Pro Memoria!

Da jeg allerede under 24de f: M: i Anledning af Ambeks Skrivelse dateret den 12te f: M: til hr Provsten har indsendt mine ringe Betænkninger angaaende Hans Nielsen Houge og hans Sekt, seer jeg nu ikke paa bedre Maade at kunde effterkomme Hans Høiærværdighed Hr Biskopen ved Skrivelse af 16 f: M: i samme Sag givne ordre;end ved her at igientage, hvad jeg da indberettede, so: Jeg ved ikke nogensinde at have seet enten ommeldte Hans Nielsen Houge selv, eller nogen af hans Emissarier, ei eller ere hans Skrivter komne mig for Øie. Omtrent for 2 Aar siden skal en eller flere af hans omvandrende Prædikantere have været her i Sognet, ja end og saa her paa Præstegaarden, og en Søndags Formiddag, medens jeg var i Kirken med Skrifftefolkene, i min Borgerstue holdt Taler til nogle af Almuen, hvilket ikke blev mig bekiendt, førend sildig om Efftermiddagen, da de allerede vare bortviste, dog troer jeg ikke, at deres Foredrag den gang blev synderlig applauderet af deres da værende Tilhørere, saasom jeg siden ei har erfaret nogen Virkning deraf. Ikke før end nu i denne Sommer, for henved 5, a, 6 Uger siden, har her ytret sig nogen U-orden, der effter Bevilning skulde være en Virkning af Hans Houges Skriffters læsning; denne U-orden bestaaer i følgende:    En meget fattig Huusmand N: Einar Larsen under Gaarden Høye i Førres-fiorden grændsende til Schiølds Kald geredede i saadan Sindsforvirrelse at han med Hug og Slag angreb de ham mødende gandske uskyldige Personer, uden at opgive, eller kunde opgive nogen antagelig Aarsage, hvorfor han giorde det. F: Ex: Han mødte en Søndags Morgen en anden Huusmand. N: Lars Christensen Wellenæs,med en temmelig stor Kiep, som han havde i Haanden, begyndte han at prygle denne, og da Lars Christensen, som til lykke var stærkere, end den angribende, holdt ham fra sig, og tillige spurgte