stod for alle aabent, og Hendes Søster Datter borte. ---

For saadan Sorg og Savn, endog for Velfærds Tab, udsætter

Hans Nielsen, Forældre, Beslægtede, Huusfædre og Mødre

og  skulde da ei saadant med Rette kunde tilregnes ham,

som en Brøde. --- Hans Nielsen fra Tunøe har

været den forlorne Søn. --- han fik Liig denne sin fædrene

Arv udbetalt medens Faderen levede. --- da denne

var Liderligen sadt over styr, maatte han gribe til

noget at leve af. --- hos Faderen var der ei mer at

faae, --- og nu blev han Norges Enfoldiges Bedrager,

og Fordærver --- en ægte Svermer.

Mig synes Det er en Regierings Pligt at forhindre denne

Mand fra at synderrive Naturens hellige Baand, afstæd-

komme utrolige Uordener, Selv mord og Elendighed,

og især at forhindre, at han ei paa Nationens Bekostning

vorder en Millionair, til De Enfoldiges Ruin og

Fordærvelse. – Eller og ieg har ikke det riktige Begreb

om en Regiærings Pligter, og dens Omhue for Folket.

Naar De nu, fra mange Stæder, indberettede Kiendsgiærnin-

ger blive undersøgte og beviiste, bør Hans Nielsen

arresteres, om han findes, eller erklæres fredløs om

han forstikker sig, Sag anlægges mod ham ---

og derpaa liide Omgang effter Landets Loves Bogstav

eller Analogie. --- Hans Tilhængere bør allevegne

tvinges til at vende igien tilbage til nyttige Sydsler;

ved skarpe Love bør al Omstrippen forbydes, og De

tiltales, som huuse Disse pasløse Lediggiængere,

en passende Tugthuus Straf bør fastsættes for

Dem, som befatter sig med at være saadan selvgiordt

Prædikker. --- og Omstryger. --- De som ere fornærme-

de og bedragne bør af Hans Hauges Midler, naar

De confiskveres faae Erstatning, saavidt skee kan,