Hiemstavn og desuden straffes i det mindste

som Løsgiengere om ike som Landstry-

gere efter Anordningerne ved passende

Mulkter som fordobles hver gang de over-

træder  Forbudet. ---

                                               §. 3.

Det er bekiendt, at saa snart en af dette svær-

mende Partie møder for at holde Forsam-

linger paa en eller anden Gaard eller Hus

Plads, er man ey alleene villig til at imod-

tage den, men og at udsende Bud de til al-

le nær grænsende Gaarde og Pladser

for at samle en stor Hob sammen, hvorved

meegen Tiid spildes. Burde og saadane an-

sees med en passende Mulkt? Som i Denne

henseende imodtager dem og foranstal-

te saadane Forsamlinger, hvilken

Mulkt kunde henfalde til Sognets Fattig-

Kasse hvor saadan Forsamling var

foranstaltet og holdt; men hertil maatte

og Tilsyhnsmænd beskikkes som Angivere

af saadanne Forsamlinger til Fogden eller

Amtmanden. Ingen kunde hertil findes

mere beqvemme end Lænsmændene for

Skibrederne, Medhielperne i Sognerne,

og de fattiges Rodemestere, hvilke igien

burde være Tiltale af Øvrigheden

og mulkter underkastede, naar de for-

sømte Deres Pligt, vil og at afsættes fra

Deres Ombude naar de oftere forsømte

og overtraadte samme. --

                                               §. 4.

Ved at holde fremede omreysende Prædi-

kantere inden Deres rette Grænser