Side 289.

Sillejords Præstegield.  Sognepræsten Hr Solnes indberetter: at Houge og hans Tilhængere søge  1,  at indprente sineTilhørere fuldkommen Vished om, at de umiddelbar drives af Guds Aand, og som en følge af denne Læresætning, at alt hvad de lære
og sige ere urokkelige Sandheder.    2,  at de derefter antaste og nedsætte Religions Lærerne, ved imod disse at opvække Mistillid i Tilhørerenes Hierter. 3,  at alle Love og Øvrigheds Foranstaltninger, som ikke behage den Guddom, hvoraf Houge og hans Tilhængere besieles, modsiges, og at disse Modsigelser antages paa Grund af at de ere skeede af en, som har Guds Aand. 4,  at en sørgelig Modløshed tydelig udmærker enhver af Houges Proselyter.

5,  at de anprise Uvirksomhed i NæringsVeie;     og 6,  at dette Svermerie har de mest skadelige Følger i det huuslige Liv --- saasom: a,  Uenighed i Ægteskab, naar Manden ikke vil følge og antage sin uoplyste og ved dette Svermerie uvirksom blevne Hustrues Grundsætninger og vice versa;  --- b,  Børns og Tieneste-Folks Ulydighed og Opsætsighed  mod Foreldre og Husbonder, da disse ofte maa savne deres Børn og Tienere ved de mest nødvendige Arbeider, naar en Forsamling af hans Svermere er bestemt og bekiendtgiort i Bøigden. I Almindelig er det Fruentimmere og unge uoplyste Mennesker, som de fornemlig giøre Anlæg paa at forlokke. Saaledes har en voxen Datter i Sillejord forladt Forældrenes Huus og er reist til den paa Eger oprettede Papir-Mølle. Ligeledes er en ung Dreng paa 11 a 12 Aar sendt til en af  ( Side 290 )   Houges Tilhængere, som skal boe i Bamble Sogn, for der at lære at indbinde deres fanatiske Skrivter.

Moeland Præstegield.  I dette Kald har Houge og hans Emissarier ved deres Giennemreiser vel arbeidet paa at skaffe sig Tilhængere, men efter Sognepræstens Hr Michelets* Indberetning, er deringen, som offentlig bekiende sig til denne Sect.

Tinds Præstegield.  Efter den personelle Capellans Hr Heibrochs** Indberetning  har Houge i dette Kald samlet sig en stor Mængde Tilhængere, som især om Søndagene, efter Kirketienesten, holde Forsamlinger hos visse af Almuen.

Winje Præstegield.  Sognepræsten Hr Monrad*** indberetter, at Hans Niels Houge har paa sine Reiser fra Bergen igiennem Annex Sognet Roeland i adskillige Huse holdt Forsamlinger og derved draget mangfoldige af dette Sogns eenfoldige Almue
til sig, af hvilke adskillige, især af Qvindekiønnet, ere blevne nedslagne i Sindet,  sørgende, sukkende og hængende med Hovedet, ia endog i Klædedragt saaledes udmærkede at de iblandt andre deres jevnlige, men af en fornuftigere Tænkemaade have prostitueret sig.Endeel af hans Emissarier have og ikke sielden indfundet sig i bemeldte Annex Sogn, og der i adskillige Huse for en Mængde forsamlede prædiket eller, som Bønderne kalde det, holdt Messe. ---

Johan Wilhelm Michelet, f. 1753. Sogneprest i Molands Prestegield i Fyresdal sogn.    

Rasmus Heibroch (ca.1767-1827) Personell kapellan i Gjerpen 1806-1814.
Marcus Monrad, f. 1734. Sogneprest i Vinje.    

