler.

 

I Husene og denne yderste Umagen de allevegne giøre sig for at skaffe sig Tilhængere af deres Meninger. At det og er en af Sektens Hoved Lærdome i Verdens Foragt mod at undrage sig fra Arbeyde og Haandtering for at drive Proselytmagerie er nok som bekiendt.

 

 

Hvad det har behaget nogle Lærde i Danmark i deres Maaneds-Skrivter flyve-blade og poesier: at giøre den geystlige Stand forhadt og forestille denne Stands arbeyder som overflødige og unyttige. Det samme giøre nu disse ulærde her i Norge for om mueligt, at drage Tilhøreres Tilid fra Deres rette Lærere. For den geystlige Stand kand dette Væsen have meere Nytte end Skade, Det kand tiene os til Opvækkelse, til at tænke desto alvorligere paa Hoved-Sagen i vore Embeder: Vort offentlige Foredrag,,Vore Catechisationer for den voxne Ungdom til dens tilvoxende Oplysning. Vor Omsorg for Skolerne og Skoleholdernes Underviisning, saavidt lokale Omstændigheder det kand tillade og saaledes Behandlingen af de os anbetroede Menigheder.

 

Vildfarelser i Religionen kand kun bestrides ved Sandheden og dens Fremstillelse i all sin Upaatvivlelighed, Ynde og Elskværdighed og ved at gaae frem med en viis og Christelig Tolerance, hvorpaa Denne Høy-fortiente og gudelig sindede Dr Biskop Balle haver givet alle Religions Lærere i sine grundige Skrivter det følgeværdigste

Exempel især paa en Tiid da Religionens Catastrophe syntes at være nær i disse Riger.      

 

Imidlertid da Dette Sværmerie, der først toeg sin Begyndelse i Thune Sogn ved Fridrichshald, og siden har udbredet sig over Det heele Norge i alle dets 4`re Stifter indtil de yderste Egne af Nord Landene, kand medføre Skade for Det borgerlige Samfund, da det ike utydelig begunstiger Ledigang opmuntrer til at forberede NæringsVeye, hvorved saa mange berusede af  sværmerisk Entousiasme have forladt deres Familier og Nærings Drift for at agere Religions Lærere snart i en anden Egn af Landet, synes det fornødent at der af Øvrigheden ved hurtige og virksome Midler sættes Grændser for et Væsen der kand have de skadeligste Følger, om man vilde lade det beholde et frit Løb, og da ieg af Deres Høyædle Høyærværdighed i Høygunstig Skrivelse af 16`de Julii d: a: paa Grund af Det Kongelige Danske Cancellies Pro Memoria af 20`de Junis opfordres til at give mine Tanker tilkiende Hvorledes dette Onde bedst kunde standses vil ieg meddele samme til nærmere Prøvelse under efter følgende § pher.  

§.      1.

 

Da Denne Sekt haver til Formand Den ofte bemeldte Hans Nielsen Houge, da dette Selskab nu ved ham synes at have faaet en fast Stilling og haver faaet ved ham sine Love, synes det saa meeget meere billigt at denne Person falder under Øvrighedens Tiltale, som han tilforn haver været heftet for medelst sit Sværmerie men ved Regiæringens Mildhed, satt paa friefod efter sin Heftelse paa de Vilkaar at han ike meere maatte befatte sig hermed. Er det sandt hvad her siges?

 

At han skal have tilvendt sig en betydelig Formue. Den han ved list og sit Sværmerie har berøvet  sine overtroiske Tilhængere, bliver dette en nye Sag, hvorfor han bør drages til Ansvar, hvor efter han tilkommer at erstatte enhver sak, som kunde have været ham anbetroet.

 

§.2.

De mange af hans Tilhængere, som nu gaae omkring fra den eene Bøygd til den anden fra gaard til anden burde vel paagribes og ved Lænsmændene fra den eene til den anden i ethvert Skibrede føres tilbage til deres rette Hiemstavn og desuden straffes i det mindste som Løsgiengere om ike som Landstrygere efter Anordningerne ved passende Mulkter som fordobles hver gang de overtræder  Forbudet.

 

§. 3.

Det er bekiendt, at saa snart en af dette sværmende Partie møder for at holde Forsamlinger paa en eller anden Gaard eller Hus Plads, er man ey alleene villig til at imodtage den, men og at udsende Bud de til alle nær grænsende Gaarde og Pladser for at samle en stor Hob sammen, hvorved meegen Tiid spildes. Burde og saadane  ansees med en passende Mulkt?

 

 

 

Som i denne henseende imodtager dem og foranstalte saadane Forsamlinger, hvilken Mulkt kunde henfalde til Sognets FattigKasse hvor saadan Forsamling var foranstaltet og holdt; men hertil maatte  og Tilsyhnsmænd beskikkes som angivere af saadanne Forsamlinger til Fogden eller Amtmanden. Ingen kunde hertil findes mere beqvemme end Lænsmændene for Skibrederne, Medhielperne i Sognerne, og de fattiges Rodemestere, hvilke igien burde være Tiltale af Øvrigheden og mulkter underkastede, naar de forsømte Deres Pligt, vil og at afsættes fra  Deres Ombude naar de oftere forsømte og overtraadte samme.

 

§. 4.

