Søndag holdt Prædiken baade i Mehls - og Dals Kirken /: ligesom skikk er

i vort Dannemark /: fordi disse ikke ligge meere end en god

norsk Miil fra hinanden; men, naar Dagene forkortes,

maae ieg ogsaa ophøre dermed. --- I enhver Kirke ---- saasnart

Prædiken er forbi, holder ieg Overhøring baade med den Con-

firmerede  -- og uconfirmerede Ungdom; dette har her ikke havt Sted,

og ieg har den Glæde, at især de Gamle af Almuen have lyde-

ligen yttret deres Tilfredshed dermed. – Her er Sted Deres

Høyærverdighed! underdanigst at melde om Ungdommen, og de

omgaaende Skoleholdere, der om Vinteren besørge deres Under-

visning, da her ingen Confirmation har været holdt over i 2

Aar, saa er Confirmations Ungdommens Tal meget stort, henved

120 – af disse ere nogle over 25 Aar, og meget uvidende –

nogle af dem haver gaaet 6 a 7 Aar, som de sige, til Præsten;

Jeg har, som jeg haaber, Deres Høyærverdighed gunstigst billiger,

fattet den Beslutning: at tage de Ældste for mig, for, saavidt

Omstendighederne tillade det, at forberede dem – og derpaa

confirmere dem engang efter Mikkelsdag – da først vil ieg

kunde arbeide med nogen sand Nytte, paa den store Mængde

af den yngere Ungdom – der ogsaa høylig trænger dertil.

Hvad de omgaaende Skoleholdere angaaer, der om Vinteren

gaae omkring i Gaardene – og ved at opholde sig 8te Dage hos hver

Gaardmand underviise Ungdommen /: Huusmænds Børnene

tye hen til den nærmest liggende Gaard – for med de der væ-

rende Børn at tage Deel i Underviisningen :/ da giorde

min Ven, Præsten Hr Hammond i Brøndbyevester ved Kiø-

benhavn, mig før min Afreyse det Forslag: at ieg ved An-

komsten hertil skulde see at faae disse Skoleholdere til

mig, for at danne dem til alt, hvad der nærmest an-

gaaer den her værende Ungdoms bedre Oplysning. Saa

gierne jeg end fremmede dette Forslag, og saameget ieg end

føler baade Kald, og Pligt dertil, har nærmere Bekiendt-

skab med det Locale viist mig Umueligheden deri: Nogle

af disse Skoleholdere opholde sig over 3 Miile fra Præste-

gaarden; og alle ere de løse Folk, der har Kost- og Løn

lieve hos Bønderne; disse kunne derfor, som de fore-

give, umueligt slippe dem fra Arbeidet om Sommeren,

alt maae derfor beroe til Vinteren; og da er det siste