Til:                                Moe 21/9 1804
S: T: Hr Biskop og Dr Bloch.

    I underdanigst Følge Deres Høyærværdigheds Ordre af 16de Julii
    grundet paa det danske Kancellies Skrivelse af 20de Junii d: A:
    sændes indsluttet De fra Præsterne afæskede ( =  avdekke ) Oplysninger om
    Hans Hauges svermerske Sect, for saa vidt samme ere mig til-
    sændte, og følge herhos Provst Vindfelds, Storms og Solners 
    Betenkninger.  ---  Mig synes at Storm og Solner udførlig
    have caracteriseret Sekten.  ---  og dens Skrifter.  ---  og
    det meget vel  ---   Hr Solner viiser Sectens Stolthed, crasse
    Uvidenhed, og lumske Fremgangs Maade.  ---  han giør ogsaa op-
    mærksom paa De skadelige Virkninger, som Dette Svermerie haver
    havt for Nationen, især i den huuslige Kreds  ---  At Børn
    forlade Forældre mod Deres Vilje, Manden fra Hustrue, og
    Qvinden sit Huus, Mand og Børn, at Tieneren vorde effterladen
    i sin Tieneste og ofte rømmer bort fra sin Huusbond i urette og
    ham saare ubeleilig Tid, Kort, at Naturens helligste
    Baand mange Stæder sønderrives paa en saare beklagelses-
    værdig Maade.  ---    At Hans Nielsen er en Bedrager
    det viiser Storm med KiendsGierninger  ---  fra Omblie Sogn,
    hvor han forledede en ung Karl at sælge alt og give ham
    5000rd;    fra Sætersdal, hvor han paa en skammelig Maade
    søgte at frarane en Qvinde i Mandens Fraværelse hendes
    og Huusets Sølv og Kostbarhed  ---  Rygtet siger til 2 a 300rd
    Værdie  ---  for en ubetydelig Spotte Penge  ---  at Folk i
    hans Selskab  ---  og en Underofficeer ved hans Tale  ---  er for-
    ledet til Grublerier og Selv Mord.  ---   o: s: v:  --- som
    vel er gyseligt at høre  ---  men desværre vel fra mange
    Stæder i Norge kan med utallige Kiendsgierninger befæstes.

    I Trondhiems Aviser stod for en Deel Aar siden berettet,
    at der til sammes Hospital var ankommet 2de Personer,
    hvoraf den ene havde til Bod Øvelse ladet Armen
    forbrænde, den anden Næse og Ansigt opæde  ---  og det af
    Deres egen svermerske Broder  ---  som var Niels Hauges
    Tilhænger  ---  og at en af Disse havde dræbt et spædt Barn,
    fordi Satan var i det, og vilde have foretaget sig det samme
    med et andet, men blev deri forhindret.  --------
Hvad mig selv betræffer, da har ieg været saa lykkelig, at ieg ikke har været
meget incomoderet ( =  ubeleilig )  af Disse Svermere.  ---  Jeg troer at være mit Embede voxen
og at have redelig Vilie til at beopagte ( = være forsiktig )  embedets Pligter; dette har
vel været Aarsag til at man har formeent, at ieg ei behøvede nogen
Medhielp.  ---  især af saadan Suurdeig.  ---  Det skulde og være at for-
mode, at jeg ikke i 10 Embeds Aar med al Anstrængelse kunde have
Arbeidet forgieves.  ---  Jeg har det eiheller.  ---  Ofte har jeg sporet
velsignede Frugter af mit Arbeide.  ---  Moe Præstegield, især dets
Hoved Sogn, er for oplyst til at misledes af saadan Vildfa-
relse  ---  især Pluraliteten.  ---  Vist nok har Hans Nielsens
Tilhængere 2 a 3 gange gienemreist Sognet, men Stifteren selv
har ei beæret os med sin høylærde Nærværelse.  ---  I Schafse
reiste en Person hastig igienem, dog uden at holde Forelæsning,
afvigte Vinter.  ---  Paa Veien traf Han en rig børneløs Mand,
ved Navn Alv Storeslie ( = Alv Herjussen, f. 1760. Bosted: Nedre Storeslie på Moe. Gaardemand. ) .  ---  
En heel Dag holdt han ham paa Veien,  
brugte alle Overtalelser for at faae ham til at følge med til
Hauges Papirs Mølle  ---  at forlade Konen, og at sælge alt.
thi her var noget at fiske.  ---  men alt forgieves.  ---  For 2de
Aar siden reiste en Tilhænger igienem Hoved Sognet, han havde
et frugtsomeligt Qvinde Menneske med sig, som ogsaa
propheterede.  --  han kom her til en fornuftig Mand, ved Navn
Ole Rui.  ---  Denne kunde ei faae ham til at siige, om det medha-
vende Fruentimmer var hans Hustrue.  ---  formodentlig var det 
enten et Qvinde Menneske der havde forladt Faders eller Huus
Bondes Huus og i dette Selskab var blevet besvangret, eller og
En af de gifte Koner, som disse Herrer saa ofte forlede til
at følge med sig (især naar De var rige og smukke) og at
forlade Mand Huus og Børn; og som i Dette Selskab er blevet
svanger, eller og har været det effter foregaaende Omgiængelse
med den forladte Mand.  ---  Ole Rui spurgte ham om Navnet  
som ei blev meddelet.  ---  da det blev nægtet Personen at
lade Almuen kalde tilsammen, opreiste der sig en theologisk
Disputatz.  ---  I Denne var Ole Rui for stærk.  ---  da han engang
meldte min Mening om en Sag, som ganske viist var den rigtige
men modstridende den selv giordte Prædikkers  ---  svarede Prædikkeren:
Din Præst reiser ad Helvede, og leder dig og Alle med sig paa samme
 