 

Ved at holde fremmede omreysende Prædikantere inden Deres rette Grænser vilde endnu ike De Forsamlinger ophøre som kunde holdes af en eller anden af Sektens Tilhængere inden Præstegieldenes Grænser. Saadane Forsamlinger, naar De holdes af uden derved at forsøme deres rette Kald og uden at andre blive forledede til at forsøme samme og naar tillige intet mod Christendom stridende blev begaaet, vilde blive vanskeligt at forbyde.

Herved troer ieg at Tolerance maatte saaledes mod disse udvises, at de paagieldende bleve fremkaldede at møde ved de offentlige catechisationer i Kierkerne, at disse aandelig syge kunde paa bedste Maade blive behandlede.

Ligesom og Præsterne maatte vorde bemyndigede til at lade saadane tilsige til saadant Møde.

 

§. 5.

Man havde ventet, at de oprettede LæseSelskaber i Præstegieldene og de til samme

anskaffede  Bøger, som have zirculeret iblant Almuen, skulde have været en

Modgift for denne inbrudte Phanatisme; men Erfarenhed haver viist det Modsatte. Hans Nielsen Houges overalt udspredte Bøger, synes at Have fortrængt hine LæseSelskabers, da bemeldtes ere i en saa stor Anseelse hos mange af Almuen, at de sættes af dem langt over alle hidtil bekiendte end og over de bedste Opbyggelses Skrivter, fordi de have en ustuderet BondeKarl  til Forfatter.

 

Forsaavidt disse Hans Nielsen Houges Tid efter anden udgivne Bøger indholde Fordreyelser af Guds Ord , fremsættelser af Religionens sande Lærdomme i et falsk Lys, fanatiske Meninger og Vildfarelser, kand de vel ike gaaes forbie; men meget meere bør deres videre Udbredelse forbydes, ved at forbyde nye Oplage af samme ligesom de og burde være confiscation underkastede, naar nogen Omreysende af Sektens Tilhængere kunde falbyde samme, eller naar nogen i Præstegieldene Boesiddende skulde paatage sig Commissioner til Bøgernes Udsalg i Præstegieldene blant Almuen.

 

Hvad de allerede kiøbte Bøger betreffer, som ere i Almuens Eye, da burde vel samme og paa samme Grund, udleveres til Øvrigheden ved Tingtiderne imod at Egerne erholde Erstatning af deres Forfatter, dog maae ieg i dette Fald suspendere Judicium  ( bruke skjønn ) Dette er hvad ieg efter min Formening troer, naar det paa en hurtig og virksom Maade blev satt i Værk, kunde tiene til at stanze dette Væsens videre Fremgang,  der allerede ere mere udbredet end man skulde troe, og som daglig /: maaskee :/ finder meere og meere Ynde især hos Personer af melancolsk Temperament.

 

Jeg kand ike forbigaae at melde hvad mit anbetroede Høylands Præstegield angaar, at

ingen Udvandringer her fra hidtil haver fundet Sted, samt at de faae af Sektens Tilhængere som høre til Menigheden, have hidtil udmerket sig ved megen ordentlighed og Sædelighed, at de søge flittig Kierkerne, indfinde sig flittig ved den offentlige Undervisning /: især de unge :/ de synes at være meget bekymrede for Deres Saligheds Sag, den de troe ike alvorlig nok hidtil have betænkt og søgt at befordre hos sig selv og andre som de have levet i Forbindelse med; dog alt dette med en Slags Tilbageholdenhed for Læreren. Det er mig og ike andet bekiendt, med at de jo ere flittige og troe i deres Arbeyde. Herren give enhver Naade til at prøve alle ting og beholde Det Gode. 

 

 

Høylands Præstegaard  den 7de august: 1804.  

 

Underdanig                   

af

 Wessel Brown

                                                           Provst i Jædderens  Provstie  

                                                      og Sogneprest til Høylands Præstegield                                                                                                                                                                                                                                                                             i Christiansands Stift                                                    

 

 Til Høyædle og Højærværdige

hr  J: Bloch.                                                     S: S: Theologie Doctor og Biskop

over Christiansands Stift.

                                     

4 . Jædderens Provstie

Hr Provst Wessel Brown

Sognepræst for Høylands Kald

 

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser 0117, 0119, 0121, 0123, 0125, 0127, 0129, 0131 Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge, brev af 7.08. 1804 fra provst og Sogneprest Wessel Brown i Jædderen provstie og Høyland )

 

18. Innberetning fra

Sogneprest Kastrup i Jedderen provstie, 6. august 1804.  Haae.

Underdanigt Pro Memoria !

At mange ogsaa i mit Kald bleven besmittet med Hans Nielsen Houge og hans omreisende Tilhængeres udbredte Fanatisme og Skrifter, maa jeg desværre ogsaa  klage over.

 

Fra Egersunds Egn og den Største Deel af Ougne Menighed, som ere blevne blant Houges Tilhængere, er denne Deres fordærvelige Lærdom ogsaa kommen her til dette mit anbetroende Haae Kald. Besynderlig den Sydligste Deel af Warhoug Sogn, der er Ougne saa nær, var dette Uvæsen at disse ankomne som saa kaldet Propheter blevne besmittede, ja herved sat udi en høyest beklagelig Tilstand, da en modløshed finns hos Dem ved Deres      bøyede og fængende            samt ved Deres forandring ndi Deres udtale, som hos hos en stor Deel er bleven                           Ja særdeles Sorgmodig og ligesom ieg har sæ