Dokument 8.

 1804. Sognepræst M. Holbye innberetning om H.N. Hauge.   Lyngdahl

Ydmygst Betænkning og Forslag angaaende Hans Nielsen Hauge og hansSect, Skriffter etc.I Anledning av det Kongel: Danske Cancellies P: d: og Hr Høyærværdighed Hr Biskop Blochs Cirkulære desangaaende:  Om Hans Nielsen Hauge og hans Emissarers eller Agenteres Praktiker, Taler, Bøger, hvorved de søge at udbrede sine fanatiske Drømme, og skaffe sig Anfang og Fordeele, ere mig ikke meeget bekjendt.  Har heller ikke, saavidt jeg veed, meeget derav været praktiseret her i Præstegjeldet. 

Dog har jeg veed Efterspørgelse erfaret: At Hans Nielsen eller een av hans Tilhængere skal for en temmelig Tiid siden været passeret her igjenem Aae Hoved Sogn; men skal saavidt jeg veed,ikke have fundet synderligt biefald eller indgang hos nogen av almuen; ja ikke eengang hos de saa kaldte Læsere. 

Av disse Læsere gives nogle faae her i Lyngdahls Kald, men fleere og talrigere ere de paa Lister og i Vandsøe Præstegjeld; og saavidt jeg erfarer av de her værende og de forstandigste av dem, vil de ikke kaldes, eller ansees for Hernhutere; og beredte mig, at de ingenlunde antage enten Hans Nielsen, eller hans Bøger; men tvertimod har een av de forstandigste Læsere her i Aae Sogn, i avvigte Vinter, faaet  een av Hauges Tilhængere, der kom fra Jæderen og vilde rejse til Christiansand, for at kjøbe en heel Deel av Hauges Bøger, ved fornuftige Forestillinger avvendt saa aldeles fra sit Forehavende, at Manden herfra begav sig paa hjemvejen og gandske opgav sit Forehavende. 

Av Hans Houges Bøger ere mig fore kommet Følgende, hvilke een av hans Agenter havde avsadt her i Præstegieldet, nemlig:

1.Evangeliske Levneds Regler, hvorudi paa en Kort, eenfoldig og tydelig Maade bliver vist den sande Vej etc .med en tillagt Betænkning over Herrens Bøn F: V: og H: N:Hauge, Kjøbmand i Bergen. Trykt i          Christians: 1803 av Peder Høeg.

2. Betænkning til Guds Børns Samtale med din Gud og Skaber, under ugentlig Morgen og Aften Bønner . udgivet av H: N: Hauge Kjøbmand i Bergen. Christiansand 1803 trykt av Ped: Høeg.                                                                              

3. Det nye Testamentes Apokrypfiske ( Religiøse tekster som av religiøse autoriteter ikke ansees som guddommelig inspirerte )  Bøger etc: Trykt  paa H: N: Hauges Forlag for Joh: Rud: Thule . Khavn 1801.                                                                    

 4. Forsøg til Avhandling om Guds Viisdom forfattet i 4 Kapitler etc. Sammenskrevet og nu rettet og forbedret  med et Tilskrifft av en ringe Bondesøn H: N: Hauge i Thune Sogn etc. 3de Oplag. Khavn 1800. Med en vidløfftig Fortale, dat: Hauge 7de Aug: 1796 H: Nsen hvori ogsaa findes et Par Blade som kaldes Forsvar for mit Skrivt: Betragtning over Verdens Daarligheder.

Disse Bøger ere vel alle idel religions Sværmerie,og et uforklarligt mystisk pietistisk Væv, uden Plan eller Nexus ( Sammenheng )  ; Men den sidste er dog instar omnium ; og har Desuden en vældig Tilsætning av bitter galde Sarcasmer af Spechtarier, mod Lærdom, Philosophie og sund Skrifftfortolkning, mod højere Stænder, men især mod Lærestanden i Almindelighed. For at see det, og dette Sværmeries flydende Onde hæmmet og standset, skulde jeg ydmygest foreslaae:

1mo-  At Præsterne ved beqvemme Lejligheder anbragte en og anden passende Advarsel, saavel mod Sværmeriet, som mod Bedrageriet der stikker under, og ledsage disse Advarsler med træffende Stæder av Bøger, og med notoriske Kiendsgjerninger, der sætte baade Fanatismen og Bedrageriet i sit rette Lys.