 Vei  -- her gives ikke 10 Retfærdige i hans hele Præstegield  ---  han
skulde have sagt, ikke 10 som man kan bedrage, saa skulde han have
sagt sit Hiertets Mening  ---  Ved fortsadt Ventilation lagde Ole
Rui Bibelen paa Bordet  ---   og nu befandtes det, at Prædikkeren
og Prophetinden ikke kunde læse i Bogen.  ---  Med Spot bleve
De afviiste  ---  Men De truede med at ville komme Dagen derpaa
til Kirken, for ved Deres Hellig Aand at modsige den Belials
Aand, som talede igienem Præstens Mund og og at giøre ham
stum  ---  Men det skeede ikke.  ---  De strøge samme Nat ud
af Moe Sogn til Vinje  ---  thi her var ikke Stædet  --
og ieg har aldri havt nogen af Disse Prædikkere som Tilhørere,
ei heller faaet Anledning til at see eller tale med
nogen af Dem  ---  De have stedse afskyet mig, ligesom
Jeg Dem.  ---  thi vor Tænkemaade er alt for forskiellig til
at vi nogensinde kunde harmonere.

Dog et særdeles Exempel har ieg dog havt, som ieg her udførlig
bør give Beretning om.  ---  En Person her i Sognet  ---  Jens Olsen  ---
har forhen, da jeg kom her, været i Velstand, eiet en god Gaard,
men ved en ulykkelig Handels Lyst har sadt alt overstyr.  ---  Sielden
var han her i Sognet.  ---  altid paa Handel i langt bortliggende
Stæder og Egne. ---  Jeg saae ham ofte ikke mere end en Gang om
Aaret.  ---  sin Gaard lod han drives ved andre. ---  tilsidst
nødedes han at sælge Gaarden, er nu insolvent, og kan ei
betale en Gield af nogle hundrede Rigsdaler  ---  Det sidste Aar
har han meget grublet herover.  ---  Handelen er nu standset,
thi han har ingen Kredit mere, han er nu i den senere Tid blevet
devot  ( =     troende ) , og en flittig Kirke Gienger.  ---  Men da han i Ungdommen
er slet blevet underviist, kan han næppe læse i Bog.  ---

Han har i Foraaret været i Christiansand, talt med Hans Nilsen
eller Tilhængere  ---  og da han kom Hiem, hørte man af ham, at
man burde foragte Støvet, at hvær der eiede Penge var et
Helvedes Barn, at Gud skulde betale hans Gield, thi han
foragtede det timelige  ---  i øvrigt var han klog som sæd-
vanlig  ---  da Varmen kom i Luften begyndte Grublerierne
at forrykke Hiernen  ---  han kom til mig den 10de Søndag effter Trinit,
nylig før ieg gik i Kirken  ---   udgav sig for Jesu Sendebud til
mig, og bød mig i hans Navn at forlade Støvet.  --- 

