Pro Memoria !

I Anledning af Deres Høiærværdigheds Skrivelse af 16 de f.m. hvorved communisere  det Kongelige Danske Cancellies Skrivelse af 30 Junii d.a. , giver jeg mig den underdanige friehed , herved at indberette følgende : 
Hidindtil er ingen i Skudenæs Præstegield besmittet af Hans Nielsen Hauge eller hans Tilhængeres Svermerie  uagtet smitten i temmelig høj Grad har grebet om sig i Nabo - Præstegieldene Skiold og Rennesøe. 

Jeg har derfor heller aldrig havt  Anledning til at faae en, paa  egen erfaring grundet Kundskab om disse Svermeres Grundsætninger og fremgangsmaade.
Deres Skrifter, hvoraf nogle enkelte strax efter min Ankomst hertil, holdt mig i Hænderne, indeholde som bekiendt , et confusum  ( caos ) af Meningsløyse og krasse   Begreber i Religionen, den jeg troede ville være uden all Indflytelse paa gemyttene, naar ikke Erfaring overbeviste om det Modsatte, og dermed giøres et sørgeligt Beviis paa, hvor langt vaar gode Norske Almue staar tilbage i sand Oplysning. Hvad jeg veed om disse Svermere ere Grundet paa L.T. Hr. Biskop Hansens opgivende i hans Pastoral Skrivelse om fanatismen og hans  Afskeds - Brev til Præsteskabet i Christiansands Stift, saa vel som  Hr. Pastor Hagerups bidrag i Tallesens theologiske Maaneds -Skrift Sept. f.a.

I disse Hr. Biskopens 2de Pastoral Skrivelser , saanoksom i Hr Doctor  F.H. Bechs, da residerende Capellan ved Domkirken i Trondheim, hans udgivne Skrift meden Titel : Raad og Advarsel imod Svermerie, og dets bedrøvelige Virkninger. i anprises ogsaa Midler henimod, der i mine ringe Tanker om de grundigste, værdigste, og              virksomme, saalænge Ilden ej har grebet forvidt om sig, og Svermerie ej giøre Sig skyldige i Uordener og forbrydelser mod Statens Lover og den borgelige Lyksalighed. Men kan  dette beviises, da synes mig, at Retfærdighed og Staten vel          krever alvorligere og mere hastigvirkende Midler mod dette farlige Onde. Efter deres mundtlige Udsagn tør jeg ei fælde nogen Dom over Hauge og hans Tilhængere. 

Dog dette veed jeg efter paalitelige og eenstemmige Vidnesbyrd, at de paa deres apostotiske Omvandringer i disse Egne næsten aldrig vægrer sig for, at modtage den bedste Pleie og opvartning som tilbydes dem, ligesom de ogsaa lade sig ret vel betale for  deres oppbyggelige Bøger hvilke de kun have sielden uddele gratis, hvilket er det modsatte af Biskop Hansens Opgivende om dem. Ligeledes haves Data for, at Hauge fordrer Penge Summer af dem, som melde sig hos ham , for  at initiere til Apostel- embetet og at dette nægtes dem, naar de ei kan udværde det forlangte; hvilket skal have været Tilfældet med 2de af dette Sværmerie forvillede Unge Mennesker fra Nabo - Sognene. 

Men hvortil disse Penger anvendes, enten de vædlegges i den af Biskop Hansen i hans afskeds Brev anmeldte, hvikandes Casse, eller han beholder dem selv, vil jeg ikke indberette. For at forebygge, at ikke dette skadelige, og den menneskelige fornuft nærmest vanærdige Svermerie skulle antendes i dette Præstegields 4 Menigheder, har jeg ikke forsømt nogen beqvem Leilighed, deels af  offentligen, men i særdeleshed  ved private Samtaler, til at giøre mine Tilhørere opmærksomme paa, hvor aldeles uharmonerende dette Uvæsen er med Jesu Velgiørende nok givende og blive Religionens Aand ; til hvilke Daarligheden, Galskaber og Synder det kan forlede Mennesket ; hvilke Sørgelige følger for vor  huslige og borgelige Lyksalighed det ville have, om Smitten giort almindelige av sig. 

