Tanker

Om Hans Nielsen Hauges Fanatisme, hvor den maatte

udbrede sig og Forslag til at sætte Grændser for samme.

Almuerne i det mig allernaadigst anfortroede Undals Præstegiæld ere

temmelig paaholdne paa det Gamle og ynsker ikke giærne noget Nyt, uden hvor de

som enhvær tænkende Mand, kan indsee at saadant bliver aldeles nyttig og nød-

vendigt --- Allermindst befindes disse Folkemængder lettrørede og svare til

at henvises af ethvert Lærdommens Veier, men vil have tydelige Begreber,

lyse Foredrag og tilstrækkelige Grunde, inden de bestemme sig til at antage eller

befatte sig med Ting, hvis indelige Værd, de slet ikke forud nøjagtig kiende --

Overladt dertil er mig ikke bevidst nogen af mine Tilhørere, som enten han

biefaldet alle ydderst mindste Smag i de fanatiske Lærdomme, som Hans Nielsen Hauge

søge at udbrede blandt almeen Mand i Norge og som her i Cirkler ere nesten

ej anderledes end som et blodt Sagn blivendte --  -- Hans Skriffter have vi her

ikke heller seet nogen af uden et eneste, kaldet Betænkning til Guds Børns Sam-

tale med sin Skaber, Gud og Fader, under ugentlig Morgen og Aften Bønner samt

Bordlæsning før og efter Maaltidet, trykt i Christiansand 1803 paa Udgiverens Forlag

Hans Nielsen Hauge, Kiøbmand i Bergen, som leverer det enfoldigste og mest usammen-

hængende Væv som tænkes kan, dog uden tydelig Yttring til Anstød mod Overher-

skab eller nogen viss Stands fornærmelse --- Hans Sectes Beskaffenhed var

derfor en sand Hemmelighed paa vaare Grændser, indtil Hans Høyærværdighed Hr. Biskop

Hansen i Trykken udgive sin Skrivelse til Geistligheden i Christiansands Stifft, om

Fanatismen, Aar 1803 hvori Side 70, 71, 72, 73, anfører at Menneskeligheden vanære

de og mest gyseligste Historier, passerede i Nordlandene udi Tronhiems stifft, som

Virkninger af Hans Nielsens og hans Emissariers udbredte Lærdomme og fanatiske

Sværmerier --- Ligesom og Velbemeldte Hr. Biskoppens afskeede Brev til det hæder-

lige Præsteskab i Christiansands Stifft, udkommet 1804, hvorudj skildres Hauges ud-

seende fanatiske Ideer som virkelig Mistillid imellem Statens Borgere og disses

Øvrighed, men især Lærestanden, den som paa den groveste, nedrigste og mest lump-

ne Munde udskiændig giennemsægler, som synes at lede til ikke mindre end

almindelig Opsætsighed, Sinds Uroe,  Gemyttenes Irring gi den sande Religions

og ald god Ordens Undertrædelse ---- Og fra den Tiid har ieg ikke manglet ved jævnlig

Omgang og Samtale med mine Tilhørere  at giøre dem opmærksomme paa denne

afskyelige Fanatiker og hans Lærdomme saasandt Grundsætninger,  der de nu

ere meget bange for og skyer hvad de fornemmer som en farlig og dræbende Gift ---