Jeg lovede at tale nærmere med ham herom, naar Guds Tienesten var endt.
I Kirken støyede han saaledes, at han maatte ved andre udledes  ---
især under Prædikkenen.  ---  Da ieg kom ned af Prædikkestoelen løb han til
mig og i Menighedens Aasyn omarmede mig  ---  besvor at følge ham og
at omvende mig selv  ---  da ieg skulde blive salig.  ---  Effter Prædikken 
var han hiemme hos mig  ---  stille og rolig  ---  men erklærede aldrig at
ville forlade mig, førend jeg som han forlod Støvet og fulgte ham  ---
formodentlig som Slave og Træl til Hans Nielsens PapirMølle;
Jeg haabede at bringe ham paa andre Tanker, og effter 2de Timers
eensomme Samtale troede ieg, at han nu  ---  det han lod til at være  ---
var aldeles rolig og fornuftig.  ---  Om Natten Klokken henved
Eet vaagnede ieg ved at høre en heftig Deklamation.  ---  det var
den gode Jens som propheterede i min Lade for De øvrige
Tienere.  ---  Jeg stod op  ---  og fandt nu i Mørket alle mine Folk
6 i Tallet vandrende halvnøgne ude i Gaarden, thi hans
heftige Deklamation og Prædikken havde forhindret Dem fra Søvnen;
i 2de Timer kunde ieg ei komme til Orde.  ---  Det fremførte var
misbrugte Bibel Sprog  ---  hvoraf vel ethvert ofte igientages
20ve Gange, indtil den i Aanden fattige kunde finde paa noget
andet.  --- «hvorfor sove I, ach vaager dog med mig, sover
ikke i Synden  ---  kiøber den beleilige Tid.  ---  Herre Jesu lær
mig at bede, viger dog bort fra mig du Satan, vær hos mig
Herre Jesu.  ---  Jeg formaaer ei at bede.  ---  der fattes Arbei-
dere i Viingaarden.  --- beder Høstens Herre at udsænde Dem,
Jeg har Sex Dage endnu at arbeide udi, da skal Blod flyde,
o: s: v: --  «som da utallig Gange med nogle andre iblandede
Bibelsprog fortsedtes.  ---  Det var kl 3 jeg, effter at have igien
taget «hvilket Blod skal flyde» over Hundrede Gange, endelig
fik Ordet. ---  Nu formanede jeg Personen at skaane mine Folk
og ei at berøve Dem Søvnen.  ---  Alt blev da roligt.  ---  om
Dagen derpaa havde han faaet fat paa en Lee eller Jaa,
denne bar han stædse i Haanden, svingende den over alles Hoveder,
vilde ei slippe den, men erklærede, at det var Sverdet mod
Satan og hans Tilhængere.  ---  mig forfulgte han allevegne,
mine Folk løbe alle bort  ---  tilslutning blev han virkelig
gal  ---  intet vilde spise den hele Dag  ---  og da jeg begynte 
frygte for Livet i dette Menneskes Selskab, han derude blev
vred, fordi jeg naa kunde som Huusfader sammenkalde mine Folk 

der alle vare borte, nødedes jeg til at lukke mig inde paa et
Kammer, og mine Børn med min Kone paa et andet.  ---  Nu vendte
han tilbage, og da Huuset var øde, traf han just paa det Værelse
hvor min Kone var.  ---  Dets Dør, som Gade Døren, sprængte han,
nu overfaldt han min Kone  ---  Børnene skrige, min Kone sægnede
ned for hans Fødder  ---  med det skarpe Sverd sviinget over hendes
Hoved  --  han besvor hende at følge sig ud  --  hun lovede det  --  da hun
siden faldt i Afmagt, lyste han Velsignelsen over hende, velsig-
nede Børnene og løb ud.  ---  Jeg maatte see at blive skeldt ( =   separert ) 
med et galt Menneske; fik i en Hast Bud til Lensmanden
som med en Deel andre arresterede ham om Aftenen.  ---
I sex Dage nød han i Arresten slet intet.  ---  han blev
bindegal  ---  der maatte holdes Vagt over ham.  ---  i hans
Lommer fandtes et Hyrde Brev fra Hans Nielsen, hvori
stod tilsidst, at det til Slutning ogsaa maatte sændes
til Jens Olsen i Moe. ---  Beviis for at Hans Nielsen
havde forstyrret ham, og havde havt Bekiendtskab med ham.
Da Kulden Indtraf blev han bædre, er nu igien paa frie Fod,
men halv gal  --  arbeider intet. taler aandeligt Svermerie,
og ei mere at kunde forbædre paa en fornuftig Maade.
Det omtalte Brev fra Hans Hauge har ieg til Efftersyn
naar forlanges.  ---  Min Kone, der var frugtsomelig, er
fra den Dag af yderst svag  ---  Fosteret har viist taget
Skade.  -- og min huuslige Lykke  --  min eneste Glæde
paa dette isolerede Stæd ---  har denne Tildragelse
aldeles derangeret. ( =  forvirret )