2de Skulle jeg troe det meeget virksomt til dette Ondes Avværgelse, at Hauges Bøger bleve nøyagtig, alvorlig og skarp recenserede  i de offentlige lærde Tidender; og at denne Recensjon siden av eenhver Præst blev Menighederne forelæst av Prædikestoelen, som et Beviis for, at de forhen givde Advarsler ere grundede.

Man har forhen seet een eller anden av Hauges Bøger avfærdigede med en Recensjon av nogle faae Ord.  Men efter mine Tanker maatte Recensjoner være fullstændig, og udmærke de meest bittre, sværmende hykkelske, løgnagtige og vrange Stæder; hvorav allerede Fortalen til Bogen No 4 leverer saa stort Forraad, saasom: hvor han fra Begyndelsen angiver sit overordentlige Kald, til at prædike Omvendelse. Skjælden paa de Skrifftlærde Lærere, som forbyder andre at lære udenfor Kirken, paa Vejene i Huusene.  

Kalder den opblæste, gjerrige, vellystige, der skal have Deel med Satan.  Særdeles det desperate Stæd Siide 14 og 15 i Fortalen hvor han siger:  At førend han som Qvinden i Aabenbaringen føder, og førend Dragen bliver nedlagt,  vil han sørge for, at faae disse Skrifter vel udspredde iblant Menneskene; men ikke formeeget blandt de forhærdede; thi jeg frygter for at de gjør som en Lieutenant gjorde: han toeg efter hinanden sex gudelige Bøger og og kastede paa Ilden; Men den sidste brændte ikke, endskjøndt den laae en time i Ilden; thi Gud viste sin Magt , og Lieutenanten fik sin Løn, da han blev saa gal, at han fløy op effter Væggene og tudede som en Hund, og saaledes omkom i sin Elendighed.

Fremdeles: samme Bogs 4de Cap: om de forføreske Lærere etc Side 53. hvor han strax lægger den vakre sætning til basis for alle de følgende SkjeldsOrd og Beskyldninger:

At Lærestanden eller de som skulle være Præster altid har været forføreske Tilskriftet til samme Bog, hvor han S: 3 og 4 efter nogle       contradictoriske ,

Omsvøb siger: at en sand Fornægtelse  skal bestaae i at spotte Gud Sjel og Legem, med aandelige og timelige Gaver, at kjende sig uværdig til alt godt,  og derfor avsige all sin Værdighed, at have noget til sin egen Ære, Nytte og Gavn S: 7 Forteller han sit prophetiske Kald, hvilket han for 3 Aar siden fik paa overordentlig Maade, overeensstemende med Ef: 6 . og atter til Slutning en nye Tilgift av SkjeldsOrd, Men og Fordømmelse over Lærerne  og Lærestanden.  Og utalligt  av samme Suurdej.

3tiæ     Skulle jeg og uforgribelig troe: at Regjeringen uden Samvittighed og intolerance kunne, enten ved Bøder eller andre TvangsMidler sætte Grændser for disse Sammenkaldelser og Taler paa Kirkebakken, Veje og i Husene; og for hans Bøgers Udbredelse.

Og endelig synes det mig et Spørgsmaal: om ikke Religions Lærerne eller Geistligheden i Almindelighed burde, paa Grund av sidste Forordning om Trykkefrieheden, tage til Gjenmæle, og ved en paa deres Vegne beskikket Actor, søge ham effter Loven for Domstoelen actioneret for hans skammelige og dumdristige Beskyldninger mod den heele Stand?

                                                                       Ydmygst av

Aae Præstegaard

d: 18de Septr 1804                                        M. Holbye

                                                    Sognepræst for Lyngdahls Præstegjeld.

( Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser,  )