Bibliotek>Historiske dokumenter>1804 Sogneprest Krog innberetning om Hans Nielsen Hauge. Arendal
1804 Sogneprest Krog innberetning om Hans Nielsen Hauge. Arendal

1804  Sogneprest Krog innberetning om Hans Nielsen Hauge.  Arendahl. 

Vel er det ringe og ubetydeligt, Ja som en Draabe i det Hav af Betænkninger og Forslag Han indlæmme. Hvad Jeg kan have at sige om Niels Hansen Houge og hans Omvandrende Tilhængere. Dog ville Jeg herved opfylde Deres Høyærværdigheds Begiær i Circulariet til Nedenes Geistlighed af 16 July: h: a: og derfor her ved nedsættes følgende:
For omtrent 10 Aar siden hørte Jeg aller først om denne Sekts Tilbud paa Eger ved Drammen. Ifølge Rygterne føyedes adskillig Anstalt fra civile Øvrigheds Side hvorved Sekten hindredes noget lidet i deres udbredelse. 
Siden hørte man den Brak over Fieldegnen her for  iblandt de mest enfoldige af Land Almuen at giøre sin Lykke Desværre!  
Den haver været alt for heldig i at vinde Tilhængere. I min anbetroede Embedskreds haver ingen indfundet sig paa Grænserne sporede jeg vel deres , men det er længe siden. Ligesom Jeg i min hele Menighed ey kiender et Individ der var er Sekten gunstig med hengiven. Af Bønder fra Fieldegnen som handle paa Arendahl haver jeg kun havt Efterretninger  forsaavidt de ved at freqventere mine Foredrage naar de opholdt sig her  havde Tillid til mig og opfordrede mig at raade dem hvad enten de skulle antage eller Vrage Sekten. 

Det glædet mig inderlig hvad af sund Sands rigtig Dom Ægte Religiøsitet. Jeg opdaget hos disse Folk af Land Almuen  det smerter mig kun at jeg ey annoterede mig de Mænds Navne.  Paa  disse  havde Sværmeren Niels Nielsen Hauge  selv med flere af Tilhængerne  forgiæves lagt an.       

Efter disses Beretning er det alt for sandt: at Sektens Lære svækker Statens første Autoriteter især giøre sig til Gode paa Lærestanden befordrer Uvirksomhed i høyeste Grad  og under idelige  Invectiver ( Skjellsord )   paa den geystlige Stand at den lønnes for sit Arbeyde under Skin af at befordre Religions gratis have Sektens Formand og deres Tilhængere giort Anlæg paa Forstands Marv iblandt Land Almuen.  
Saaledes solgte mange Gaard og Grund og fulgte Sektens Formand hver Mand og Hustrue vare af ulige Mening om: at forlade alt søgte han efter disse Folks at overtale den tilbøyelige at modtage Velfærden og lade den  modvillige i Stikken. Hvad disse      Bønder berettet mig haver desuden en Ordens Broder fra  nordlige Deel af Stiftet stadfæstet som Sandhed.                                                                                                      

Side 2 .
 Vel synes det eensidigt efter dette at bedømme Sekten og dens Lære thi hine vare sig Modstandere deraf men den anden Part som ogsaa bør høres vogter sig vel at nærme nogen beskikket Religiones Lærer der er som man veed af alle Sværmeres                                                                 Historier Tornen i deres Øyne. Af Sektens Skrifter haver jeg intet læst fordi Intet er kommet mig for Øye  Bekostning paa at anskaffe mig dem. Tiden til at læse dem ansaae  og anseer jeg stedse som spildte.  Kun nogle saa kaldte aandelige Sange traf jeg hendelsevis at see: og hva jeg af disse kunne udlede forekom mig ligesaa diævelsk som den Diævel der i Sangene spiller Hovedrollen.

Hva Forslage og Midler angaaer til at standse dette Onde da haver jeg liden Tillid til Kraft hvilke de end maatte være. Jeg befrygter nu at samme for sildig kan sættes i gang da den hele Sekte haver naaet Forangen baade ind og udvortes Styrke. De mildere Midler kan vel ikke frugte saalænge Yndlinges Meninger have hos den sandselige og eenfoldige Mængde endnu noget Nyt og pirrende. De skarpere Midler blive vel ligesaa matte i deres Virkninger thi deveke Forbitrelse og Trodsighed.  At ivre mod dem i offentlige Foredrage  er endog at skaffe Bedrageren Veg til Celebritet,  

men dette vil næppe falde nogen tenkende Religions Lærer ind i vore Dage. Midler  som kunne være ligesaa hældige som anvendelige; det hele lade sig næppe fastsætte thi det locale for egne Anstændigheder . 
Menighedens Religieuse Aand hvor man ville forsøge at afbreide med den samt Religions Lærernes egen Conduite alt bidrage til at sætte de Midler ud af Kraft paa et Bud som paa et annet kun være de hældigste og beste .

Skulle denne Daarlighed indsnige sig i mitt Sogn nu i min Menighed da er jeg ganske bestemt indtil Foresattes anden Ordre indløber at forholde mig mod Sværmere og deres Forsamlinger efter Forord: af 13 Januar 1741. Samt Rescript af 5de Mart 1745. der med all Forskiell i Fortidens og Nutidens Aand lade sig ret godt efter min Overbevisning. og Spørgsmaalet er om disse Anordingers Kraft Anvendtes strax paa ethvert Sted den gifte røbede sig  Misfostret da havde været qvalt i Fødselen.

At forbyde deres Tilhængere at udbrede sin Lære og hverve proselyter kunne synes saa naturlig som billig  men man kan svare seg selv: Jo mere han forbød dem desmere kundgiorde de den. Det er desuden ikke længer nogen mørk Tale hvorfor den menneskelige Lyst falder saa heftig paa det forbudne. 

Mere Hensigtsmessig og det eneste sikkre Middel jeg veed er at forbyde de sektriske Skrifters Tryk  og sames Indførsel i Tilfælde de trykkes udenriges  forat faae de allerede circulerende udaf Almenes Hænde ville det vel være raadeligst. Klogelig at afkiøbe ex Ombytte disse med hundre Skrifter baade i og udenfor Religions Faget. Kun da ikke alle Religions Lærer have Æren at bestride Omkostningerne ved denne Tuskhandel  vil dette være Hoved Vanskeligheden.

Arendahl d 1te Sept: 1804                underdanigst 
                    Krog 

 

(  Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser,  007 -  0011,  ) 

Kontakt oss

Haugeinstituttet
Industrigata 12 
4632 Kristiansand 

92 26 09 05 

Kontonummer: 1604 13 45504

 

 
Powered by Cornerstone