Bibliotek>Artikler>Res, Kap H J. Grøgaards innberetning om Hans Nielsen Hauge høsten 1804 !
Originalt brev  skrevet av Hans Nielsen Hauge på vei til Hitra i februar 1802
Originalt brev skrevet av Hans Nielsen Hauge på vei til Hitra i februar 1802
2021-11-24
Res, Kap H J. Grøgaards innberetning om Hans Nielsen Hauge høsten 1804 !

3. Innberetning fra
Res .Kap  H. J. Grøgaard i Nedenes provstie  11. august 1804. Øyestad.

Pro memoria.

Deres Høyærværdigheds Circulaire af 16de f.m. angaaende Hans Nielsen Hauge og hans omvandrende Tilhængere, modtog jeg til Giennem læsning d: 30te; og efter underdanig Pligt har jeg den Ære at fremsænde følgende linier i den Anledning.
Hvad Hans Nielsen Hauge og hans omvandrende Tilhængere, samt Sektens Beskaffenhed og dens Fremgang angaaer, da har vel baade han selv og hans Udsendte vandret adskillige Gange her igiennem; deels foræret, deels solgt nogle faa af hans Skrifter; men ikke det jeg har kundet opdage, vundet Tilhængere i dette Kald.  Det saare lidet jeg har læst enten om ham eller af ham, og Rygter  snart latterlige, snart sørgelige, ja gyselige, ere mine eneste Kundskabs Kilder i den Henseende.
Jeg har altsaa ikke haft saa megen Anledning til at lære Sekten at kiende, at jeg kan give nogen paalidelig Underretning om den. De Præster, i hvis Kald Smitten har udbredt sig, ville ogsaa give den fuldstændigst. Kun denne eene Anmærkning kan jeg ikke undlade at anføre. Hans Hauge og Konsorter ere /: efter det som ærer videre af min Menighed have fortolgt mig :/ ingenlunde konseqvente. 
For nogle Aar siden lærte de, at Arbeide er Hindring for Kristendom; de formanede alle Mænd og Qvinder, Unge og Gamle til at forlade alle Ting og følge Jesus efter;  en uadskillelig Deel af denne Efterfølgelse var at gaae omkring, for at omvende og styrke sine Brødre. Enhver Indvending herimod var  Vantroe.  Men da Sekten har samlet Formue, lagt sig til Handel, Fabriker, Skibe o. s. v. saa drives paa Arbeidsomhed som en Dyd. 
Skal denne Mand og hans Partie giøre herefter saadan Fremgang, som hidindtil, saa vil hans Magt vorde stor. At en slik Mand er og bliver Hoved for en talrig og tilvoxende Horde, stærk ved Formue, stærkere ved et talrigt Personale, og aller stærkest ved en rensende Fanatisme, synes ingenlunde politisk riktigt. Dette Partie, som nu trodser Kirken, kunde med Tiden faae i sinde at  trodse Staten. Saa latterligt dette kan synes, saa viser dog Historien lige saa uventede Særsyner. Den sagtmodige Hans Hauge, som engang /: efter sigende :/ virkelig skal have vendt det venstre Kind til, da han ble slagen paa det høire. Hvad Forslag til at standse og forekomme dette Onde angaaer , da  gruer jeg saare for at vove mig ud paa et Dyb, der er saa fuldt af Vrag. 
Der har saa ofte været arbejdet paa at standse religiøse Sekters Udbredelse, og oftest øste man Olie i Ilden. Den beleiligste Tiid er  allerede forbi, og maaskee det er næsten for sildigt at luge dette 
Ukrud. Havde man ikke i Aggershuus Stift anseet Hauge alt for ubetydelig, da han begyndte; men derimod strax med Viisdom og Kraft modarbeidet ham, saa havde man ikke nu behøvet at verdige ham mere Opmærksomhed, end han kunne synes værd.  Havde Forordningen af 13 Jan: 1741, der neppe er gienkaldet. 
Dog, Spørsmaalet er ikke hva der burde have været giort, men hva der nu er det bedste at giøre. Jeg nøder til at tilstaae min Uformuenhed til at besvare dette Spørsmaal, der er vanskelig baade in genera, og nu in specie, da jeg saa lidet kiender til denne Sekt! Men, for ikke at sige intet, vil jeg forsøge paa at sige noget, og ønsker at dette Noget ei maatte være Intet.
Var der ikke et sørgeligt Mørke i Almuens Religions Begreber, da havde Hans Nielsen Hauge ingen Tilhængere faaet. Men mod Mørket er Lyset det eneste Middel. 
Mod dette Sværmerie, og ethvert Mørkets Misfoster tiener alt, hvad der befordrer Almeenoplysningen /: den nemlig, der er nyttig og nødvendig og passende :/ saa som: At oprette Skoleholder Seminarier i Norge paa flere Steder: Paa flere Maader at skaffe Almuen nyttige Bøger i Hænde, hvorved tillige maatte  sørges for, at menig Mand baade kan læse, og vil læse. Det første ved et forbedret Skolevæsen. Det siste ved at skaffe ham helst i Begyndelsen Bøger, der meer ligne Melk, end stærk Føde: Ved at indføre bedre Lærebøger: 
Ved den evangelisk-kristelige Psalmebogs almindelige Indførelse, og næsten kunde jeg ønske ved Kongebud en vis Tid bestemt, inden hvilken den overalt maatte være indført: Dog tillige, som nu, tilladt enhver Menighed at begynde strax:  o. s. v. At befordre Oplysninger er vel det viseste Middel, men hvor langsomt! og her synes hastigere Redning nødvendig. Jeg vil altsaa nævne nogle, som maaskee ville virke inden kortere Tid.

