Underdanigt Promemoria

I følge Deres Høyædle Høyærværdigheds Circulaire af 16de Jul: fritt afvigte, tager jeg mig herved den friehed at anføre følgende:
Det er en ligesaa virkelig, som sørgelig Sandhed at Hans Nielsen Houges fanatiske Lære har og i Egersunds Præstegiæld giort, for længst, en alt for stor Fremgang. Dette giælder dog især om Ougne Sogn, hvor den halve Deel af Sognets Almue er aldeles forvildet.                                           

Ved min Ankomst forrige høst hertil, kom jeg endog efter at Sognets Skoleholder, istædenfor at forrette sit Skole-Embede, reiste allevægne omkring for at prædikke Houges Evangelium. Det forstaae sig selv.  Skolelæreren fik sin Afskeed, men til Datum har det ikke været mig muligt at faae nogen i hans Stæd, da endog de Fædre, der ikke selv ynde denne Lære, dog, for at undgaae Bebrejdelser og Skikaner af den fanatiske Sectes Tilhængere, ikke vil tillade Deres Børn at blive det.   
Visse Gaarde gives 
saavel i Ougne som Egersunds Sogn, hvor hellige Forsamlinger især afholdes, Søn og Fæstdage; ja – endog Kirkegaarde og andre offentlige Stæder indvies dertil. Med Almuenes Udgang af Kirken samle Sæctens Tilhængere sig, og i Mængdens Paahør, lecturerer Lærerens Foredrag, der da ikke maae vente sig den mildeste Dom. For at see sin Lære destomeere udbredet og befæstet, har forbenævnte Houge, efter min Ankomst hertil, 2de Gange besøgt dette Stæd,       

S: T: Hr Biskop og Dr: Bloch.                                                                                               
  
Medborgere, der enten ere for svage eller lidet oplyst til ligefrem at erklære sig for eller imod disse Oplysningens og Sandhedens Fiender, kunde anbringe til Denne Sectes Forsvarer Følgende:
Mange, siger man, have dog, med at antage samme, aflagt Drukkenskab, og beflittet sig paa et ordentligere Liv. 
Erfarenhed synes og, med Hensyn til nogle Mennesker, at bekræfte dette; men maa tillade mig at spørge, om saa vel Menniskeheden, som Moralitet og Staten selv vinder noget med  at see Drukkenskab ombyttet med Haardhed, Ubarmhiertighed, Dovenskab,  Løsagtighed og fleere Laster?      

Selvmord og merkelige Manddrab  skal denne Lære allerede have giort bekiendt der,- hvor den har vundet ligesom Borgerrett; og hvor snart lignende Optrin skal finde Stæd hos Os, viides ikke. Hvoe giver dog ikke med at erindre sig hvad Fanatisme, foreenet med uægte Religions Iver, ofte bevirkede. 
Unægteligt er det tillige, at en Hoved-Aarsag, hvorfor denne fanatiske Lære har grebet her saa meget om sig, er Mangel paa populair Oplysning hos Folket, følelse og smag for samme hos nogle af Statens Embeds-mænd, og fordi vi leve i en Egn, hvor Politievæsenet især med hensyn til Omløbere, aldrig pleies; hvorfor pasløse Mennisker ikke allene tillades at reyse Landet ubehindret om; men endog at samenkalde Almuen  i Huuse og paa offentlige Stæder.

Nu spørger man endelig. hvorledes dette Onde bedst kan standses?  Gid man allene ikke noget for silde giorde dette Spørgsmaal. 

At foreslaae passende Midler hertil er vanskeligt; dog vover jeg at fremsætte mine                                                                                           ringe Tanker desangaaende: Man holde nøye over at Bøygde-Prædikantene ikke streyfe Landet omkring; under hvad paaskud, de end kunde foregive; Man tillade enhver Mand i Staten at tænke og troe hvad Han vil; men ingenlunde at indvie sit Huus til hellige Sammenkomster; og endnu mindre taale at offentlige Stæder blive Planteskoler for hin sørgelige Fanatisme;  og ansee alle de med en passende Mulct, som synde herimod man værne om Religions-lærernes Hæder og Borgerlige Agtelse, ved ikke at tillade denne, der dog er Statens Tjener, offentlig i Skrivter at blive hos den mindre oplyste klasse mennisker, der dog unægtelig udgiør det største Antal af Hans Medborgere, bleve udraabt for en Siælefordærver  unyttig ja skadelig medlem af Statslegemet; og i øvrigt ikke lade fornuftige Mennisker længere blive satte i Arbeide med at trykke saadant aandeligt Vaas, hvoraf vi dog allerede have en velsignet Forraad. 

Kort man gribe Sagen and paa en ligesaa fornuftig og læmfældig, som tillige alvorlig og bestæmt Maade, og maaskee der endnu noget kan udrettes til at standse det overhaandtagende Sværmerie og tilføre saamange af vore Brødre igien tilbage til en rigtigere Anvendelse af den sunde Fornuft og Deres korte Tilværelse i denne Verden.
Disse Tanker er det jeg tager mig den underdanige friehed at forelægge                                       min Hr: Biskop til nærmere Overveyelse.
                                        Underdanigst
Huusebøe: Præstgrd: den 2: Aug: 1804.
                                    PL Lund

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser,  )