Bibliotek>Historiske dokumenter>1804 Provst og Sognepræst Saxe innberetning om H.N. Hauge. Undahl
1804 Provst og Sognepræst Saxe innberetning om H.N. Hauge. Undahl

Tanker
Om Hans Nielsen Hauges Fanatisme, hvor den maatte udbrede sig og Forslag til at sætte Grændser for samme. 

Almuerne i det mig allernaadigst anfortroede Undals Præstegiæld ere temmelig paaholdne paa det gamle og ynsker ikke giærne noget nyt, uden hvor de som enhver tænkende Mand, kan indsee at saadant bliver aldeles nyttig og nødvendigt. 

Allermindst befindes disse Folkemængder lettrørede og svare til at henvises af ethvert Lærdommens Veier,  men vil have tydelige Begreber, lyse foredrag og tilstrækkelige grunde, inden de bestemme sig til at antage eller befatte sig med Ting, hvis indelige værd, de slet ikke forud nøjagtig kiende .

Overladt dertil er mig ikke bevidst nogen af mine Tilhørere, som enten har biefaldet alle ydderst mindste Smag i de fanatiske Lærdomme, som Hans Nielsen Hauge søge at udbrede blandt almeen Mand i Norge. og som her i Cirkler ere nesten ej anderledes end som et blot Sagn blivendte.  Hans Skrifter have vi her ikke heller seet nogen af uden et eneste, kaldet Betænkning til Guds Børns Samtale med sin Skaber, Gud og Fader, under ugentlig Morgen og Aften Bønner samt Bordlæsning før og efter Maaltidet, trykt i Christiansand 1803 paa Udgiverens Forlag.

Hans Nielsen Hauge, Kiøbmand i Bergen, som leverer det enfoldigste og mest usammenhængende Væv som tænkes kan, dog uden tydelig yttring til anstød mod Overherskab eller nogen viss Stands fornærmelse. Hans Sectes Beskaffenhed var derfor en sand Hemmelighed paa vaare Grændser, indtil Hans Høyærværdighed Hr. Biskop Hansen i Trykken udgive sin Skrivelse til Geistligheden i Christiansands Stifft, om Fanatismen, Aar 1803.  hvori side 70, 71, 72, 73, anfører at Menneskeligheden vanære de og mest gyseligste Historier,. passerede i Nordlandene udi Tronhiems stift, som Virkninger af Hans Nielsens og hans Emissariers udbredte Lærdomme og fanatiske sværmerier. 

Ligesom og velbemeldte Hr. Biskopens afskeede Brev til det hæderlige Præsteskab i Christiansands Stifft, udkommet 1804, hvorudj skildres Hauges udseende fanatiske Ideer som virkelig Mistillid imellem Statens Borgere og disses Øvrighed, men især Lærestanden, den som paa den groveste, nedrigste og mest lumpne Munde udskiændig giennemsægler, som synes at lede til ikke mindre end almindelig Opsætsighed, Sinds Uroe,  Gemyttenes irving gi den sande Religions og ald god Ordens Undertrædelse.  

Og fra den Tiid  har ieg ikke manglet ved jævnlig Omgang og Samtale med mine Tilhørere  at giøre dem opmærksomme paa denne afskyelige Fanatiker og hans Lærdomme saasandt Grundsætninger,  der de nu ere meget bange for og skyer hvad de fornemmer som en farlig og dræbende Gift. Men hans vigtige forening vældige kiøbmandshandel har mange ikke ringe Tanker da Rygtet siger at denne Mand skal besiddet betydelige Eiendomme, indlagte ved at overtale enfoldige folk, at give sig med deres eiendele gandske til imod løftet          understøttelse formedelst en jevnlig Beskiæftigelse for og ved han.

ligesom de og siger at han i dette foraar skal have for en betydelig Sum tilkiøbt sig et temmelig stort fregatskib i Bergen, at han give anlægg til et stort korn magasin hvorfor han høet opp i landet love almuen faae kiøbt korn for 1 rd mindre end nogen kiøpmand i handelsstædene . 
At han lade indrette Papirmølle m.m. Som ald bestridet ved rigtige Pænge summer af hans Casse. Dette er da det caracteristiske af denne sværmer predikant i vore dager . 
Men Spørsmaal hvorledes skal man bedst kunne ved Bod paa disse Optøier og gode hvad forslag kunne man udtænkesom nok vel til at Standse om ikke nederstyrte denne Mand paa sin        skadelige framgangsmaade? 