Side 291
Underdanigst p: m:
Det Høikongelige Danske Cancellie har i Skrivelse af 30 Juny s: a: befalet mig at «meddele Oplysning om den Fremgang, som Hans Nielsen Houges Sværmerie har giort i Christiansands Stift, og tillige bringe i Forslag den hensigtsmæssigste Maade, 
hvorpaa dette Onde kunde hemmes » I Følge heraf har jeg dels ved egen og umiddelbar Undersøgelse i min Kreds, dels ved seex udgangne Circulærer til alle Provster og Præster i det mig allernaadigst betroede Stifft, søgt at erholde de muligst
fuldstændigste Effterretninger, af hvilke jeg her indsender med følgende Extract, ledsaget tillige med en Fortegnelse paa et af nævnte H. N. Houge i Tryk udgivne sværmerske Skriffter, som jeg har kunnet faae Kundskab  om, og mine ringe Formaninger og Forslage til at standse denne skadelige Sekts eller Komplots videre Fremgang. 
( side 292 ) Foruden de her vedlagte Effterretninger fra Stifftets Geistlighed, maa jeg endnu tilføje det lidet, som om denne farlige Mand og hans Coehorter er kommet til min individuelle Kundskab, og hvoraf Resultatet er dette:

Hans Nielsen Houge er fød i Rakkestads Sogn i Aggershuus Stifft  ---  en Bondesøn, som han selv kalder sig i hans første Skrivter, for derved at indsmigre sig hos Bønderne.  ---  Effterat have samlet sig alerede i Ano 1797 og 1798 nogle
Tilhængere i Rakkestad og tilgrændsende Sogne, søgte han at udbrede den Mening blant Almuen, at man burde skille sig ved alt jordisk Gods og Penge, og give ham selv det i Forvaring.
I Aaret 1798, begik han i Eger Sogn saadanne Skurkestreger, at han derfor actioneret sad en Tid arresteret i Friderichstad  ---  dereffter udbredte han med tilhængere, sig over Hedemarken og Dalene henmod Dovre-Field  --- .
I aaret 1799 gik de over Dovre Nordenfields hen, hvorfra man dog  - ikke hørte synderlig  noget til dem før i Ano 1800, da de foruden andre udøvede Bedragerier i Tronhiems Amt, i særdeleshed paa Leerstranden i Guldalen bedrog
en enfoldig Bonde hans hele Velfærd fra, saa at han blev fra en velstaaende Mand, Tigger og selv afsindig  ---  I Værdalen forsøgte de forgiæves at giøre Proselyter, men desto bedre lykkedes dette dem i Lexvigen, hvor de
( side 293 ) Gaard fra Gaard Ano 1801 holdte Prækener, og paa Kirkebakkerne forsamlede Almuen, ja ey alene trodsede og haanede Præsterne, men endog truede dem og søgte at overtale Almuen, til at sætte Præsterne af.  ---  Ligesaa notorisk
er det, at de i Lexvigen i deres Forsamling dræbte et lille Barn ved at slaae Hovedet i Stykker, og at de ligeledes vilde paa samme  Tid have myrdet et andet Pigebarn, fordi det græd over dette Mord  ---  Om dette Factum i Martii Maaned 1802, som blev behandlet for Retten, s. Fallesens Magazin for Januar 1803  --  og for Septemb. 1803, p. 336. de.

Effter den Tid har H. N. Houge (ved at vandre fra Bøygd til Bøygd i alle Norges Stiffter, og hen paa de svenske Grændser, ja endog til Nørre Jylland, --- ved at udsende Emissarier, hvor han ikke selv kunde komme ved at udgive og i største Mangfoldighed udbrede blant Bønderne hans Skriv ter) --  samlet sig et utroligt stort Tilhæng, og tillige en betydelig Formue, bestaaende i Skibe, Gaarde, o. s. v, som skal være omtrent 1 Td. Gulds Værdie.  ---
Endog her i Egnen af Christiansand har  han mange Tilhængere, som dog ikke giør stor Uorden, men for de meste trælle i al Stilhed for ham i hans Papirmøller, Teglværke og andre hans Anlæg  ---  endog Bogtrykkeriet her i Staden har han tilkiøbt sig for 6000 rd. for desto lettere derfra at kunne udbrede hans sværmeriske Skriffter vidt og bredt i Landet.

Biskop Jens Bloch Christiansands Stift 4. november 1804.