Pro memoria.

Deres Høyærværdigheds Circulaire af 16de f.M, angaaende Hans Nielsen

Hauge og hans omvandrende Tilhængere, modtog jeg til Giennem læsning

d: 30te; og efter underdanig Pligt har jeg den Ære at frem sænde følgen-

de linier i den Anledning.

Hvad Hans Nielsen Hauge og hans omvandrende Tilhængere, samt Sek-

tens Beskaffenhed og dens Fremgang angaaer, da har vel baade han

selv og hans Udsendte vandret adskillige Gange her igiennem; deels

foræret, deels solgt nogle faa af hans Skrifter; men ikke det jeg har

kundet opdage, vundet Tilhængere i dette Kald. Det saare lidet jeg har

læst enten om ham eller af ham, og Rygter --- snart latterlige, snart sør-

gelige, ja gyselige, ere mine eneste Kundskabs Kilder i den Henseende.

Jeg har altsaa ikke havt saa megen Anledning til at lære Sekten at

kiende, at jeg kan give nogen paalidelig Underretning om den.

De Præster, i hvis Kald Smitten har udbredt sig, ville ogsaa give den

fuldstændigst. Kun denne eene Anmærkning kan jeg ikke undlade at

anføre. Hans Hauge og Konsorter ere /: effter det som ærer videre af

min Menighed have fortolgt mig :/ ingenlunde konseqvente. For nogle

Aar siden lærte de, at Arbeide er Hindring for Kristendom; de forman-

ed alle --- Mænd og Qvinder, Unge og Gamle til at forlade alle Ting

og følge Jesus efter; en uadskillelig Deel af denne Effterfølgelse var

at gaae omkring, for at omvende og styrke sine Brødre. Enhver Ind-

vending herimod var Vantroe.                         Men da Sekten har samlet Formue,

lagt sig til Handel, Fabriker, Skibe o. s. v. saa drives paa Arbeidsomhed

som en Dyd. Skal denne Mand og hans Partie giøre hereffter saadan

Fremgang, som hidindtil, saa vil hans Magt vorde stor. At en kalt

Mand er og bliver Hoved for en talrig og tilvoxende Horde, stærk ved Formue,

stærkere ved et talrigt Personale, og allerstærkest ved en rensende Fa-

natisme, synes ingenlunde politisk riktigt. Dette Partie, som nu

trodser Kirken, kunde med Tiden faae i sinde at  trodse Staten. Saa latter-

ligt dette kan synes, saa viser dog Historien lige saa uventede Særsyner.

Den sagtmodige Hans Hauge, som engang /: efter sigende :/ virkelig skal

have vendt det venstre Kind til, da han ble slagen paa det høire,

kunde, maa skee med Tiden føle sig stærk nok, til at kunne exege-

sere anderledes. For den, der eengang har handlet inkonseqvent,

er det ikke umuligt at giøre det andengang.