Hans Hauges og Consortes Fremgangsmaade er stridende mod Forordningen af 13. januar 1741, og denne synes å være glemt i de Egne især hvor han begyndte, eller tolerance har lagt den til siden. 
Enhver Dyd, naar den  over…., ophøre at være det ….. ligesaavel som Religionsiver. At Tankens Ytring skulde vere ligesaa frie, som Tanken selv, har jeg, for min Deel, aldrig kundet begribe; ligesaa lidt som at Villiens Yttring skulde være lige saa frie som Villien. Menneskets Religionsmeninger ere frie som Menneskets Aand; men at præke er Handling, og Handlinger kunne og bør indskrænkes 
ved borgerlige Love inden de Grændser, som det almindeliges Vel udfordrer. 

Det er nyelig forbudt akademiske Borgere, undtagen under visse Vilkaar, at træde frem som offentlige Religionslærere; og skulde det være Hans Hauge og hans Proselyter tilladt?
Men Hauge præker ikke alene, han er ogsaa Hoved for et talrigt Selskab, hvilket trækker ud fra sit Kald, og hvis Formue samles i en Kasse under hans Regiering, og man siger uden Vederlag for den som maatte forlade Selskabet igien. Hans Tilhængere skulle desuden have foretaget sig adskillige Afsindigheder, som følger af det Sværmerie han har indpræket dem.        
Hans Proselytmagerie kan ansees at have vigtige Følger ikke allene i religiøs og moralsk Hensyn, men ogsaa i politisk. At Regieringen har Ret til at forbyde ham, hans Tilhængere og enhver anden deslige Foretagender, naar de ere saa øiensynligen skadelige, synes mig uden al Tvivl;  og det forekommer mig tillige, som om en Gientagelse af ovennævnte Forordning, forfattet med vor Regierings Viisdom, og modificeret efter nærværende Tid og Omstændigheder vilde være et Middel til nogenledes at standse dette Onde. Men med de viiseste Love kan en Stat synke til Uorden og Ulykke.  Forordningen maatte paa det nøiagtigste overholdes. Tvangsmidler maatte den nødvendig foreskrive, og disse ville holde Middelveien mellem romersk-katholsk Grusomhed, der frembringer Martyrer og Proselyter af Martyrernes Blod; og paa den anden Side svag Skaansel, der frembringer leende og frække Overtrædere.