At anfalle han paa Martyr viis kun for Religionens Skyld synes at stride med dagens Aand.  og den christelige Toleransen hvormed  alle Religions Meninger behandles i vore Tiide og hvor ved om han da ikke selv godvillig overgav sig til Lidelse for der bedre skynde sine Tilhængere at tage Partie og gribe til forsvars Midler . 
At lade han aldeles uberørt synes at give han formeget tøyelser, og styre hans foretagende til en overdreven høyde.  O Sandligt!  Mig forekomme det ikke som at Hans Nielsen Hauge kunne blive nogen ret farlig Bedrager for Staten skal dog baade Videnskab klygt indsigt og erfarenhed til at oplyse  mellem vejen vorde nok den sikreste ved ham at bevandre.   og udmerket og viktige Person saavel i Religion som andre Borgerhandlinger i en betydelig kirke og dertil kiender jeg ikke Hans Nielsen Hauge besidde enten Vidd eller Duelighed nok, 
og derfor troer       hans som ethvert andet entusiatiske Phenomen, ej alene et lidet blink for strax at gaae ud igien middel anlæg kunne ikke umulig treffes mod han saaledes som: kunne de ikke befales vedkommende Øvrighed at holde et vaaget Øye med Hans Nielsen Hauge og hans foretage Bevægelse. 

Var det ikke passeligt han blev paalagt at opgive sine Planer og fremvise Landets Regiering hvis udkastes anlæg til Undersøgelse , der maatte begrænse for disse udvidelser naar de syntes at overskride et visst Maal. Maatte det ikke blive hensigtsmessig at Hans  Nielsen som landets Borger  at være sig erlig uden at overtræde Landets Lover, hvilke visst, var sked ikke kunne haved en til     sad enten betydelige Mulkter      arbeidsstraff saasom enten Campris Deportatium eller i lighed med en Christian Lofthuus ved sine dager paa en viss fæstning som Statsfange. Ikke usandsynlig ville forestillingen som           bedrager   maaske fuldkommen     Hans Nielsen var forsigtige og klogere fremgangsmaade. 
  
Hvad hans fanatiske kram ellers angaar, da mener jeg og dette vil snart falle bort af sig selv formedelst Oplysningers Tilvext og selv erfarenhed som  alltid  lære de fornuftige tænkende at sligt er Daarlighed.. Og naar enhver Religions lærer følger den christendoms Apostel Pauli  regel Tim 4- 16. Af give Agt paa sig selv og Lærdomme.  
Saa troer jeg vist man kan anse Hans Nielsen grove Udladelse og Ondskabs Bagvaskelser ved største foragt og ligegyldighed. salig vandere sin jævne Bane, forladede sig til den Plante, som vor himmelske Fader ikke her plantet vil ved rod og oprykkes. 
Vor        store overhyrde vil ikke mangle saaledes at bevogte sin sande Bekiender at ingen skal rive den af hans Haand også den Aand som lede alle veltænkende paa beste Vej  og saa længe har i besielet var god og visse Regiering at hidtil fordi at geistliges Privilegier i landet, vil og fremdeles vaage  nogen drømme, uden at taale nogen af Statens Embetsmænd altsaa ikke heller folklærere væderfaret eller antastes med Overlast saa lenge . Saaledes ere min ringe Tanke den jeg herved overlade til høyere Eftertanke om noget deraf kunne uddrages til nytte i denne Begivenhed fra dem. 
underdanig hengiven 
Walle Præstegaard i Undahl F: 6 septb. 1804.                                                 Saxe 

Til Høyædle Høyærværdige Høylærde Doctor Theol Hr Biskop Bloch

2. Lister Provstie
Hr Provst Saxe
Sognepræst for Undals Præstegield

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser,  ) 

Kontakt oss

Haugeinstituttet
Industrigata 12 
4632 Kristiansand 

92 26 09 05 

Kontonummer: 1604 13 45504

 

 
Powered by Cornerstone