Foruden denne Kiends Gierning kunde jeg anføre som sand
færdig Tildragelse, at medens Enke Frue Bomhoff 
paa Eide var bortreist fra sit Boepæl, havde Hans Nielsen
eller hans Tilhængere vært hiemme i hendes Huus, der forstyr-
ret En af hendes Beslægtede, en Jomfrue Bomhoff, som
Huusvæsenet var betroet til, faaet hende til at forlade
Fruens Boepæl  --  og reist bort med hende.  ---  som dog var
et umyndigt Fruentimmer og et endnu ei fuldvoxet Menne-
ske.  --  Da Huusmoderen vendte tilbage var Huuset forladt,
 stod for alle aabent, og hendes Søster Datter borte.  ---
For saadan Sorg og Fare, endog for Velfærds Tab, udsætter
Hans Nielsen Forældre, Beslægtede, Huusfædre og Mødre
og skulde da ei saadant med Rette kunde tilregnes ham,
som en Brøde.  ---   Hans Nielsen fra Thunøe har
været den forlorne Søn.  ---  han fik liig denne sin fædrene
Arv udbetalt medens Faderen levede.  ---  da denne
var liderligen ( = dessverre )  sadt over styr, maatte han gribe til
noget at leve af. ---  hos Faderen var der ei mere at
faae, ---  og nu blev han Norges Enfoldiges Bedrager,
og Fordærver  ---  en ægte Svermer.

Mig synes Det er en Regierings Pligt at forhindre denne
Mand fra at synderrive Naturens hellige Baand, afstæd-
komme utrolige Uordener, Selvmord og Elendighed,
og især at forhindre, at han ei paa Nationens Bekostning
vorder en Millionair, til De Enfoldiges Ruin og
Fordærvelse.  ---   Eller og ieg har ikke det rigtige Begreb
om en Regiærings Pligter, og dens Omhue for Folket.
Naar de nu, fra mange Stæder, indberettede Kiendsgiærnin-
ger bliver undersøgte og beviiste, bør Hans Nielsen
arresteres, om han findes, eller erklæres fredløs om
han forstikker sig, Sag anlægges mod ham  ---
og derpaa liide Omgang effter Landets Loves Bogstav
eller Analogie.  ---  Hans Tilhængere bør allevegne
tvinges til at vende igien tilbage til nyttige Sydsler;
ved skarpe Love bør al Omstrippen forbydes, og De
tiltales, som Huuse Disse pasløse Lediggiængere,
en passende Tugthuus Straf bør fastsættes for 
Den, som befatter sig med at være saadan selvgiordt
Prædikker.  ---  og Omstryger.  ---  De som ere fornærme-
de og bedragen bør af Hans Hauges Midler, naar
De confiskreres faae Erstatning, saavidt skee kan,
 Hans selvgiordte Trælle paa hans Papir Mølle maae faae
Tilladelse til at vende derfra hvorhen De vil.  ---  og Dem
gives af hans Cassa en Reise Penge at reise igien med til-
bage til Deres forige Hiem.  ---

Men dette bør skee strax.  ---  Maaske have Vedkommen-
de for længe taalt Hauges Galskaber  ---  De ere nu
rodfæstede  --  have stiftet alt for store Ulykker for
Nationen, langt større end det burde være skeet.
En Regiæring bør i Religions Sager være tollerant  --
men Bedragerie, Lediggang, Den Enfoldiges Forstands
Forrykkelse, Religionens skammelige Misbrug, Sønder
Lemmelse af Samfundets helligste Baand, aandelig
Galskab maae ingen Regiæring taale.  ---  her vilde
Tollerance vorde en Brøde.  ---  Bædre at Stifteren
Hans Nielsen forfølges, end at den hele Nation
skulde see De sørgeligste Virkninger af ham og
Tilhængere, og mange af Dens MedLemmer paa Siel, Legem
og Velfærd i Grunden ruineres.

Til Slutning bør anmærkes, at blandt De Kunstgreb som
denne Svermer betiæner sig af at bedaare Enfoldige, er
ogsaa Fortælling og Opregnelse af De mange Landets store
og herlige Mænd, som ere hemmelig hans Tilhængere.  --- Nu
er det et almindeligt Rygte blandt Bondestanden, som
dog maae være kommet fra Hauge selv og Tilhængere,
at Stiftamtmanden i Christiansand hr Kamerherre
Moltke er en ivrig Tilhænger af Secten, og til Dens
Beskyttelse skal være reist til Kiøbenhavn, paa det at
Helvede intet skulde formaae mod Den.  ---  at Hans Høy-
ærværdighed hr Biskop og Doctor Bloch er Hans Nielsens
ivrigste Ven  ---  har ham hos sig til Bords  ---  og har
antaget hans Svermerie  ---  hvem skulde ikke  ---  med
Bekiendtskab til disse Mænd  ---  indsee, at dette er en elendig
Sectes sidste Kunstgreb for at opretholdes  ---  og et Bøygde
Rygte, som Stoltheden hos Secten har ladet udsprede.  ---
                    
                        underdanigst
Moe Præstegaard d: 21de Sept 1804:/:
                            Aschenberg
 10  Øvre Tellemarkens Provstie.
Hr Provst Aschenberg
Sognepræst for Moe Kald --