Pro Memoria!

I Anledning af Deres Høiærværdigheds Skrivelse af 16de f. M.

hvorved communiceres det Kongel. Danske Cancellies Skrivelse af

30 Junii d. a., giver jeg mig den underdanige Friehed, her-

ved at indberette følgende:

Hidindtil er ingen i Skudesnæs Præstegield besmittet af Hans

Nielsen Hauges eller hans Tilhængeres Svermerie, uagtet Smit-

ten i temmelig høj Grad har grebet om sig i Naboe-Præste-

gieldene Skiold og Rennesøe. Jeg har derfor heller aldrig

havt Anledning, til at faae en paa egen Erfaring grundet

Kundskab om disse Svermeres Grundsætninger og Frem-

gangsmaade.    Deres Skrifter, hvoraf nogle Enkelte, strax

efter min Ankomst hertil, faldt mig i Hænderne, indeholdt,

som bekiendt, et confusum* Caos af Meningsløse og crasse

Begreber i Religionen, dem jeg troede ville være uden all

Indflydelse paa Gemytterne, naar ikke Erfaring overbeviste

om det Modsatte, og derved giver et sørgeligt Beviis paa, hvor

langt vor gode Norske Almue staaer tilbage i sand Oplysning.

Hvad jeg ved om disse Svermere er grundet paa f. T. Hr

Biskop Hansens Opgivende i Hans Pastoral-Skrivelse om

Fanatismen og  Hans Afskeds-Brev til Præsteskabet i Chri-

stiansands Stift, saavel som Hr Pastor Hagerups Biedrag i

Fallesens theologiske Maaneds-Skrift Sept. f. A. I disse

Hr Biskopens 2de Pastoral Skrivelser, saavel som i Hr Doctor

F. J. Bechs**, da residerende Capellan ved Domkirken i Trondhiem,

hans udgivne Skrift under Titel: Raad og Advarsel imod

Svermerie, og dets bedrøvelige Virkninger, anprises ogsaa Mid-

ler herimod, der i mine ringe Tanker ere de grundigste,

værdigste, og tillige virksomme, saalænge Ilden ej har

grebet forvidt om sig, og Svermerne ej giøre sig skyldige

i Uordener og Forbrydelser mod Statens Love og den bor-

gerlige Lyksalighed. Men kan dette bevises, da synes

mig, at Retfærdighed og Statens Vel kræve alvorligere og

mere hastigvirkende Midler mod dette farlige Onde.

Efter andres mundtlige Udsagn tør jeg ej fælde nogen Dom

over Hauge og hans Tilhængere.             Dog dette ved jeg efter paa-

lidelige og eenstemmige Vidnesbyrd, at de paa deres aposto-

liske Omvandringer i disse Egne næsten aldrig vægre sig

for, at modtage den bedste Pleje og Opvartning, som

tilbydes dem, ligesom de ogsaa lade sig ret vel betale for

*    forvirrende

** Frederik Julius Bech, 1758-1822. Dansk-norsk teolog og politiker. Han deltok ved stormannsmøtet på Eidsvoll 16. februar 1814, og var biskop i Akershus Stift fra 1805 til 1822, og som Den norske kirkes primas kronet han Karl Johan i Nidarosdomen i 1818.

Bech var født i Middelfart på Fyn i Danmark. Etter at han ble cand.theol. , reiste han først til Trondheim som huslærer. Siden ble han lærer ved den borgerlige realskolen i Trondheim, samtidig hadde han prestelig tilsyn med sykehus og fengsel. Videre ble han sokneprest i Ørland prestegjeld, res. kap. ved Nidarosdomen og sokneprest i Skogn. I 1804 ble han oppnevnt til stiftsprost i Odense, hvor han kun var ett år. Han ble tildelt den teologiske doktorgrad fra Universitetet i Kiel for en mindre avhandling om Jesu mirakler.

Frederik Julius Bech har blitt regnet som en typisk opplysningsgeistlig, men ønsket likevel å behandle «sværmere» mildt. Han var tilhenger av Christian Frederik i 1814 og medlem av det overordentlige Storting.