Pro Memoria!

I Anledning af Deres Høiærværdigheds Skrivelse af 16de f. M. hvorved communiceres det Kongel. Danske Cancellies Skrivelse af 30 Junii d. a., giver jeg mig den underdanige Friehed, her- ved at indberette følgende: Hidindtil er ingen i Skudesnæs Præstegield besmittet af Hans Nielsen Hauges eller hans Tilhængeres Svermerie, uagtet Smitten i temmelig høj Grad har grebet om sig i Naboe-Præstegieldene Skiold og Rennesøe. Jeg har derfor heller aldrig havt Anledning, til at faae en paa egen Erfaring grundet Kundskab om disse Svermeres Grundsætninger og Fremgangsmaade.    Deres Skrifter, hvoraf nogle Enkelte, strax efter min Ankomst hertil, faldt mig i Hænderne, indeholdt, som bekiendt, et confusum ( = forvirrende ) Caos af Meningsløse og crasse Begreber i Religionen, dem jeg troede ville være uden all Indflydelse paa Gemytterne, naar ikke Erfaring overbeviste om det Modsatte, og derved giver et sørgeligt Beviis paa, hvor langt vor gode Norske Almue staaer tilbage i sand Oplysning.

Hvad jeg ved om disse Svermere er grundet paa f. T. Hr Biskop Hansens Opgivende i Hans Pastoral-Skrivelse om Fanatismen og  Hans Afskeds-Brev til Præsteskabet i Christiansands Stift, saavel som Hr Pastor Hagerups Biedrag i Fallesens theologiske Maaneds-Skrift Sept. f. A. I disse Hr Biskopens 2de Pastoral Skrivelser, saavel som i Hr Doctor F. J. Bechs ( = Frederik Julius Bech, 1758-1822. Dansk-norsk teolog og politiker. Han deltok ved stormannsmøtet på Eidsvoll 16. februar 1814, og var biskop i Akershus Stift fra 1805 til 1822, og som Den norske kirkes primas kronet han Karl Johan i Nidarosdomen i 1818. ) da residerende Capellan ved Domkirken i Trondhiem,

hans udgivne Skrift under Titel: Raad og Advarsel imod Svermerie, og dets bedrøvelige Virkninger, anprises ogsaa Midler herimod, der i mine ringe Tanker ere de grundigste,værdigste, og tillige virksomme, saalænge Ilden ej har grebet forvidt om sig, og Svermerne ej giøre sig skyldige i Uordener og Forbrydelser mod Statens Love og den borgerlige Lyksalighed. Men kan dette bevises, da synes mig, at Retfærdighed og Statens Vel kræve alvorligere og mere hastigvirkende Midler mod dette farlige Onde. Efter andres mundtlige Udsagn tør jeg ej fælde nogen Dom over Hauge og hans Tilhængere. Dog dette ved jeg efter paalidelige og eenstemmige Vidnesbyrd, at de paa deres apostoliske Omvandringer i disse Egne næsten aldrig vægre sig for, at modtage den bedste Pleje og Opvartning, som tilbydes dem, ligesom de ogsaa lade sig ret vel betale for