Piinsler, Penge = og Ære = Straffe vilde nok være lige utienlige; men derimod forekommer det mig ikke upasselig, at enhver saadan Proselytmager blev stukken under et gevorben Regiment; om han havde Legeme dertil, og hvis ikke, da sat i et ArbeidsHuus, eller i Mangel af saadant, i et Forbedrings Huus. En meget nøiagtig og streng Opsikt over Reisende og deres Pastor vilde nok ogsaa være nødvendig. Da Hans Hauge allerede har handlet tvertimod Kongl: Anordninger, saa fortiener han at drages til Ansvar derfor. Jeg tvivler meget paa, at han kunde bestaae mod en juridisk 
Undersøgelse foranstaltet overalt hvor han har erhvervet sig Tilhængere. Dersom Hans Majestæt konstituerede enhver Foged og Sorenskriver til en Undersøgelses Commission hver i sit Distrikt, saa vilde han bedst kiændes, hans Tilhængeres Tal vilde nogenledes opdages, de skadelige Følger hans Lærerie allerede har havt vilde bedst overskues, og der vilde vist /: som man siger :/ lægges for Dagen saadanne Ting, der vilde giøre ham meget  straffældig. 


Hvad hans Skrifter angaaer, da skulle de indeholde Udladelser, hvorfor han efter sidste Trykkefrieheds Forordning er straffældig. Der var dog ogsaa meget vundet, om han intet maatte trykke af egen Komposition uden Censur; kunde det kun tillige forebygges, at han ei tog sin Tilflugt til Pseudonymitet ; da de mange der have overdenget ham deres Formue, nok ogsaa ville laane ham deres Navne. S. T.  Hr Biskop Hansen har skrevet en liden Afhandling om Fanatismen.  Den er skrevet for Lærere, og ikke for Almuen. Vel er det sandt, at for Sværmeren og den aldeles Vankundige ere fornuftige Grunde omtrent det samme, som Lys for den Blinde og Lægedom for den Døde;  men som Præservativ=Middel for mange, der endnu ei ere befængte, mener jeg det vilde være tienligt; om der til Almuen blev gratis uddelt et lidet Skrift i den Anledning, forfattet aldeles efter menig Mands FatteEvne, og med Hensyn til hans  Religions Begreber. Eller om en ny Forordning mod 
Fanatismen udkommer, og dens Præmisser som sædvanlig indeholde dens Grunde, fremsatte i et lyst og faderligt Sprog, da troer jeg, at dens almindelige Uddelelse vilde være gavnlig, ei allene ved Fornuftens Magt, men ogsaa for medelst den Høiagtelse og Kierlighed i et norsk Folk, i det hele betragtet, har for sin Konge. 

Man kunde herimod indvende Opstander i Bergens Stift i Anledning af ExtraSkatten; den i Nedenæs Lehn af Christian Lofthuus den i Ryfylke Fogderie af Knud Syve, og den i Leirdahl i Anledning af Militair Tienesten; men neppe var nogen af disse Insurrectioner ( Oppstandelser )  stilet mod Kongen, men mod underordnede Øvrigheder, af hvilke Folket indbildte sig at være vilkaarlig behandlet, uden Kongens Villie og Vidende. Det er altsaa vigtigt at overbevise Folket om hvad der er, og at det virkeligen er Kongens Villie.

Jeg beder Deres Høiærværdighed undskylde, at jeg om denne Sag har sagt baade saa meget og saa lidet. Mænd med større Duelighed og mere Bekiendtskab med Sekten ville ved deres Erklæringer giøre disse mine Tanker /: som formedelst  mange Embedsforretninger og Reiser i disse Dage i dette vidtløftige Kald ere nedskrevne i Hast :/ overflødige. 

Jeg skrev dog dette, fordi det var Pligt, og jeg tænker som Lysiteles hos Plautus ( Titus Maccius Plautus; d. 184 f. Kr.; romersk skuespillforfatter )  Gravius erit tuum unum værbum ad eam ram, qvam centum mea.

Lille Øyestad d: 11te Aug: 1804    .                underdanig 
                                    H: J: Grøgaard
                                    Resid. Capellan til Øyestad
S. T. Hr Biskop Bloch

(  Kilde : Statsarkivet i Kristiansand, Biskopen i Kristiansand, Go C XV Pakker med forskjellig innhold, L 0008   C 313 Hans Nielsen Hauges virksomhet, linavl, tangarter og trolovelser,  0015, 0017, 0019, 0021  Prestenes innberetninger om Hans Nielsen Hauge, Nedenes Provstie, brev av 11.08 1804. Res.Kap Grøgaard til Øyestad ) 
 

Kontakt oss

Haugeinstituttet
Industrigata 12 
4632 Kristiansand 

92 26 09 05 

Kontonummer: 1604 13 45504

 

 
Powered by Cornerstone