Jeg har med disse Lyksalighedsrere heele Lemmer, strax at riste Støvet af sine Fødder, og forlade et utaknemeligt Folk. Naar enhver Præst ved blid og kjerlig Omgang med Tilhørerne, ved troe Opfyldelse af Embeds Pligter, 
og i alt sit Forhold stadfæster den Overbevisning hos dem, at han er det, han bør være, deres hulde Ven, deres velmenende og forstandige Leder og Raadgiver, der i alt sigter til deres Vel: Sandeligen! han skal da ikke heller have Anledning til at klage over Mangel paa inderlig Fortrolighed, Kjerlighed og Agtelse hos det gode norske Folk. 
Og staaer han først i dette tækkelige Forhold til sin Menighed, da vaaver jeg at paastaae: at hans forudgivne velmenende Advarsler og Formaninger altiid ville vorde mere gieldende hos Tilhørerne, 
ved den omløbende Landstrygers og  Fantastes uopbyggelige Sladder, den de allerede forud ved den elskede Lærere givne Advarsler har grundet Fordom imod. 

Paa ethvert Stæd altsaa, hvor Fanatismen ej har udbredet sig, troet jeg derfor, at en yndet og omhyggelig Lærers betimelige Aarvaagenhed og Klogskabs Regler i denne Henseende ville være tilstrækkelige, til at forebygge, at ej dette Ukrud finder Næring og Vext i Hans Menighed. Men derimod der, hvor det allerede uformodentligen haver fæstet Rødder; der hvor  Hauge eller hans Tilhængere allerede har udspred Ueenigheds og Mistillids Sæd imellem Læreren og Tilhørerne, og hine sørgelige Følger heraf, som Cancelliets Skrivelse berører, og saa mange
eenstemmige Klager stadfæste, allerede ere kjendelige: 

der tvivler jeg paa, at Religions-Lærere, endog med den aller bedste Conduite, formaaer eene at standse, end sige, gandske at slukke den om sig gribende Lue, naar den største Deel af hans Tilhørere foragte ham, og ere, efter Hauges Grundsætninger, hans Fiender og Efterstræbere. Mon det ikke her var at tilraade, som nødvendigt og retfærdigt, at Lovene og den verslige Øvrigheds Arm maatte understøtte den redelige Lærers Bestræbelser med kraftigere Midler, som en viis og rætferdig Lovgivning fandt, at være de anvendeligste, og mindste stridende mod christelig Toleranze?     

Jeg besidder ej Indsigter i Lovgivningsvæsenet, til at foreslaae, hvilke disse Midler skulle være. Maaske en Skjærpelse i og nøjagtig Haandthævelse af Forbudet mod utilladelige religiøse Sammenkomster; en strængere og med Straf forbunden Opsigt med, at disse omløbende Prædikantere ikke uden Øvrigheds Pas og Tilladelse forlade Hjem og Næringsvej, for, saaledes snue nu, at strejfe om, for at udbrede fanatisk Lære; og endelig et Forbud mod Bøgers Trykning og Udsalg, der vare af denne Suurdej, som uagtet de lidet qvalificere sig til at komme under Cencurens Domstol, dog anrette Forvirrelse blant Almuen, udbrede Dumhed og irreligiøse Begreber, her sand Christendoms og Oplysnings Fremme, hvilket dog altid bliver skadeligere for Statens Vel, end den lumpne Fordel en enkelt egennyttig Bogtrykker eller Boghandler kan indhøste, ved at trykke og afhænde dette elendige Kram, som blot Dumhed og Forvirrelse saa begiærligen betaler; maaske disse 3 Midler ville bidrage til at standse Fanatismens videre Udbredelse? Dog jeg her vaavet at foreslaae dem; men underkaster deres Anvendelighed og Gavnlighed Andens Erfaring og Dom.  

De fra Hr Provst Sverdrup til Augvaldsnæs indkomne Betænkninger, fremsendes herved in originali. Fra Sognepræsten til Torvestad, som først  nyeligen er ankomen,
er endnu ej indkommen nogen Beretning eller Betænkning i denne Sag.         

Da denne min Besvarelse paa Deres Højærværdigheds Skrivelse længe har lagt færdig, men af Mangel paa Lejlighed til Posthuset, nu i Høe-Høstningens
Tiid, har foraarsaget at den saa sildig fremkomer, og en Lejlighed til Byen just nu gives, tør jeg ikke længer opholde mig efter Hr Fallesens Indberetning; men skal saa snart den indløber, fremsende den, i fald den indeholder nye og tjenlige Forslage til Hensigtens Opnaaelse.
Dette kan jeg med Vished indberette, at Hauges Partie ingen Fremgang har giort i Torvestad Præstegield.

Falnæs Præstegaard d. 18de Aug: 1804              F. A. Krog

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser,  )